Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Nick Cave: 20.000 dage på Jorden

Tilladt for alle
Filmen rummer ingen skræmmende elementer.

Se mere på medierådet.dk
02.10.2014
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
20,000 Days on Earth
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning - FLS
|

Filmen 'Nick Cave: 20.000 dage på Jorden' handler om musikeren Nick Cave.

Han står op om morgenen. Han drikker kaffe. Han skriver. Han spiser frokost. Han skriver igen. Han kører bil. Han besøger en ven. Han har samtaler. Han har erindringer om samtaler. Han indspiller musik. Han tænker tilbage. Han fortæller om sin barndom. Han fortæller historier. Han går på scenen. Han giver koncert. Han forlader scenen.

Portrættet af den 57-årige australske musiker, Nick Cave, er mindst lige så ambitiøs og selvoptaget, som det er en ærlig, nyskabende dokumentar om en stor musiker. 

Filmen er langt fra de traditionelle biografier, der kronologisk fortæller historien bag en kunstners karriere. Med sin blanding af konstruerede samtaler (bl.a. med Kylie Minogue) og optagelser fra studiet, er der både tale om en filmisk bedrift og en sjælden mulighed for at komme bare lidt tættere på Nick Cave. 

’20.000 dage på Jorden’ har Caves seneste studiealbum, ’Push the Sky Away’ fra 2013, som sit musikalske omdrejningspunkt. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (79 votes)
4.8
4.6

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] på alle måder en fremragende dokumentar om en af vor tids største kunstnere. At han så samtidig viser sig at være et usædvanligt menneske, når tæppet er rullet ned, gør den kun mere interessant for alle - uanset om man er fan af musikken eller ej." (Lars Rix)

  • Ekstra Bladet

    "En æstetisk og mangefacetteret nydelse, som sagtens kan ses, selv om man ikke interesserer sig en døjt for Nick Cave. Gør man derimod det, er den helt uomgængelig." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "[...] det væsentligste er, at vi får Det andet Billede af en af rockmusikkens store enere gennem en håndfuld scener, der virkelig udfordrer dokumentarfilmens klichéer og skaber noget enestående." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Den ukritiske fanskare vil uden tvivl elske den. De ældste fans sætter forhåbentlig spørgsmålstegn ved den alt for kontrollerende og æstetiske fortælleteknik." (Peter Schollert)

  • Politiken

    "'Nick Cave: 20.000 dage på Jorden' er på alle måder et oplivende underholdende og originalt kunstnerportræt." (Dorte Hygum Sørensen)

  • Weekendavisen

    "En fascinerende hybridfilm, som viser (næsten) alt om Nick Cave – uden i øvrigt at røbe det mindste om, hvordan mandens liv faktisk ser ud." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Julius

“Do you want to know how to write a song? Songwriting is about counterpoint. Counterpoint is the key. Putting two disparate images beside each other and seeing which way the sparks fly. Like letting a small child in the same room as, I don’t know, a Mongolian psychopath or something, and just sitting back and seeing what happens. Then you send in a clown, say, on a tricycle and again you wait and you watch. And if that doesn’t do it, you shoot the clown.”

I 20,000 Days on Earth følger vi 'en dag i Nick Caves liv'. Oplev fakta/fiktion med mere udjævnede linjer end nogensinde før, lang hår- og skægvækst, fed musik, spraglede farver, og hallucinationer i denne dybt fortryllende film om sanger og sangskriveren Nick Cave.

Cave har en helt unik tilstedeværelse, og han er nogle gange svær at gøre sig helt klog på, for dommedagsprædikanten han udgør sig for på scenen er et noget simplificeret billede af en uhyre velformuleret og refleksiv mand, der på trods af sin høje alder (i skrivende stund er han 60, men i filmen 56) kun brænder mere og mere for det, han laver.

Det overordnede narrativ i 20,000 Days on Earth er blandet fakta og fiktion i forstanden at det overordnede handlingsforløb er planlagt på forhånd, men Caves samtaler med både nuværende og tidligere bandmedlemmer føles improviserede og uforberedte, hvilket giver filmen en uhyre unik og drømmende fortællestil.

Optagelserne fandt sted nogenlunde samtidig med indspilning af The Bad Seeds' plade Push the Sky Away, og en god portion af sangene kan også opleves i filmen, og det er en udsøgt fornøjelse. Alt fra mesterværkerne Jubilee Street og Higgs Boson Blues til den mere afdæmpede Push the Sky Away er alle vanvittigt smukke og udgør fremragende kompagnoner til filmens eksistentielle spørgsmål og Caves funderende monologer.

Der er filmiske godter at hente i alt fra kameraføringen til lyddesignet, og det er især dér at forskellene mellem dokumentar og fiktion virkelig begynder at flette sammen. De fantastiske billeder af de Brighton-ske landskaber er nøje planlagt, og der er virkelig også kælet for farverne.

Alt i alt kan 20,000 Days on Earth varmt anbefales for de fleste. Er man dog Cave-fan, er den et must.

Marta

Som en kæmpe Nick Cave fan kunne jeg rigtig godt lide filmen. Men i modsætning til nogle anmeldere ville jeg ikke sige, at det er en film til alle, også dem, der ikke aner, hvem han er. Jeg synes, at det er nødvendig med lidt kendskab til Nick Cave og hans univers for at filmen giver mening.

Per Chr. Halling

Hvor er det dejligt at biograferne beriger os med andet end bulder, brag, CGI og oversmart 3D, nemlig spændende dokumentarfilm.

Der er de politiske og biografiske som fx "Palme" og "Svend" og så er der dem, der handeler om en bestemt hændelse som fx D-Dag: Normandiet 1944 og Man on Wire, en bestemt sag som i The Cove samt ikke at forglemme koncertfilm med fx Rolling Stones og U2.

Ofte se man disse hjemme på faldskærmen på diverse smalle kanaler på sin fladskærm, eller CPH-DOX eller CPH-PIX, men egentlige premiere går der lagt imellem, men når de gør er det en fornøjelse.

En type jeg specielt har været glad for er musik dokumentarfilm og her tænker naturligvis senest på "Searching for The Sugarman"

Som gammel Nick Cave fan var det derfor med spænding at høre at der var lavet en omkring tilblivelsen af albummet "Push The Sky Away".

Nick Cave er altid en som lave spændende almindelige film og ikke mindst koncerter, så der for var det ekstra herligt at se med ham selv i centrum.

Vi følger den australske musiker og multikunstner Nick Cave på hans livs dag nummer 20.000. Cave gransker sin fortid hos en psykiater og lægger vejen forbi sit arkiv, der rummer 40 års minder. Og gennem samtaler med diverse kendisser/venner og samarbejdspartnere om livet og kunsten med ham: Vi bliver helt trukket ind i hans univers og meget mere, så når du forlader mørket er du godt fyldt op, men på den fede måde.

Hvis du vil have en spændende biografoplevelse ud over det sædvanlige, så smut ind og se denne dokumentarfilm inden den bliver henvist til små sale og TV-kanaler som DR K eller DR 2.

Klavs

En fremragende dokumentar om den mystiske mørkemand Nick Cave. Det er ikke en enkelt dag, der følges, det er mere en konstrueret virkelighed, som giver super mening undervejs, som dokumentaren skrider frem.

Selvom vi næppe får den fulde sandhed om Nick Cave, så er det genialt skruet sammen, og det er en must-see film for enhver Nick Cave fan. Albummet "Push The Sky Away" fra 2013 spiller en stor rolle i filmen, så også musikalsk er det glimrende.

josephine

En dag med Nick Cave kan da aldrig blive kedelig...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.