Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Niceville

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
17.11.2011
| |
2 timer 25 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Help
|

'Niceville' foregår i Mississippi, USA. Året er 1962 og den nye racelov netop er blevet indført.

Adskillelsen mellem hvide og sorte er pludselig ikke længere lovlig. Ku Klux Klan hærger, og sorte lever i skræk og rædsel.

Så meget desto mere fantastisk - og modigt - er det da også, da Aibileen, en sort tjenestepige, indvilger i at fortælle sin historie til miss Skeeter.

Skeeter er en ung hvid kvinde, der aldrig har forstået, hvorfor hendes egen elskede ’mammy’ forsvandt ud af hendes liv, og som har sat sig for at beskrive tilværelsen of en række sorte tjenestepiger.

Aibileen er den første. Men det er ikke nok med kun én stemme. Langsomt, møjsommeligt og i dybeste hemmelighed lykkes det i 'Niceville' at rekruttere andre kvinder og få dem til at fortælle deres historie - med livet som indsats.

'Niceville' er baseret på romanen 'The Help' af Kathryn Stockett.

'Niceville' blev ved dette års Oscar-uddeling nomineret i tre kategorier, hvoraf Octavia Spencer vandt for bedste kvindelige birolle.  

Filmen er en del af Biografklub Danmarks program.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (646 votes)
5
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en underholdende, rørende og opbyggelig historie om søstersolidaritet, næstekærlighed, åbenhed og tolerance." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    ",,, klog, gennemført og samtidig letfordøjelig underholdning om en tid og en mentalitet, der kan være svær at forestille sig og let at glemme." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "... på trods af det manglende mod til at vise et rigtigt råt og realistisk virkelighedsbillede, så er der stadig meget at komme efter." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... en opbyggelig, humoristisk, charmerende og solidt underholdende film..." (Erik Jensen)

  • Weekendavisen

    "Der er en væsentlig feel good-faktor i filmen, men også eftertænksomhed og konstruktiv bittersødme." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Katja*

med en god fortælling - spillet af gode skuespillere!

Flotte "costumer, flotte hårfrisurer, flotte neglelakker!

Hvis ikke du efter at have set denne film har en ustyrlig lyst til at prøve og smage 'some fried chicken... så har du vist ikk fulgt ordentlig med ;)

Flodhesten

Fantastisk flot film, der sætter tankerne i gang:-)

Mette

GOD film, der varmt kan anbefales til andre !

S. Rico

Viola Davis spiller hovedrollen som Aibileen med stor medfølelse.

Octavia Spencer er ikke mindre end genial som den kække Minny.

Bryce Dallas Howard og Ahna O'Reilly gør det fantastisk som de to usympatiske forkælede hvide møgtøser, Hilly og Elizabeth.

Og Jessica Chastain og Emma Stone leverer stor troværdighed som de "gode hvide" Celia og Skeeter.

Jeg blev dog aller mest rørt af Cicely Tysons verdensklasse portræt af Skeeters tidligere mammy Constantine. Synd at hun kun var på i ganske få minutter, hvilket forklarer den manglende Oscar nominering.

Filmen er noget så sjældent som en kombination af drama og komedie om de sortes vilkår i syden. På et tidspunkt syntes jeg det virkede lidt upassende at skildre det alvorlige emne med komik. På den anden side er det modigt med denne tilgang. Andre og mere alvorlige film om samme emne ender som regel ikke særlig godt, hvilket sikkert er mere realistisk. Men skal man trænge igennem til publikum er der også brug for fornyelse. Og det synes jeg bestemt The Help har.

Marie-Louise

Fantastisk, poetisk og fremragende film. Lige til at blive rørt, stødt, forarget, hidsig, ulykkelig og stolt (på kvindekønnets vegne) over.
Meget seværdig film og go at tænke over efterfølgende.
Super præstation af Emma Stone

Allan

Filmen tager udgangspunkt i 60érne hvor race adskillelse er på sit højeste og man ser filmen fra hushjælpens side af.

Det er en stærk film, med rigtig gode og stærke skuespiller performance.
Man kan næsten ikke lade vær med at se den med tåre i øjnene og den har så meget hjerte, at man slet ikke fatter at filmen er færdig når den er færdig.
Den varer næsten 3 timer, men den føles på ingen måde lang, man både griner og græder og man elsker at følge disse kvinder og deres skæbne.

Kan kun anbefale at tag din ven/ kæreste eller familie ind og se den.

Lena

Super film, gode skudespiller.
En handling der er tankevækkende, ved godt det har være sådan, men få det på film er stor.

Emilie

Den er sindsyg god, helt sikkert en must-see!!

Doddie

Filmen havde ikke solgt sig til mig på plakaten. Men HELDIGVIS gik jeg ind og så den alligevel, hvilket medførte at 4 venner derefter også tog i biffen for at se den. Vi er alle enige om at det er en spændende, gribende film som fjerner tiden.
Niceville er lærerrig og dyb og kan sagtens ses fra 12års alderen.
Det er bestemt en film jeg vil huske.

ennairam

Fremragende og tankevækkende film med både humor og alvor. Smukke omgivelser og flotte skuespillerpræstationer. Opdagede først da jeg kom ud, at den havde varet 2½ time.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.