Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Only God Forgives

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
30.05.2013
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Only God Forgives
|
Versioner: se alle
Originalversion, DoaS
|
Billetter

I 'Only God Forgives' lever Julian et farligt liv i Bangkoks kriminelle underverden som bestyrer af en thaiboksning-klub, der blot er et dække for organiseret narkohandel.

Den daglige kontakt med Thailands underverden har efterladt den unge mand i et følelsesmæssigt tomrum, men han kan ikke vende hjem til USA, hvor han er eftersøgt for mordet på en politibetjent.

Da Julians bror dræber en prostitueret, og bagefter bliver myrdet af den pensionerede politimand Chang, kompliceres Julians liv yderligere. Hans afstumpede mor ankommer nemlig til Thailand med et ønske: Julian skal finde sin brors morder og lade helvede slippe løs.

'Only God Forgives' markerer det andet samarbejde mellem den danske instruktør Nicolas Winding Refn og Ryan Gosling. Makkerparrets forrige film, 'Drive', blev en succes hos såvel publikum og anmeldere pga. sin originale blanding af arthouse-stil, rå vold og et relativt strømlinet plot.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (251 votes)
2.9
3.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Alt skal i dag tilgives Refn, da det er lykkedes ham med stort overskud at fremstille sin instinkbårne vision, der måske bringer os tættere på djævelen, end vi nogensinde tidligere har haft lyst til." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Man kan elske eller hade resultatet, og mange vil elske at hade det, men få vil forlade 'Only God Forgives' uberørte. Det er en film, der både gør og bider, fra en instruktør der både tør og gider søge egne faretruende veje." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Fascinerende eller frastødende eller måske ligefrem begge dele på en gang... Mange vil givetvis finde 'Only God Forgives' ulidelig krukket og selvoptaget, hvilket man egentlig ikke kan fortænke dem i. Undertegnede måtte dog i lange passager overgive sig til den virtuost udførte billed-og lydside, der besidder sin egen suggestive kraft." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Man kan ikke lade være med at beundre Winding Refns kompromisløs, men 'Only God Forgives' er en associativ kunstfilm-leg, som instruktøren slipper rigtig dårligt fra. Det er simpelthen overordentligt svært at se en almen relevans i hans drømmesyn og billeddigt." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Winding Refn dyrker endnu en gang med makaber opfindsomhed voldens mystique, men den fornemme billed- og lydside matches ikke af et tilsvarende interessant indhold." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Only God Forgives' har masser af stil og en vis rituel konsekvens. Men følelsesmæssigt letter den ikke og er tæt på at være en karikatur." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Michael

”Only God Forgives” føles som en række af tableauer, der er veltilrettelagte i lyd og billede. Filmens brug af klare farver og lowkeybelysning er virkelig god, når man ser Ryan Gosling gå ned af en blodrød gang, mens hans skygge har et klart omrids på væggen. Det er meget kontrolleret og man får ofte lyst til at tage billedet på lærredet og hænge det op på væggen. Cliff Martinez’ dramatiske og melankolske elektroniske musik er også et godt supplement. Hvad der kan drage mig som seer i filmen synes mest at komme fra lyd og billede, men på et tidspunkt i filmen føles karaktererne så distancerede, at der ikke rigtigt er noget menneskeligt eller berigende ved det udover en masse selvoptagede musik- og billedkompositioner, der ikke kan give det der mangler. Karaktererne føles mere som endnu en del af tableauet, hvor de helst ikke skal bevæge sig eller udtrykke sig for meget, da det kan ødelægge billedet.

