Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Once Upon a Time... in Hollywood

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en let og rolig grundstemning, men indeholder enkelte scener med udpenslet og blodig vold samt brutale drab. Da stemningen overvejende er rolig, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
15.08.2019
| |
2 timer 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Once Upon a Time in Hollywood
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Babybio, Seniorbio, Strikkebio
|
Billetter

Quentin Tarantinos nye film 'Once Upon a Time... in Hollywood' udspiller sig i Los Angeles i 1969 og har Leonardo DiCaprio, Brad Pitt og Margot Robbie i hovedrollerne.

Skuespilleren Rick Dalton var engang toppen af poppen, men arbejder nu primært som gæsteskurk på diverse tv-serier. Hans faste stuntmand Cliff Booth har fulgt Rick i tykt og tyndt og hjælper nu sin gode ven med alt fra huspligterne til moralsk støtte, når Rick mister selvtilliden. 

Sammen forsøger de at navigere i en branche under massiv forandring og med en ny hot generation af filmskabere såsom Roman Polanski på alles læber. 

'Once Upon a Time... in Hollywood' er Quentin Tarantinos niende film og en hyldest til slutningen af filmbyens gyldne æra.

Mesterinstruktøren, der tidligere har stået bag film som Pulp Fiction og Django Unchained, kalder filmen for sit mest personlige værk hidtil. (Copyright: kino.dk)

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (424 votes)
4
4.7

Instruktør

Relaterede nyheder

1 måneder siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Once Upon a Time... in Hollywood' er et varmt, men usentimentalt postkort fra en gylden filmepoke - og en kærlig hyldest til en uddød mandetype." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "'Once Upon a Time... in Hollywood' er umiskendeligt en Quentin Tarantino-film - der er masser af mindeværdig dialog, cool stemning, et fremragende soundtrack, utallige referencer til andre film og en masse andre af QT's trademarks." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... det hele er så virtuost og overskudsagtigt skruet sammen, at hvert eneste billede nærmest er et kunstværk i sig selv." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... hvis man forstår [de mange referencer til filmhistorie og virkelige hændelser], er 'Hollywood' et rent slaraffenland, en næsten ubegribeligt rig og overdådig oplevelse, der i sine billeder og sin stil ikke bare hylder filmene fra den periode, men også ligner dem." (Per Juul Carlsen)

  • Information

    "... 'Once Upon a Time... in Hollywood' er en fremragende film om en af den amerikanske filmindustris store tragedier og samtidig en hyldest til det gamle Hollywood og til filmkunstens magi." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "Det er da flot og imponerende, men det ender også med at være ligegyldigt, en ren potemkin-kulisse. Bagved gemmer der sig nemlig ingenting." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det er en af Tarantinos mest fornøjelige film, men også en af hans mest letfordøjelige. Den nøje tilrettelagte bromance mellem superstjernerne Brad Pitt og Leonardo DiCaprio tager selvfølgelig alle de tiltænkte kegler." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... [Quentin Tarantinos] bedste film til dato, for i Hollywood er han på hjemmebane." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
ZINTHER

Hej Wayne. Det beskriver du bedre end mig :-)

Wayne

Hej Zinther. Din anmeldelse rammer også midt i skiven ;-)

Anders

Det er så spot on skrevet det der. Helt enig, det er ren selvfedenhed fra Tarantino, der alligevel godt ved at de fleste jo er nødt til at sige fejlagtigt at det rigtig nok er en god film.
Anders
https://bedstejokes.dk

Nils

... der kan fortælle alle os der giver OUATIH fire, fem og seks stjerner, at vi er er en flok fjolser der ikke fatter en meter af noget som helst!

Henriette69

anmeldelse,- og meget mere er der vel ikke at sige om det ;)

Tine

Stemningen, billederne og musikken er så fantastisk cool!

I ❤️ Leo
... og Brad er suveræn i Tarantinos film!

Dea<3

*INDEHOLDER SPOILERS*
Tarantino har som sædvanligt sans for detaljen.
På trods af en spilletid på 2 t og 45 min, var min første reaktion at tiden var gået meget hurtigere end hvad jeg havde regnet med. Jeg var underholdt fra start til slut.
Dejligt med twistet til slutningen, hvor en ellers så tragisk hændelse blev omskrevet.

