Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Mission: Impossible - Fallout

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionfyldt og spændingspræget grundstemning. Den indeholder mange scener med slåskampe, drab, trusler og forfølgelser. I én dramatisk scene springer to mænd ud fra et fly i uvejr, og den ene rammes af lynet. I en anden langvarig scene ser man en voldsom slåskamp på et toilet, og en man bliver skudt. I en tredje scene er en mand ved at drukne i en lastbil, som er kørt i vandet. I en afsluttende scene er en hovedperson i livsfare og under voldsom beskydning under en helikopterjagt, og han kæmper efterfølgende en langvarig kamp for sit liv - blandt andet mod en skurk med et vansiret ansigt. Da de voldsomme scener ikke udpensles, og da hovedpersonen er stærk og klarer strabadserne, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
02.08.2018
| |
2 timer 27 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mission: Impossible - Fallout
|
Versioner: se alle
2D, IMAX 2D, 4DX 2D, Level 7, 2D Sidste Ch, Babybio, Seniorbio
|

I actionfilmen 'Mission: Impossible - Fallout' er Tom Cruise tilbage for sjette gang i rollen som IMF-agenten Ethan Hunt.

Efter en mislykket mission ender nogle atomvåben i de forkerte hænder, og Ethan Hunt og hans gruppe tvinges til at samarbejde med CIA og den mere hårdhændede agent Walker i et kapløb med tiden.

Men sagen viser sig at stikke dybere end som så for Ethan, især da gamle venner og fjender pludselig begynder at spøge, og den toptrænede agent hjemsøges af sine egne bedste intentioner. 

For første gang i franchisens historie skal én instruktør for anden gang styre løjerne bag kameraet, McQuarrie stod således bag det forrige kapitel Mission: Impossible - Rogue Nation. Det bliver det femte samarbejde med Cruise, det har også tidligere lavet bl.a. Jack Reacher.

'Mission: Impossible - Fallout' er seriens mørkeste kapitel og kan ses som den foreløbige kulmination på historien om Ethan Hunt i mødet med fortidens skygger. Filmen er dog også i sig selv et selvstændigt værk, der i vanlig Impossible-stil byder på storslået action, livsfarlige stunts og humor. (copyright: kino.dk)

Hør vores podcast om hele Mission: Impossible-franchisen her.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (738 votes)
4.9
4.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det [er] måske alderen og sårbarheden, der gør denne film til en af de bedste i 'Mission Impossible'-serien. Simpelthen fordi den rykker Ethan Hunt-skikkelsen lidt ud af den gloriferede heltedyrkelse." (Sarah Iben Almbjerg)

  • BT

    "... præcis så hæsblæsende glimrende som de øvrige film i serien og er endog en af de allerbedste." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... trods det høje tempo sidder man faktisk og keder sig det meste af de 147 minutter spektaklet varer." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... blandingen mellem verdenspolitik og cirkusakrobatik, mellem højteknologiske finurligheder og analogt heltemod smelter sammen til en perfekt biografoplevelse." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Mission: Impossible - Fallout' er designet til rollen som sommerblockbuster. Tempofyldt underholdning til lands, til vands og i luften ... " (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
IM STEPH

At du har set filmen. Det ødelægger film ratingen

Marianne

Helt som den skal være, fuld fart frem, små overraskende momenter, og stadig god humor. Man får en god historie som altid og et smil på læben. Samtidig tænker man lige, hvilke stunts er det lige Tom selv laver her!
Dog var lyden lige skruet højt nok op i salen med så få gæster!

Louie

Da jeg var inde for at se Mission Impossible 6 gik jeg efter at se preikestolen i Norge men blev skuffet da der stod det var i karsahkstan da jeg selv har været på preikestolen. Og for dem der ikke kender preikestolen men som har set filmen så er det den klippe de hænger på og hvor ethan Hunt detonere atombomberne.

Tina

Nøjagtig som med de øvrige MI film - bliver du lynhurtigt kastet ind i det her agent set-up
Super spændende fra ende til anden - og med lidt kant af romantik - herligt

peter

Til folk der er fans af Simon pegg, prøv at checke hans nye film ud han kommer med kaldet slaughterhouse rulez, ser dæleme sjov ud

Liza

Egentlig ser jeg Mission Impossible pga. Simon Pegg. Han tilfører filmen en fed humor. Men jeg har kun været skuffet over Mission Impossible 2. Alle de andre har været fyldt med god spænding hele vejen. Og til denne her sad jeg også ude på kanten af stolen. Jeg blev endda overrasket over nogle af de twist der var i plottet. Det har jeg ikke været siden jeg så “Atomic Blonde”. Generelt er actionfilm for mig ofte forudsigelige på et eller andet punkt, men det er en god måde at koble fra på. Sådan er det ikke, når det er J.J. Abrams. Og jeg elsker, at han ud over Mission Impossible også har lavet Star Trek (også med Simon Pegg) og Star Wars film. Han ved, hvordan man laver spændende actionfilm. Det er åbenbart ikke en “Mission Impossible” for ham.
Det jeg synes er så fedt - især i denne film er teamworket, hvor det ikke kun er Tom Cruise, som har sit at slås med. Og faktisk godt klaret af en mand i hans alder.

FilmFyr

...dog er J.J. Abrams blot producer på denne, og har kun været bag roret på 3'eren i Mission Impossible serien. :)
Ellers er det rigtig godt skrevet, og er så enig at filmen er virkelig forrygende.

Liza

Hej Filmfyr,

Tak for din feedback. Er glad for at andre også deler min begejstring for J.J. Abrams. Og selv om han kun er producer denne gang, så har han alligevel fået stykket noget lækker action sammen :-)

Poul Wegener

Der var ikke meget tid til at rette dig op i biografsædet, og det var også ligegyldigt, for du ryger hurtigt helt frem i sædet igen.
Der er action fra start til slut, fantastisk godt skruet sammen, og godt leveret af både skuespillere og instruktør.

Wayne

Man er sjældent skuffet, når Tom Cruise optræder i Mission Impossible universet. Og denne gang er ingen undtagelse, det er virkelig "over the top - nonstop action".

Det eneste jeg savnede var den normale "umulige mission" - en spektakulær scene som er planlagt, og umulig at gennemføre. Og jeg savnede stilen, med en "high fashion" scene som er set i andre fra serien.

Men samlet set var jeg bestemt ikke skuffet - holdet bag 007 har fået noget at tænke over. Det bliver vanskeligt at overgå den "live" følelse af at være med hvor det sker - og hatten af for Cruise, som laver de fleste stunts selv. Flot af en mand som lige er fyldt 56 år!

Fed, fed underholdning som jeg glæder mig til at gense allerede.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.