Cookie- og Privatlivspolitik

Oblivion

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
11.04.2013
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Oblivion
|

'Oblivion' er en science fiction-film med Tom Cruise. 

I fremtiden er Jack Harper en af de sidste, tilbageværende drone-reparatører, der stadig er udstationeret på Jorden.

Han er del af en gigantisk arbejdsoperation, som udvinder livsvigtige ressourcer efter årtiers krig mod en fjende kendt som Scavs, og hans mission er næsten afsluttet.

Jack lever og patruljerer flere tusind kilometer over jordens overflade, men hans tilværelse tager en drastisk drejning, da han redder en smuk fremmed fra et nedstyrtet rumskib. Kvindens tilstedeværelse sætter en række begivenheder i gang, som gør, at Jack må revurdere alt, hvad han ved. Menneskehedens skæbne er nu i hans hænder.

Tom Cruise har tidligere besøgt science fiction-genren i 2002, da han spillede hovedrollen i Spielbergs vellykkede Philip K. Dick-filmatisering 'Minority Report' og efterfølgende i 2005 med 'War of the Worlds'.

Danske Nikolaj Coster-Waldau (Game of Thrones) spiller soldaten Sykes, mens Morgan Freeman (The Dark Knight-trilogien), Olga Kurylenko (Quantum of Solace) og Andrea Riseborough (Wallis & Edward) også er at finde på rollelisten.

Joseph Kosinski debuterede som instruktør med 'TRON: Legacy' i 2010, og han både skriver, producerer og instruerer filmen. 'Oblivion' er baseret på Kosinskis egen tegneserie, der er blevet udskudt, så den udkommer op til filmens premiere.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (742 votes)
4
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... skaberne af 'Oblivion' kommer desværre aldrig rigtigt ud over deres overdrevne fascination af designet, der oftere virker som blær og lir frem for noget, der er vokset ud af nødvendigheder i historien." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Intelligent og actionfyldt, med svimlende billeder og et brag af et soundtrack fra M83." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... desværre knap så spændende, som det kunne have været. Ikke mindst fordi Kosinski konsekvent vælger den nemme løsning og sylter det hele ind i eksplosioner og pladdersentimentalitet." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "På sine egne præmisser er filmen både mystificerende og fascinerende. [...] 'Oblivion' er naturligvis tiltænkt det enorme publikum, der dyrker science fiction-genren,,," (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Plottet er spændende, og 'Oblivion' er flot lavet. Men det kniber indimellem med fortællelogikken, og så er 'Oblivion' en film, hvor stjernerne giver bagslag." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    ”'Oblivion' er et tip top actiondrama med en fantastisk æstetik, man normalt kun ser i animationsfilm og computerspil. Men den prøver ikke at vinde nye fans til sci fi-genren." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "Filmen er fuld af dystopiske klicheer ... som dog bliver varieret med flair. [...] Er Oblivion tankevækkende? Næppe, når det kommer til stykket, for alle motiver er brugt mange gange. Men den er værd at se for de store, mytologiske billeder og for udviklingen i karakteren Jack Harper." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jonas

Endelig kom Nikolaj coster-waldau med i en god amerikansk film med selveste Tom cruise. Jeg synes at det her er den bedste film Joseph Kosinski har lavet siden Tron legacy. Oblivion kan godt ses igen og igen hvis man forstår den.

Bjerg

Ja, plottet er set før, historien vil en masse men ender med at holde det for simpelt, og filmen flyver lidt for lavt hen mod slutningen.

Men jeg synes nu at de fantastisk flotte special effects, velkoregraferede action-sekvenser og et dejligt passende soundtrack gør, at filmen løftes meget højt op og man glemmer lidt plottet og fortællingen. 4/6

S. Rico

Oblivion er en rasende flot sci-fi film - og med en ganske interessent historie. Dog er den ikke fortalt helt velllykket, og karaktererne mangler kant. Især er Morgan Freeman alt for "rar morfar" agtig til den rolle. Den hæver sig lige op over gennemsnittet til et 4-tal pga. det meget flotte visuelle indtryk, og pga. den gode historie, som man gerne vil udforske (men som desværre efterlader et par centrale ubesvarede spørgsmål).

May

Filmen underholder ok, men er samtidig langtrukket visse steder. Lidt anderledes sci-fi stemning end man normalt ser, og historien kunne være fortalt på 20 minutter. Men den kan godt ses ;)

Jesperuser/186377

... aldrig før jeg har oplevet en så triviel og decideret ringe fortælling. Historien er så plat og ligefrem pinlig. øv!

theartist

Det er sjældent, at jeg giver dårlige anmeldelser, men desværre for den her film, er det en realitet. Skuespillet var dårligt. Handlingen forvirrende. Historien er lidt for meget noget man har set før, Det samme gælder for Tom Cruise rolle. Det eneste plus denne film får, er for effekterne og den smukke visualiseringen af landskabet, arkitekturen og elektronikken.

2 stjerner.

Pernille Maja

Super god historie.. Følte mig godt underholdt. En classic Tom Cruise film, den har lidt af det hele,- flotte billeder, bar overkrop, action, kærlighed og humor.

kasper sydney

Dete var en film der faldt lige i min smag
Jeg synes dog et var mærkeligt at filmen var bygget op på en sådan måde at det var en maskine der udsugede planeten for vand, og ikke en ting der kunne/skulle bruge vandet. men ellers en udemærket film.

Alexandrauser/25299

Dette er en rigtig god film med et godt tvist i handlingen. Jeg er meget overrasket og nød hele filmen. Glæder mig til at se den på dvd når den kommer...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.