Nils

Once Upon a Time … in Hollywood er en film om film i filmbyen over dem alle, Hollywood. Den foregår i 1969, hvor enden på Hollywoods storhedstid nærmer sig. Hollywood er fyldt med flotte flowerpowerpiger, lækre øser, seje fyre og i det hele taget er miljøet ultrasejt. Bag det hele ligger Vietnamkrigen, som er gået ind i sit fjerde år, ungdomsoprøret samt Charles Manson med hans kult og spøger. Der er gang i festerne i Beverly Hills, også hos Hugh Hefner i hans Playboy Mansion, hvor stjerner som Steve McQueen, Mama Cass og Bruce Lee dukker op … og til hans fester flyder stofferne også i stride strømme.

Rick Daltons karriere er for nedadgående. Han var en af de store westenhelte, men i de senere år har han kun medvirket i en TV-serie samt i en håndfuld pilotepisoder … hvor han normalt er bliver slået ihjel i piloten, og hans agent Marvin Schwarz (uden t) er ikke imponeret. Ricks stunt-double gennem de seneste år, Cliff Booth, er en sådan rigtig “happy go lucky” person. Sej som bare fanden, en damemagnet og så slår han også en proper næve. Rick og Cliff bliver tilbudt at være med i nogle westerns der skal indspilles i Italien. Disse spagettiwesterns er ikke umiddelbart noget Dalton er vild med, med måske det kan gøre at han kan beholde huset i Hollywood Hills …

Once upon a Time … in Hollywood – We want Pussy!
Handlingen i Once Upon a Time … in Hollywood er, i modsætning til flere af Tarantinos film, temmelig lineær. Dog er der godt med flashbacks, men de absolut til at holde styr på … eller er det bare mig der har set alle QT’s film så mange gange, at det virker helt “normalt”?

Filmen er, ikke overraskende stopfyldt med referencer til såvel film og skuespillere der var på toppen i 60’erne som til flere af Tarantinos egne film. Fx er der flere af skuespillerne, som har været med i andre af QT’s film, der spiller en rolle som referer til den rolle som de tidligere har spillet i hans film. Så der er vel tale om en metafilm med tre niveauer … mindst ;) Skulle du, af uransaglige årsager, være blank på film fra 60’erne og/eller Tarantinos filmskat, vil jeg anbefale at du lige tager et crash course, før du ser Once Upon a Time … in Hollywood, hvis du vil have det fulde udbytte af den :)

Tarantinos ultralange dia- og monologer er der ikke voldsomt mange af. Men dem der er der, holder max. Specielt samtalerne mellem Rick Dalton og den meget unge og lettere belastende skuespiller (ikke skuespillerinde, som hun understreger) Trudi, er guld værd. Rick og Trudi ender med at blive perlevenner.

Ellers er alle Quentin Tarantinos “særkender” med som en aktiv del af filmen. Herunder den totalt overgjorte brug af voiceover, som til at starte med næsten kan drive en til vanvid, samt et par ultravoldsomme slagsmål, hvor der virkelig blive slået til til Søren, så blodet sprøjter i kaskader. Sådan skal det være i en QT film … det er voldsomt, virituøst, og det holder bare!

Cast & Crew
Leonardo diCaprio (Rick Dalton) fungerer fantastisk som den lettere afdankede westenhelt med et blødt hjerte. Brad Pitt (Cliff Booth) er også super som Ricks trofaste støtte, som også er der for ham i privatlivet. Margot Robbie (Sharon Tate), Al Pacino (Marvin Schwarz), Damian Lewis (Steve McQueen), Mike Moh (Bruce Lee), nyligt afdøde Luke Perry (Wayne Maunder) samt ALLE andre i castet, herunder Kurt Russell, Zoe Bell, Michael Madsen, Bruce Dern … ja, listen af kapable skuespillere synes uendelig … spiller op til noget nær deres bedste! Julie Butters (Trudi) skal fremhæves, thi i en alder af 9 år, synes hun alt have potentiale til at blive noget stort.

I min bog har Quentin Tarantino gjort det igen, altså skapt et noget der minder om et mesterværk. Det er måske ikke hans allerbedste film, men mindre kan også gøre det. Alle de otte (Kill Bill vol 1 og Kill Bill Vol 2 tæller for en film) hidtidige film er fra øverste hylde, så alle er film, herunder Death Proof, der tåler at blive set mange gange … og det gør Once Upon a Time … in Hollywood helt sikkert også.

