Cookie- og Privatlivspolitik

Operabio - Rigoletto

|
Billetter

Rigoletto er den tragiske og gribende historie om narren Rigoletto hans kærlighed til sin datter. Et fortættet drama om en fars hævntørst og afmagt overfor sin skrupelløse arbejdsgiver, som forfører datteren og smider hende væk igen efter brug - og endda slipper godt fra det! Her er det for en gangs skyld tenoren, der er skurken. I Rigoletto bruger Verdi musikken på nye måder; forbandelsesmotivet går som en rød tråd igennem hele operaen, og i uvejrsscenen i sidste akt bruger Verdi et nynnende mandskor bag scenen - en utrolig virkning sammen med torden og lynild i orkestret. I den berømte kvartet viser Verdi, hvor virtuost han kan beskrive fire menneskers følelser samtidig, uden at publikum får fornemmelsen af at de bare står og synger i hvert sit verdenshjørne. Premieren i marts 1851 blev en enorm succes for Verdi, og snart blev Rigoletto opført over hele Italien - og også i udlandet; den nåede lynhurtigt helt til Tyrkiet, Cuba og Rusland. I denne nyopsætning foregår historien i Las Vegas i 1960, og det bliver sikkert ikke kedeligt.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Ingen stemmer endnu
0
0
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter