Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

MGP Missionen

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
21.03.2013
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
MGP Missionen
|

I familiefilmen 'MGP Missionen' har drengen Karl (Sylvester Byder) levet de første 12 år af sit liv i Hvide Sande sammen med sin mor (Line Kruse), mormor (Birgit Conradi) og morfar (Lars Knutzon).

Det kommer derfor som et chok, da hans mor fortæller ham, at de skal flytte til København. Karl starter på Rådmandsgades Skole på Nørrebro, hvor 80 procent af børnene er tosprogede. Tonen er hård og omstillingen svær, så Karl begynder at planlægge sin flugt tilbage til Hvide Sande.

Han får hjælp fra uventet kant, for i 6. B går også tyrkiske Sawsan (Malika Sia Graff), der har sat sig for at deltage i finalen i MGP trods sin families modstand.

Karl og Sawsan finder stik imod alle odds sammen i en fælles mission, der tager dem vestpå, dels mod Hvide Sande og dels mod MGP i Herning.
 
Filmen bygger på en børnebog af Gitte Løkkegaard, som selv har skrevet filmens manuskript. Den er instrueret af Martin Miehe-Renard, der har erfaring fra flere familiefilm, bl.a. 'Pyrus på pletten' og de tre seneste Min søsters børn-film.

MGP er børnenes svar på Melodi Grand Prix, som blev afholdt første gang i 2000.

'MGP Missionen' er baseret på et forlæg af Gitte Løkkegaard.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (162 votes)
4.3
3.2

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Filmens implicitte postulat om, at det er svært for indvandrerpiger at få adgang til MGP, virker mystisk... Samtidig er det dog heller ikke en konflikt, som filmen tager særligt alvorligt [...] Når det er sagt, så fungerer 'MGP Missionen' som den skal som en elementær spændingsfilm for de 8-12-årige..." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Problemet i filmen er manuskriptet, der med fordel kunne have tegnet kulturkonflikterne lidt mindre firkantet op og brugt mere tid på musikken - og plottet - i stedet." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... en tilforladelig og gennempositiv film..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Så længe scenen er domineret af de voksne, er resultatet en omgang sympatisk pølsesnak om at nærme sig hinanden forskellene til trods. Til gengæld er der rørende øjeblikke i samspillet mellem Sylvester Byder og Malika Sia Graff... Det er dem, der redder 'MGP Missionen' fra at være på (bund)linje med film som 'Min søsters børn' og 'Far til fire'." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... et nærmest forbilledligt bud på den uhøjtidelige, underholdende og engagerede film i børneøjenhøjde... Det er ikke stor kunst, men det har indlysende nok heller ikke været meningen. Børn er generelt ikke forhippede på stor kunst. De vil hellere have film, som er sjove, varme og spændende." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
maria

det var god det kan i god tar en og se

anna sanduser/53570

Rigtig god børne/ungdomsfilm. Vi voksne var også godt underholdt. Jeg synes næsten den sang der blev sunget skulle have vundet det rigtige MGP

Mads

Jeg synes at den, er vildt plat... Det handler bare om en pige der synger i sin stue og så får hun et nej. Hvor mange har ikke lige fået nej. Jeg giver kun 2 stjerner på det punkt at jeg synes det, er sjovt når de bliver jagtet af de drenge i toget.
Så 2 Stjerner herfra.

pernilleuser/696541

Hjertevarm, men også sjov film. Alle de 4 piger (7 - 10år) jeg havde med i biografen syntes det var en god film - og det gjorde jeg også.

Rie

En hyggelig film for børn og voksne. God til en "bedsteforældredag"

mathiasuser/937197

film er så godt at se i kino

mathiasuser/937197

mgp missionen er så godt at se i kino

Mette

Udemærket film. Vi var fint underholdt.

Josephine Hundevaduser/1042390

Det var en rigtig god film. Den var spændende og god. :)

Anetteuser/552430

Absolut en skøn familiefilm. Mine børnebørn på 8 og 10, og ikke mindst jeg selv, faldt da pladask for denne hjertevarme film. Et pragtfuldt venskab mellem de to unge mennesker og senere også mellem de to forskellige familier :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.