Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

MGP Missionen

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
21.03.2013
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
MGP Missionen
|

I familiefilmen 'MGP Missionen' har drengen Karl (Sylvester Byder) levet de første 12 år af sit liv i Hvide Sande sammen med sin mor (Line Kruse), mormor (Birgit Conradi) og morfar (Lars Knutzon).

Det kommer derfor som et chok, da hans mor fortæller ham, at de skal flytte til København. Karl starter på Rådmandsgades Skole på Nørrebro, hvor 80 procent af børnene er tosprogede. Tonen er hård og omstillingen svær, så Karl begynder at planlægge sin flugt tilbage til Hvide Sande.

Han får hjælp fra uventet kant, for i 6. B går også tyrkiske Sawsan (Malika Sia Graff), der har sat sig for at deltage i finalen i MGP trods sin families modstand.

Karl og Sawsan finder stik imod alle odds sammen i en fælles mission, der tager dem vestpå, dels mod Hvide Sande og dels mod MGP i Herning.
 
Filmen bygger på en børnebog af Gitte Løkkegaard, som selv har skrevet filmens manuskript. Den er instrueret af Martin Miehe-Renard, der har erfaring fra flere familiefilm, bl.a. 'Pyrus på pletten' og de tre seneste Min søsters børn-film.

MGP er børnenes svar på Melodi Grand Prix, som blev afholdt første gang i 2000.

'MGP Missionen' er baseret på et forlæg af Gitte Løkkegaard.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (162 votes)
4.3
3.2

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Filmens implicitte postulat om, at det er svært for indvandrerpiger at få adgang til MGP, virker mystisk... Samtidig er det dog heller ikke en konflikt, som filmen tager særligt alvorligt [...] Når det er sagt, så fungerer 'MGP Missionen' som den skal som en elementær spændingsfilm for de 8-12-årige..." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Problemet i filmen er manuskriptet, der med fordel kunne have tegnet kulturkonflikterne lidt mindre firkantet op og brugt mere tid på musikken - og plottet - i stedet." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... en tilforladelig og gennempositiv film..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Så længe scenen er domineret af de voksne, er resultatet en omgang sympatisk pølsesnak om at nærme sig hinanden forskellene til trods. Til gengæld er der rørende øjeblikke i samspillet mellem Sylvester Byder og Malika Sia Graff... Det er dem, der redder 'MGP Missionen' fra at være på (bund)linje med film som 'Min søsters børn' og 'Far til fire'." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... et nærmest forbilledligt bud på den uhøjtidelige, underholdende og engagerede film i børneøjenhøjde... Det er ikke stor kunst, men det har indlysende nok heller ikke været meningen. Børn er generelt ikke forhippede på stor kunst. De vil hellere have film, som er sjove, varme og spændende." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mathias

Nu vil jeg ikke dømme filmen på forhånd, men det virker lidt useriøst at lave en film om en der ikke må komme med til mgp. Tror at der er mange andre der har spurgt om de måtte komme med som fik svaret: NEJ! Og så bare fordi at hun er vanvittig nok til at tage hele vejen til jylland bare for at deltage er det noget andet.

Eva

Rigtig god familie film, der varmt kan anbefales.

VictoriaK

Jeg havde fast besluttet mig for at se den på premiere dagen, og jeg tog derfor ind og så den i går. Tildels fordi jeg er statist i den, og jeg gerne ville se om de scener som jeg var med i, også kom med i filmen. Men jeg må sige, at det er en FANTASTISK film. Den er god for børnepublikummet men også for det voksne.
Jeg synes dog at de er sluppet let hen over starten. Jeg ville nu gerne have set lidt mere af deres tid i skolen, men også Sawsans problemer med hendes far osv.
Men derudover, så må jeg indrømme, at den er original og det er fedt at se noget andet end det pladder man ellers laver. Martin har gjort et fantastisk job som instruktør, og jeg mener at han har formet to nye, og super dygtige skuespillere.

Mads Frederik

De ville nemlig ikke støtte MGP missionen, og nu viser det sig måske filmen bliver stor succes.

Afskaf DFI.

Kenneth

Var til gallapræmiere på filmen i søndags. FREMRAGENDE familefilm, også for det voksne publikum. Kan kun anbefale at man under sig selv den oplevelse at se filmen. Helt klart et gensyn værd.

camilla

skal helt klart ind se den :)

Dorte Lodberguser/1028230

"Jyder gider ikke se film med anden etnisk baggrund......" var det ikke noget i den retning de sagde da filmen skulle laves ????

Nå men en ting er i hver fald helt sikker, der kommer ingen jyder når der ikke er nogen biografer det gider sende den her over mod vest. Nu var vi en del statister her i jylland som fik fribilleter ved at have været med i filmen men nu viser det sig at der ikke er ret mange biografer der sender filmen her i Jylland.
Det er jo også en måde at vise at jyder ikke ser film med anden etnisk baggrund.

Se så og få den film længer mod vest, og det kan kun gå for langsomt for men resten af Danmark kan bruge påskeferien på at se den så kan vi først komme til at se den om 2 mån. og så er det ikke engang i en af de biograffer som vi har fribillet til.

Jeg tror ikke jeg er den eneste der er meget skuffet lige nu.

Henriette Hyldgård

er publikum til en af scenerne, så skal selvfølgelig også se det! det er rigtig godt, den scene vi lavede ;) syntes man skulle se filmen, har læst bogen og er faktisk også kommet forsent til over 4 skoletimer fordi jeg var så optaget af dem bog <3

maria

jeg skal se MGP Missionen nog det kommer i bio

gyldenløve

ved nu ikke helt vad man skal sige til sådan en titel lyder lidt plat

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.