Jeg kunne virkelig godt lide ”Drive”, der var Nicolas Winding Refns første samarbejde med Ryan Gosling. Det kan godt være, at Goslings karakter i den film var lige så tavs, som Julian i ”Only God Forgives”, men for mig skete der mere mellem mig, Gosling og karaktererne i ”Drive” end i ”Only God Forgives”. Selvom han ikke sagde meget, så fyldte han stadig mere i ”Drive”, hvor han nu virker så fraværende, at han – og alle karaktererne – føles som bipersoner, hvor der ikke rigtigt er nogen at gå til for at få noget fordybning. De få par gang man kan mærke et plot komme frem er i scenerne med Kristin Scott Thomas, der har en langt mere udtryksfuld karakter, hvis ikke den eneste. Hun dominerer virkelig rummet som en sexet alfahun, der er forfærdeligt selvoptaget, men som får, hvad hun vil have. Hun har tilsyneladende haft et ødipalt forhold til sine sønner, der kan forklare enten deres sindssyge eller tilbageholdende tilgang til sex. Et af de bedste scener er en middag mellem Julian hans kæreste og moren, hvor moren fortæller om Billys penis, der åbenbart er guddommeligt større end Julians. Hun prøver tydeligvis at få Julian til at føles sig utilstrækkelig. Det forhold er mærkeligt og interessant, men det kommer mest til live, når man ser hende, hvilket ikke er nok. Når man oveni har volden, der for det meste fokuserer på langsommelig tortur frem for intense kampscener, som jeg kun kan huske en af. Den tortur virker kun, hvis man har en interesse for karaktererne – men hvorfor skulle jeg bekymre mig om tavse skikkelser, der fungerer som fyld i billedet?

Dennis

Jeg er til mange typer alternative film herunder kultfilm som har meget kant og som man skal tænke lidt over, men jeg gik efter 30 min til denne virkelig syrede og ret elendige film. Der er så få replikker og scenerne er så intetsigende at jeg simpelthen måtte forlade salen. Dette må en af de 3 værste film jeg nogensinde har set.
Spild af penge!

Christinauser/149433

Seriøst den dårligste film jeg nogensinde har set! Jeg elsker Ryan, men ikke engang hans skønne ansigt kan løfte denne film op til noget jeg kan anbefale! Helt igennem ligegyldig og elendig film. Fortryder i den grad, at jeg blev siddende :(

tommyuser/872217

ELENDIG

Pia

Brug dine penge til noget andet. Vi gik efter 20 min, alt for voldsom, blodig og intetsigende efter vores mening

Sofie Lykke

Jeg har lige været inde og se den, og nøj hvor blev jeg skuffet.

Det er en VIRKELIG langtrukket film med laaaangsoomme scener og billeder. Skuespillerene har virkelig scoret kassen på intet arbejde overhovedet. Man ser personen's ansigter der stirrer ud i luften..Dem der går lidt rundt.. og sådan forsætter det i 1½ time.. Gab.

Der er ikke rigtigt noget snak. Jo, hvert 10'ende minut bliver der lige sagt en lille kort sætning, ellers skal man ikke forvente det helt store kommunikation i filmen.

Ja, der er rigtig flotte billeder, musikken og lyden er dyster og giver en tung stemning som passer perfekt til filmens genré.

I filmen har de bestemt heller ikke sparet på ketchuppen!

tommyuser/872217

NR 1 PÅ LISTEN OVER FILM FLOP

Mrs. Mia Wallace

Ja ja, så fik manden lige lov til at lege med skumle røde hotel gange igen! Suk..
Glædede mig, ligesom jeg i sin tid gjorde til Fear X, og endnu engang må man konstatere, at selvom Refn har en masse fede idéer og store visuelle ambitioner, så holder det bare ikk' vand, når han ikk' benytter sig af skuespillernes evner til at fortælle hans historie! :(
Den mand formår på mærkværdigvis at lave geniale film som Pusher 1, Bronson & Drive.. Problemet er at vi så skal snydes af lort som Fear X, Valhalla og nu denne.
Han er super talentfuld, men engang imellem ALT for overambitiøs!

marcouser/554500

Jeg ville også give den ekstra stjerne fordi den var smuk i sekvender, men det fortjener filmen simpelthen ikke.

Det er forsøget på at ridde videre på bølgen med et ikke gennemarbejdet manuskript proppet ned i en asiatisk b-filmensgenre og når det så ikke fungerer, så går det grueligt galt. Refn kan åbenbart ikke arbejde med alt for frie hænder, så kammer det over. Puha nej det var sgu ikke godt. Og hold da op hvor var den også dårlig klippet.

Derfor kommer jeg nu nok til at glæde mig til mandens næste film alligevel....

tommyuser/872217

AT KALDE DEN EN B FILM ER FOR PÆNE ORD FOR SÅDAN NOGET SKIDT,

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter