Cookie- og Privatlivspolitik

No Time to Die

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionmættet og dramatisk stemning. Den indeholder talrige scener med intense forfølgelser, biljagter, slagsmål, skyderier, eksplosioner og drab. I en scene udsættes et barn for en traumatisk oplevelse og forfølges og trues på livet. Det dramatiske og voldsomme indhold forstærkes af gyservirkemidler og en ildevarslende lydside. I en anden længere sekvens bliver et barn adskilt fra sin mor og tages som gidsel i et stort og voldsomt opgør. Barnet kommer imidlertid ikke i voldsom følelsesmæssig affekt, og er handlekraftigt og modigt. Da det voldelige indhold ikke er stærkt blodigt udpenslet og filmen udspiller sig i et velkendt actionfilmunivers, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
30.09.2021
| |
2 timer 43 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
No Time to Die
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, 2D 4DX, Babybio, Seniorbio, Særvisning - Exclusive
|
Billetter

Actionfilmen 'No Time to Die' (James Bond 25) er den næste om Agent 007, James Bond, som arbejder for den britiske efterretningstjeneste MI6.

Bond er stoppet som aktiv agent, men kommer tilbage i ilden, da han kontaktes af sin gamle ven Felix Leiter fra CIA.

En videnskabsmand er blevet kidnappet, og den britiske superagent er snart på missionen. Men Bond finder ud af, at der er tale om bedrag, og snart viser en mystisk skurk sig, som er i besiddelse af avanceret våbenteknologi.

'No Time to Die' er den 25. spionfilm i serien, der er baseret på forfatteren Ian Flemings spionromaner.

Daniel Craig vender tilbage i den ikoniske rolle for femte og sidste gang efter seneste optræden i Spectre fra 2015.

På rollelisten finder vi bl.a. David Dencik, og svensk-danskeren er blot seneste skandinaviske islæt i Bond-serien, der bl.a. tidligere har haft Mads Mikkelsen og Jesper Christensen i skurkeroller.

Oscar-vinderen Rami Malek (Bohemian Rhapsody) har derudover rollen som den arrede skurk, Lyutsifer Safin. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (372 votes)
4.5
4.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] spændende, medrivende og til tider enddog sjov - og et mere end værdigt punktum for Daniel Craigs 15 års tjeneste som James Bond. Han efterlader sig et par meget store agentsko at udfylde." (Thomas Brunstrøm)

  • BT

    "Og jeg må bare sige, at filmen i den grad har været ventetiden værd." (Jacob Heinel Jensen)

  • Børsen

    "Daniel Craig har i nu fem film spillet Bond på en cool og nuanceret facon. 'No Time To Die' er hans sidste, og det understreges i et intenst klimaks, der nulstiller 007-myten og åbner for friske fortolkninger." (Niels Pedersen)

  • Dagbladenes Bureau

    "Her i 'No Time To Die' er alt ved det bedste og mest velkendte af det gamle, og ovenikøbet både følges og øges tendensen, der er blevet lagt gennem Daniel Craig-epokens tidligere film, med et dybere og mere intenst kendskab til agentens psyke, følelser og indre liv." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "Og da det er Daniel Craigs femte og sidste optræden som agent 007, er det ganske passende, at det er det bedste kapitel i sagaen, siden han debuterede i 'Casino Royale' i 2006." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at jeg skulle få en klump i halsen af at se en James Bond-film." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Daniel Craig er den dygtigste Bond-skuespiller siden Sean Connery, hvis ikke han efterhånden har overhalet ham." (Jacob Wendt Jensen)

  • Politiken

    "Men jeg må konstatere, at Daniel Craig i sin sidste film som James Bond ikke bare leverer varen, men gør det på en måde, så Craig-æraen på alle måder slutter af med piber og trommer og torden og lynild ..." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "På trods af en rodet produktionshistorie er 'No Time To Die' endt som et tårevædet farvel til Daniel Craig som James Bond – og et af seriens bedste og modigste udspil." (Christian Povlsen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

vurdere, hvorfor Bond er endt som han er - så må det skyldes at 60'ernes Bond har et problem midt i Me-too bevægelsen. Han var simpelhen nødt til at ændre sig for ikke at virke gammeldags og støvet. Et moderne publikum gider ikke se en følelsesløs mand, som nedlægger kvinder med den ene arm og slår mænd ihjel med den anden - som om det bare var en ny dag på kontoret.
Man kan så diskutere om der så overhovedet skal være en Bond, om serien ikke bare skal stoppe her - når Bond ikke længere er Bond.
Men det ved vi jo begge ikke vil ske - Disney, Netflix og HBO - med flere vil stille sig op med spækkede tegnebøger, for at overtage resterne - og så vil jeg hellere se det blive hos EON/MGM/Sony, som trods alt stædig holder fast i engelske dyder.

