Cookie- og Privatlivspolitik

Monica Z

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen, som er fortalt i et roligt tempo, rummer enkelte lettere dramatiske scener med skænderier mellem voksne og en kvinde som psykisk er i ubalance og forsøger selvmord. Disse er dog ikke udpenslede og forløses positivt, hvorfor de kun vurderes at ville kunne virke skræmmende på alleryngste børn.

Se mere på medierådet.dk
20.03.2014
| |
1 time 51 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Monica Z
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

Filmen 'Monica Z' er historien om den svenske jazzsangerinde, Monica Zetterlund (1937-2005).

Per Fly, der slog igennem med trilogien ’Bænken’, ’Arven’ og ’Drabet’, står bag kameraet, og selvom ’Monica Z’ har samme kronologiske og klassiske struktur som de fleste portrætfilm, er der alligevel tale om film, der skiller sig ud fra de andre.

En stor del af årsagen skyldes Edda Magnasons formidable portræt af Monica Zetterlund, hvis karriere startede ud på jazzklubber i Stockholm, og som i 60erne deltog i det Internationale Melodi Grand Prix samt indspillede musik med jazzikonet Bill Evans.

Filmen følger dog først og fremmest sangerindens turbulente kærlighedsliv og hendes kamp for at forvare sin karriere som både kvinde og mor - både over for omverdenen men i særlig grad over for hendes far.

’Monica Z’ blev sidste års mest sete film i Sverige med mere end ½ mio. biografbilletter, og dramaet er Per Flys første spillefilm siden ’Kvinden der drømte om en mand’ fra 2010.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (162 votes)
4.4
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Sangerindens skæbne er fascinerende [...]." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Monica Z' er en flot og seværdig film med masser af god jazz!" (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] balancen mellem eventyret og tragedien holdes næsten til perfektion." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Der er en meget smittende tone af Nordisk Jazz, af en slentretur gennem lange ubekymrede sommernætter med en mousserende brandert i 'Monica Z'." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Historien om Monica Zetterlund udfolder sig virkelig fint i Per Flys kyndige hænder." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] en vellykket portrætfilm med dejlig musik." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Monica Z' er et solidt stykke arbejde, skønt billedet af tiden fylder mere end portrættet af personen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Maria

Jazz er egentlig ikke mig, og jeg kendte ikke Monica Zetterlund da jeg så filmen, men den er faktisk rigtig god, og jeg havde Hit The Road Jack på hjernen i mange dage bagefter. ;) Kan varmt anbefales, filmen er ganske fin og med masser af god musik!

Jens Peteruser/792232

Rejsen fra den lille svenske provinsby til berømmelsen er en smuk rejse ikke bare i den musikalske udvikling, men også i personen Monica Z. Flot skildring af den personlige kamp og udvikling, og samtidig er filmen et flot view ind i 60'erne og 70'erne, hvor Per Fly har fået mange tidstypiske detaljer med. Flot og vedkommende historie fortælling - og mange lækre foto-detaljer. Og så ikke mindst en smuk og dygtig Monica Z-figur. SE DEN !

Martin S

Såvel skuespillet som fotograferingen er i topklasse og tidsbilledet er ramt virkelig flot.
Skildringen af Monicas forhold til sin datter og ikke mindst sin far er meget bevægende.
Fyldt med smukke sangtekster og musikken swinger så man slet ikke kan sidde stille.

Amalie

Det er svært at se hvor meget der en fortolkning og hvor meget der rent faktisk er sket, men uanset hvad så er det en skøn film.
Man når hele følelses registreret igennem og det er en vild historie med en masse ofringer, men det er en dejlig film der helt klart er værd at se og jeg varmt vil anbefale alle drama elskere at se denne skønne per fly film :)

Janususer/351122

En bevægende film - om livet med stort talent - og vejen til hjertet - smukke billeder og klip - musikken drager - og bringer minder om tiden dengang, hvor græsset var grønt hele året.

Skal opleves i biogeafen

Pawerbuster

Den kom ud på dvd d. 15 jan 2014 hvordan kan det være at den først kommer i bio nu ?? i DK

Jimmi

...da den jo nok allerede har gået i biograferne dér ;)

FilmFyr

Jeg tjekkede op på det, og den er allerede kommet ud, dog uden danske tekster.

Men det er sket før, med blandt andet "Mama", som kunne importeres 2-3 dage efter dansk premiere, endda med danske tekster.

Anjauser/1115119

I dag er det som om, at de fleste film varer i hvert fald mere end to timer, men Per Fly formår alligevel at holde denne under (lige godt og vel). Og det undrer mig ikke sædvanlig meget, for Per Fly har det med at kunne fortælle en fantastisk og fangende historie på "kort" tid, uden at ødelægge og forhaste handlingen. Jeg glæder mig til at se denne film! Han imponerer mig hver gang, så jeg vil ikke lægge låg på, at jeg har høje forventninger. :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.