Billede & Lyd
Både filmarbejdet og lyd/musik er lige i skabet. Man kan vel sige at kameraarbejdet ikke indeholder nogen nyskabende ting, men det er bare godt og gedigent filmet. Det er sådan, lige på og hårdt, og selv flashbacks kommer prompte og uden nogen fikumdik der antyder at et flashback er på vej. Det er med til at holde publikum på stikkerne :) Soundtracket er sublimt, og indeholder hele 31 numre (der er yderligere 15 melodier med i filmen som der ikke er fundet plads til på soundtracket) med den sprødeste 60’er musik. Overordnet kan man sige at lyd/billede/musik hænger så sømløst sammen i Once Upon a Time … in Hollywood, at det er en fornøjelse for både øren og øjne.

Noget af det rigtigt fede ved filmen er at der er brugt et minimum ef special effekter og andet “snyd”. Fx da en af scenerne med flere 60’er biler på motorvejen skulle filmes, lukkede man simpelthen en her sektion af Hollywood Freeway helt ned i to timer og brugte ingen VFX. Og da scenerne på Hollywood Blvd. skulle optages, opsatte man simpelthen facader i 60’er stil på de eksisterende butikker, restauranter og butikker der på Hollywood Walk of Fame. Til at begynde med var de handlende området ikke glade for at få deres moderne facader gemt bag disse gamle af slagsen. Efter optagelserne var stemningen vendt, og flere spurgte om de gamle facader ikke måtte blive hængende? Så ja, Tarantino og hans crew går hele vejen. Cool!

Konklusion – Once upon a Time … in Hollywood
Kanon film som altid fra Tarantinos hånd. Den første halve times tid, sidder man lidt med følelsen af at filmen er lidt i øst, syd, vest og nord på samme tid. Men så begynder det hele at hænge sammen, og man ender med at sidde med fornemmelsen af at man netop har bevidnet en af Tarantinos mest helstøbte film. Måske det ikke er hans bedste film, men den ligger i hvert tilfælde i top-9 … De 165 minutter herligheden varer, føles på ingen måde som værende for lang tid. Fem kæmpestore stjerne til Quentins niende og, efter han eget udsagn, næstsidste film.

blog.nilsbuch.dk

FilmFyr

Jeg er begejstret for de fleste af Quentin Tarantinos film, og en god håndfuld er underholdning i topklasse, såsom Kill Bill 1+2, Pulp Fiction og Django Unchained.
Jeg så derfor meget frem til "Once upon a time... in Hollywood".
Desværre så holder den ikke for mig.

Momentvis så har den et par gode og underholdende scener, med skæve indfald og fed stemning.
Men der er alt for langt imellem dem.
Filmen varer 2 timer og 40 minutter, og det kan godt mærkes.
En del af scenerne er for lange, trækker ud eller er uden meget betydning.
Det gjorde intet hvis de blot var underholdende, men de fleste skulle jeg nærmest anstrenge mig for at holde interessen oppe.

Det er dermed ikke sagt at det decideret er en dårlig film, for den har trods alt en god håndfuld gode kvaliteter.
Men jeg manglede at blive forført af handlingen, personerne eller charmen fra hele stemningen.
En strammere tur i klipperummet hvor der bliver cuttet 40 minutter af, ville virkelig have gjort oplevelsen mere flydende.
Dog vil jeg sige at de sidste 30 minutter var sublime, og der hyggede jeg mig ganske fint.

Det her er langt fra Tarantinos bedste, men selv når han er "dårlig" så er filmen ikke lavere end gennemsnitlig.
Det her ER hans kærlighedsbrev til film, og det kan mærkes.
Man skal være klar på mangel på handling og at scenerne godt kan trække lidt ud.
Men hvis man er forberedt på det, så kan jeg som sådan egentlig godt anbefale den.
Bare skru forventningerne en smule ned.
Men man skal enten være Tarantino fan, være interesseret i Hollywood anno slut 60'erne eller være i humør til at se en film hvor der ikke sker super meget og man bare følger med strømmen.

Oleuser/721042

For man sidder og venter og venter og venter på at der skal ske blot et eller andet der kan få salen til at live op. Hele 2 gange sker det dog - ialt 10 minutters spænding/gein/aktivitet i salen på 3 timer. Sjældent har jeg set sådan en gang kejserens nye klæder - uanset baggrund og historien...ja trods godt kendskab til tidens film (som er et krav) så var handlingen uinteressant og til tider blev filmen til en gang ligegyldig dokumentar...dog ikke engang korrekt. Action=0, spænding=0, humor=0.5, historie=1, scenografi=6, skuespil=4 (Decappio gjorde det godt, og også Brad, men han blev lidt for ligegyldig i sine linjer. Øvrige var ikke specielle), værd at se=nej...med mindre man gerne vil være 'kulturkorrekt' og partout skal se den, fordi man ikke tør mene sandheden - at det er spild af tid.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.