Selvfølgelig var slutningen kontroversiel - men selv producenterne har været trætte af at gentage den samme minimale handling; Stor skurk vil udslette verden, han har nogle grimme henchmen - uret tikker - Bond nedlægger nogle damer på forskellige eksotiske steder - Bond redder verden i sidste sekund.

Jeg synes det var forfriskende at man prøvede på noget helt andet - uden helt at glemme hvad Bond tidligere har bedrevet.

25 (eller 26 med Never Say Never) er mange film med det samme plot.

Felix Leiter - har været i flere inkarnationer end Bond - han har endda fået sine ben bidt af af en haj - så han dukker vel op igen.

Bond universet er ikke som Avengers/Harry Potter/Star Wars universerne - hvor handlinger har konsekvenser for fremtidige film. Det er mere som Star Trek, som konstant kan genstartes i nye udgaver.

Reelt er det første gang med Craig's fem film, at der har været en fortsat handling over flere historier - ingen af de tidligere har henvist til noget der er sket tidligere.

Det bliver i den grad spændende at se hvad der skal ske, når - og hvis serien genstartes (men det gør den på grund af pengene).

For lige at vende det med bilen, igen - jeg genså lige Spectre i aftes - og slutningen fortæller klart hvorfor Bond starter den nye film i netop den bil.

Antaeus

Det er fint at Bond udvikler sig lidt, men det skal stadig være Bond. Det kan vi godt blive enige om. Det er jo ikke fordi at den store skurk ikke stadig gennemgående, så det er jo ikke her vi er (så producenterne har ikke været trætte af den store skurk som jeg synes du antyder), men der er kommet andet til.

Personligt mener jeg ikke de aner hvad Bond er og betyder for fans (jeg ser en del fans som bestemt ikke er glade for filmen fx på Bonds facebook side) med den afslutning de giver os og en Bond som giver op, det er slet ikke Bond, så det er ikke mærkeligt.

Din betragtning om at handlinger ikke har konsekvenser er jeg ikke enig i, vi har set referencer til andre film i serien og jeg ser ingen hentydninger til at det skulle være sådan og at det er en ny genstart hver gang man går ind til en Bond film. Felix Leiter er røget i svinget en gang, men han har åbenbart flere liv, min første tange var WTF er de helt væk. Selv om det som sker med en vis anden person er 10 gange værre.

Jeg slog lige op hvor mange gange DB5 har været med og det har den åbenbart i 8 film. Det er ikke noget der generer mig synderligt og det er en super fed bil, men Bond plejer at være at man viser nye biler frem, men nu er DB5 ved at blive gennemgående og de vil hellere lave hyldester til andre biler og de gamle film, selv om vi kort ser en ny bil.

Wayne

Jeg vil vove den påstand at man kan se de fleste Bond film, selstændigt - uden at have set andre. Det gælder dog ikke de seneste 5, hvor hovedlinjerne har hængt sammen.

Spoiler;

Selvom slutningen er ret ultimativ - så er der intet til hinder for at man kan gå ind på tidslinjen, i starten af fortællingen - det så vi jo netop med Craig som startede helt forfra med Bonds første drab i Casino Royale.

Antaeus

Jeg er ikke enig i at de konstant kan genstartes som du skrev i et tidligere indlæg. Filmene hænger stadig sammen på den måde at universet hele tiden udvikles og man lærer nogle at kende, som fx gengangerne M, Q, Moneypenny og Felix Leiter. Du kan fx ikke slå M ihjel og så dukker samme skuespiller op som M i næste film, den går ikke. Til gengæld kan man sagtens vælge en ny M (for det er titlen på chefen for afdelingen). Du kan heller ikke slå Moneypenny ihjel og så dukker en sekretær op i næste film med samme navn.

