Selvom der er dejligt i Mumidalen, så har Mumi-familien i ’Mumitroldene på sommerferie’ alligevel brug for eventyr og ferie en gang i mellem. I denne film, som er en af de smukkeste mumifilm, drager de derfor til den franske riviera, hvor de rige og berømte lever livet i sus og dus. Folk tror, at mumierne også er rige og berømte, og de bliver indlogeret på hotellets bedste suite. Men kan mumifamilien overhovedet trives i sådan en glamourøs tilværelse?