Cookie- og Privatlivspolitik

Need For Speed

Tilladt for børn over 11 år
Filmen er i flere passager fortalt i et meget højt og actionpræget tempo. Den indeholder flere voldsomme billøb og -jagter, hvor biler kolliderer, flyver rundt og eksploderer. I enkelte af disse scener oplever man sammenstødene delvist indefra. Her får man korte indblik i, hvordan ulykken opleves inde fra førerhuset. Ingen af disse scener har dog en lydside af angste eller skrigende mennesker, og man ser ikke på noget tidspunkt konsekvensen af biluheldene. Selvom filmen opretholder et meget højt og til tider hæsblæsende actionniveau, vurderes det derfor, at den kun vil kunne virke skræmmende for børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
20.03.2014
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Need For Speed
|

Filmen 'Need For Speed' handler om Tobey Marshall, der er en yderst talentfuld og legendarisk racerkører. Han lever af at bygge og køre muskelbiler.

Et skæbnesvangert ræs får tragiske konsekvenser, og han ender bag tremmer med god tid til at bygge had op mod sin ærkenemesis, Dino, der egentlig er den skyldige part og grunden til Tobeys fængselsdom.

Da Tobey igen er på fri fod, har han en plan om at få både hævn og retfærdighed ved at slå Dino i det legendariske De Leon-ræs. Men først skal han nå frem til løbet, inden et virvar af ærkefjendens dusørjægere får ram på ham.

Man kunne have forventet at ’Need for Speed’ ville minde meget om Fast & Furious-filmene, men det gør den ikke. I stedet lægger filmens stil og tone sig meget mere op ad 70ernes bilfilm, hvor selve bilerne spillede en større rolle end skuespillerne.

Instruktør Scott Waugh går til bilerne med samme intensitet og alvor, som han gjorde det med Navy SEAL-folkene i hans hit ’Act of Valor’ fra 2012. Med kombinationen af sammenbidt hævnhistorie og ren bilporno, står ’Need for Speed’ som sin egen film og ikke bare et forsøg på at bide andre filmserier i hælene.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (208 votes)
4.5
2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Kørescenerne alene gør 'Need for Speed' til et solidt bud på en biftur for adrenalinjunkier med benzin i blodet. Desværre fungerer historien ikke helt så godt, når personerne træder ud af bilerne." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] hvis du er actionfan og lidt ligeglad med handlingen, så er det her en lækkerbisken." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "De endeløse racerscener er kompetent udført, men filmen kører hurtigt i ring, da den er instrueret absolut uden finesse [...]." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Man sidder til sidst og tørster efter denne 'speed' som titlen tilbyder." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Plottet har flere huller end en grusvej sidst på vinteren." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kasper

Fed fed film! Positivt overrasket:)

Sebastian

Også er det jo også jesse pinkman der er hovedrollen

Birgituser/227495

Filmen jeg SKAL se!

Rasmus/Musen

Det her bliver en rigtig racerfilm med masser af seje biler og action! Jeg kan også se på forsiden at verdens hurtigeste bil også er med i filmen, nemlig en bugatti veron! Det bliver en fed racerfilm!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.