Jeg er enig i at de fleste Bond film kan ses selvstændigt.

Wayne

Der var ikke mange der løftede øjenbrynene, da Moneypenny (Lois Maxwell) og M var den samme - men Sean Connery blev skiftet med Roger Moore.

På et tidspunkt blev Moneypenny skiftet ud - efter Roger Moores sidste film - og hun blev spillet af Caroline Bliss i to film under Timothy Dalton - og i de næste 4 film mens Brosnan var Bond, var det Samantha Bond (ja det hedder hun) som havde rollen. Og så manglede Moneypenny reelt i 3 film inden hun satte sig ved skrivebordet i Spectre.

Felix Leiter har der været ikke mindre end 7 forskellige som har haft rollen

M var den eneste der overlevede tiden fra Brosnan til Craig - hvorefter hun blev dræbt i Craig's 3 film.

Der har altså aldrig været noget der har været helt fast i det univers - selvom det har set sådan ud, udefra.

Nicklas

Jeg må være ærlig og sige at jeg ikke har set så mange James Bond film.

Størstedelen af dem jeg har set, har haft Daniel Craig som hovedrolleindtager - de var sådan set gode nok.

Men denne gang blev jeg ret skuffet. Dialogen føltes utroligt kliché, hvilket tog mig totalt ud af filmen. Derudover var meget af filmen forudsigelig, og Spectre-delen fungerede ikke (det gjorde plottet, som de jo fortsætter med her, heller ikke i Spectre fra 2015)

Dog var filmen flot og mega godt skudt, hhv. godt instrueret af Cary Fukunaga - men alt det andet trækker ned.

Anmelderne og de fleste brugere elsker filmen, så mit råd ville være at tage ind for at se den alligevel - der er nok stor mulighed for at du bedre ville kunne lide den end mig.

2 ud af 6 stjerne eller 4/10

TheDayDreamer

Der var på ALLE måder lagt op til en uforglemmelig og episk opleve med den her film. Craigs svanesang skulle være mindeværdig, og det skal jeg satme lige love for at instruktør Cary Fukunaga har sørget for! Det er sjældent at en film jeg har glædet mig så meget til, leverer på alle parametre, men i dette tilfælde blev jeg ikke skuffet et eneste sekund!

Let it be said med det samme, det er unægteligt en film der kommer til at dele vandene, for den tager chancer og bevæger sig ud på uberørt territorie inden for denne franchise, og der vil være en hardcore traditionel fanbase derude som nok ikke vil synes om alt hvad de ser - men, i min ydmyge optik, er det netop det at man har turde bevæge sig væk fra det kendte, der i dén grad har givet pote! I det hele taget har de Bond film Craig har været med i, været nytænkende på mange måder (de er blandt andet de eneste 5 Bond film i træk med et sammenhængende plot), men "No Time To Die" tager ubestrideligt prisen for den mest radikale og specielle af dem alle!

Jeg vil INTET spoile, for den her film skal opleves med egne øjne (og begynder jeg at snakke plot, vil der unægteligt komme afsløringer) - men jeg vil dog sige, at jeg uden tøven vil kalde den her film den mest banebrydende, mindeværdige, modige og smukke, ikke bare i Craigs runde, men i hele franchisen generelt!! Jeg sad vitterligt med kæben på gulvet da rulleteksterne begyndte! Den er unik på SÅ mange måder!!! Historie og scenografi sidder lige i skabet, og den 2 timer og 43 minutter lange spilletid (den længste af alle filmene) er til fulde retfærdiggjort! Jeg følte mig underholdt, bevæget og rørt hele vejen igennem, og det siger meget at en så lang film ikke kedede mig på noget tidspunkt!
Noget der f.eks slog mig med det samme, var hvor smukt scenerne er optaget! Der er brugt en skøn farvepalette, specielt i åbningsscenerne i Italien, på Jamaica og senere i Norge, hvor jeg bare sad tilbage og lod mine øjne nyde lyset! Man har formået at bruge noget så simpelt som solskin på en meget billedskøn måde!

