Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Metropolis (1927)

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
15.10.2015
| |
2 timer 33 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Metropolis
|

Metropolis er et futuristisk samfund, hvor den rige overklasse undertrykker arbejderklassen, så de kan opretholde disse samfundsskel.

Men da en kvinde (Brigitte Helm) forsøger at organisere de oprørske proletarer, bliver hun kidnappet af en skør professor, som skaber en eksakt duplikat af hende, der leder masserne i kamp mod deres undertrykkere.

Fritz Langs klassiske science fiction-film er en af de første af sin slags, og dens stil har inspireret genrens største værker som Blade Runner og Robocop.

Filmen vises med et nyt moderne soundtrack komponeret særligt til den.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (40 votes)
5.3
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Aka. Hahahahauser/1441572

Mig en gåde at denne ikke er at finde. Mesterværker kommer ikke kønnere end her

Nikolaj

Var nok den første rigtige sicence fiction film, og man må sige at filmen stadig holder.

Wayne

En vis Charlie Chaplin må have været lidt inspireret af Metropolis, da han lavede Moderne Tider 9 år senere - og det er han bestemt ikke ene om. Navnet på byen blev tyvstjålet af Joe Shuster og Jerry Siegel, da superman skulle have en by at bo i. Og senere har Star Wars hentet inspiration til design af byer og robotter fra filmen.

Filmen; Mimikken er som altid i en stumfilm næsten komisk overdrevet, da man mangler en stor del af det talte som man må gætte sig til.

Fin historie om intriger, udnyttelse, opfindelser og oprør.

Ingen tvivl om at Fritz Lang var genial, og langt foran sin tid - for datidens publikum må den have været helt overvældende. Lidt af en præstation.

S. Rico

Det kan ikke benægtes, at Metropolis er ekstremt flot lavet efter 1927 standarder.

Vi befinder os i en fremtidsverden, hvor arbejderne bor under jorden med en dagligdag bestående af opslidende arbejde foran de maskiner, der driver samfundet. Den herskende elite bor omvendt i overdådig luksus med frodige haver og er sunde og atletiske. Så der er lagt op til en klassekamp film mellem de "gode fattige" og de "onde rige".

Dette krydres så med en kærlighedshistorie, en sci-fi robot og en masse action. På overfladen forekommer historien lige lovlig ensporet, men der er masser af symbolik, som det er værd at kigge nærmere efter.

I en stumfilm er det naturligt, at skuespillerne overspiller, men her bliver det lidt for meget. Og samtidig synes jeg der dvæles alt for længe ved scenerne i en stor del af filmen. Sidste del af filmen er til gengæld fyldt med action. Nogle gange går det endda så hurtigt, at man ikke får sjælen med.

Den version af Metropolis, som jeg så, var på 2 timer og indeholdt flere steder indsatte tekster, som forklarede de manglende forsvundne scener. Der er i 2010 lavet en ny restaurering, som efter sigende skulle være så godt som fuldstændig ift. originalen.

Nogenuser/12232

godt nok er den sort hvid. men man kan følge med og den er en god fremtidsfilm

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.