Mens vi lever plakat

Mens vi lever

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en trykket og konfliktfyldt stemning og kredser om alvorlige temaer som død, sorg og skyld. Den rummer scener med voldsomme skænderier, personer der er ude af fatning, og seksualitet. I en scene ses en voldsom trafikulykke, der koster et menneske livet. Da scenerne ikke er udpenslede, vurderes filmen kun at kunne virke grænseoverskridende og skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
26.10.2017
Originaltitel: 
Mens vi lever
Genre: 
Spilletid: 
1 time 38 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
Billetter
4.6
4.3
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (506 votes)

Resumé

I det danske ensembledrama 'Mens vi lever' flettes fire menneskers skæbne sammen af en tragisk begivenhed, der vil ændre deres liv for altid.

Kristian har de sidste fem år levet i eksil langt væk fra sin barndomsby. Da hans forhenværende faderfigur Peter bliver alvorligt syg, tvinges den unge mand til at vende tilbage til sin hjemby og træffe en vigtig beslutning; Skal han fortsætte sin flugt, eller er det på tide at se fortidens dæmoner i øjnene?

Peters datter, alenemoren Trine, kæmper ligeledes med at få hverdagen til at hænge sammen. En opgave, der ikke bliver nemmere ved Kristians pludselige ankomst. Og samtidig sættes forholdet mellem de to gymnasieelever, den følsomme Tobias og hans mere kyniske veninde Q, på en hård prøve, da nye og uforløste følelser blusser op.

'Mens vi lever' er inspireret af autentiske begivenheder. Brødrene Mehdi og Milad Avaz debuterer som henholdsvis instruktør og manuskriptforfatter på filmen, der er produceret uden om det danske støttesystem og allerede har sat gang i et par yderst lovende filmkarrierer. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Stilen er dejligt flydende både visuelt og klippemæssigt. Vel at mærke på en måde så flowet er naturligt i forhold til følelserne i filmen og ikke for fermt." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Avaz-brødrene har lavet en fantastisk film om sorg og skyldfølelse - men også om kærlighed og familie." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    " ... 'Mens vi lever' er på alle måder et særsyn i det danske filmlandskab. Og et yderst positivt af slagsen." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "'Mens vi lever’ har en overrumplende energi." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    " [Sebastian] Jessen har aldrig været bedre, end han er her." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... en film, der ublufærdigt forlanger at blive set." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "[Filmen er] fuld af karakterer, som man fatter sympati for. Den nærer i hjernen, suger i maven og hiver i hjertet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Anna

Mens vi lever
Fantastisk film - var fuldstændig opslugt af en utrolig gribende film. Anbefales på det varmeste.
Fantastisk at de kunne lave så meget kvalitet til så få penge. Bravo bravo bravo

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Lise-Lotteuser/295871

Filmen er fantastisk lavet, skift mellem før og nu var fungerede super godt og alle skuespillere spillede deres roller på højt niveau.
Utroligt at alt dette kunne lade sig gøre på et lavt budget. Stor ros til alle der var med til at bringe denne film frem - jeg fik meget med hjem. :)

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Camillauser/1361268

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente, da jeg gik ind for at se den - men jeg må sige, at det var en film, der virkelig rørte mig. Jeg kunne på ingen måde se, at de havde haft lavt budget. For mig var det en smuk og tankevækkende film :)

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.