I perioden op til premieren har jeg flittigt fulgt med i artikler om mulige spoilers (som jeg ellers havde svoret at holde mig fra, men jeg blev for nysgerrig ), og det glædede mig meget at se at nogle af de rygter jeg har læst om plottet, viste sig at være sande - og stor ros til hele holdet bag for at formå at holde ting hemmelige i alle disse år imens vi spændt ventede, så der stadig var plads til overrasker!
Derudover var Hans Zimmers soundtrack med til at lægge den helt rigtige stemning ind over de scener hvor de skulle betyde noget - og når vi nu er ved musikken, så var der også en helt speciel musikalsk hilsen til den eneste Bond film med George Lazenby i rollen "On Her Majesty's Secret Service" fra 1969, en hilsen der blot får mig til at værdsætte begge film mere, og som vil være meget rørende hvis man forstår sammenhængen.
Samtidig kunne man også mærke Phoebe Waller-Bridges indflydelse på manuskriptet (Craig fik hende med på holdet, for at skyde humor ind, og hun har sandsynligvis også givet de kvindelige karakterer i filmen en stærkere og mere selvstændig stemme).

"No Time To Die" vil blive husket for evigt, fordi den er så markant anderledes end de andre film i serien! Craig har for altid forandret Bond. Nu er han ikke storcharmøren mere, men en mere rå verdensmand, og hans indflydelse på karakteren er mærkbar, specielt i denne 25. Bond film, som var en perfekt sidste historie med ham i rollen! Der var callbacks og karakterer med fra alle filmene lige fra Casino Royale til Spectre, og der blev bundet en fin rød sløjfe om det hele - alting blev rundet af på en helt perfekt måde!

Alt i alt var det her årets absolut FEDESTE biooplevelse for mig! Den score fuldt på skalaen med 6 uf af 6 ENORME stjerner herfra, og jeg tøver ikke med at skrive følgende: denne film vil skrive sig ind i historiebøgerne!
Det er ikke en i må snyde jer selv for!! Tag venner og familie i hånden, se den på den STØRST mulige skærm og lad jer fortrylle som jeg blev!

Men det er ULTRA vigtigt at i ikke ødelægger oplevelsen for andre bagefter venner - så husk #notimeforspoilers

Nikolaj

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er overrasket over den her film. Den gør det som jeg føler at mange bondfilm ikke har gjort, og det er den tør noget. Det er ikke sådan at den ikke har nogle klichere her og der og det er hellere ikke sådan, at jeg synes det er den bedste Bondfilm, der er lavet(Men det er tæt på) Det er dog afgjort en af de modigste i serien!

Dramaet fungerer fra starten af, og man bliver suget ind i handlingen fra første moment. Der er afgjort en helt bestemt tone igennem hele filmen, hvor man føler, at man er lidt i tvivl om hvor den går hen af, men på den gode måde.

Det er en action film, som tør at have mange twist, og som tør at have sin egen identitet, dog samtidig forsøger at forbinde med de tidligere film i serien, og da filmen sluttet havde jeg en vis bittersød smag i munden, og det havde jeg aldrig troet, at jeg vil føle efter at have set en bondfilm.

Filmen har masser af drama, god humor og er fremragende filmet, især i hele åbningssekvensen er filmet så godt og er så intenst, at man nærmest selv bliver forpustet.

Filmen har nogle svagheder dog- for det første er filmen lidt for lang- jeg vil ikke sige unødvendig lang, men man kunne godt have klippet nogle minutter af nogle action scener uden at det havde gjort den store forskel. Filmens største svaghed dog er dsv filmens skurk og her ærgrer det mig virkelig over, at de ikke fik mere ud af ham. De havde ellers sat ham så fornemt op i begyndelsen, men dsv er han en anelse over the top og kommer lidt ind under den klassiske bond skurk, hvor filmen spiller for meget på den gamle kliche, og det er lidt synd, for jeg mener oprigtigt hvis de havde brugt en anelse mere energi på ham og gøre hans motivation for at være ond tydeligere, så havde denne film formentlig være den bedste af alle bond filmen.

Den gør i hvert fald mange ting rigtigt. Både på overraskelses elementerne, intensiteten og den personlige historie, der forfølger Bond igennem hele filmen.

Den får 5 små stjerner på den bekostning! Og hvor jeg glæder mig til at se den igen!

Brian

Ok film, men ikke I nærheden af Spectre eller Skyfall.
Men et par overraskelser blev det dog til

lindauser/464679

Den er rigtigt god

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.