Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Marie Krøyer

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
27.09.2012
| |
1 time 42 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Marie Krøyer
|

I 'Marie Krøyer' er Skagen i begyndelsen af 1900-tallet hjemsted for en hel skole af berømte kunstmalere.

En af de mest anerkendte er P.S. Krøyer (Søren Sætter-Lassen), der lever et tilsyneladende misundelsesværdigt liv med sin smukke kone Marie (Birgitte Hjort Sørensen) og deres datter Vibeke på et idyllisk landsted.

Men bag facaden gemmer sig historien om en mand, hvis sindssygdom tiltager, mens ægteparrets drøm om et fælles kunstnerliv smuldrer og forvandles til frustration og sorg.

Og i takt med, at P.S. Krøyers tilstand forværres, finder Marie det mere og mere vanskeligt at klare rollerne som både mor, hustru og kunstner.

Bille August vender tilbage til dansk film for første gang siden 'Pelle erobreren' i 1987. Dengang modtog instruktøren en Oscar og Guldpalmen i Cannes for filmen, der banede vejen for en række internationale storproduktioner som 'Åndernes hus' (1993) og 'Les Misérables' (1998).

'Marie Krøyer' er baseret på bogen 'Balladen om Marie' af Anastassia Arnold.

Filmen er en del af Biografklub Danmarks program.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (717 votes)
4
3.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Alt i alt mangler 'Marie Krøyer' også den drejning, der gør filmen i stand til at sige et moderne publikum noget mere og være andet end en klassisk og lidt kedelig genskabelse af to ikke voldsomt vigtige historietimer fra lige efter år 1900." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Jeg savnede psykologisk dybde i personerne og lidenskabelig nødvendighed i deres forhold. [...] vi mærker ingen passion. Derfor interesserer filmen også mere, end den bevæger." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Bevares, man kan sagtens læne sig tilbage og svælge i Dirk Brüels smukke billeder, den perfekte lyssætning og den stemningsfulde scenografi, men sådan berørt for alvor bliver man altså aldrig." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "I rollen som kvinden i midten spiller Birgitte Hjort Sørensen med stor overbevisning. Hun er på én gang smuk, sårbar og stærk. Som hendes unge elsker er Sverrir Gudnasson det perfekte, rolige modstykke til Krøyers galskab. Det er dog Søren Sætter-Lassen, der som Søren stjæler billedet. [...] 'Marie Krøyer' er måske hverken original eller nytænkende, men et næsten delikat portræt af en kvindes umulige valg." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Det er hverken billedfornemmelse eller begavelse, 'Marie Krøyer' mangler, men simpelthen en løsning på den fundamentale ubalance, at Birgitte Hjort Sørensen og Sverrir Gudnason i den grad overskygges af Søren Sætter-Lassen." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Marie Krøyer er smukt lagt frem og klart fortalt [...] Man forstår ikke, hvorfor historien skal tvinges, men man medgiver, at August fortæller den smukt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
benteuser/86263

Så har han gjort det igen! Skabt en genial film, hvor smukke billeder og fantastisk natur går op i en højere enhed. Fremragende skuespil præstation og Bille August´s tilgivelse´s tema kommer strålende til udtryk igennem de 2 hovedpersoners gensidige tilgivelse af hinandens udskejelser. Jeg håber, at filmen får en Oscar.

Gevuser/256192

Blandingen af den grundlæggende distance skabt af det faktum at manus, fortællermæssigt, ikke hænger sammen, samt en nærmest irritabel mangel på indsigt i personerne, deres forhold, liv og miljø, gør at filmen på en gang er enormt utroværdig i dens fortælling og dermed også minimalt bevægende. Kort sagt - spild af tid.

Den ene stjerne skal dog tilskrives Sætter-Lassens fremragende præstation.

Anni

En rigtig god film med nogle fantastisk flotte optagelser fra Skagen.

Jonna

En meget bevægende film - men også meget smukt fotograferet. Man har fået det fejlige lys med som findes i Skagen.

P. S. Kroyer hvor må han have været svær at leve sammen med.

Men se den og døm selv

Prebenuser/923566

En utrolig smuk film, dog syntes jeg der mangler lidt. Den slutter så brat, vi ser ikke hvordan det går Marie, og om hun får datteren tilbage.

Johnuser/1014909

Flot filmet, stemningsfyldt, det tunge sind....
Når du har set filmen så gooogle deres livshistorie og få mere forståelse for deres liv....
Datteren deres blev omkring 90 år !

Mogens

Lækker, lækker fotografering, forholdsvis godt skuespil, men lidt tyndt manus. Bille August mangler stadig at overgå sin Oscar-belønnede "Babettes gæstebud". "Marie Krøyer" er godt håndværk, men ret rutinepræget.

Line

Ret enig, Mogens. Du mener sikkert "Pelle Erobreren". "Babettes gæstebud" er Gabriel Axels film.

Per Legarthuser/954909

Indrømmet - det var en flot film rent billedmæssigt - men synes alligevel der manglede noget i personskildringerne.
Marie synes jeg ikke helt vi kom ind på livet af, hvorimod P.S. Krøyer blev glimrende fortolket at Søren Sætter-Lassen.
Men nu var det vel Marie der skulle forestille at være hovedpersonen ??
Lena Maria Christensens "Matador-jydsk" var direkte tåkrummende. Jeg har i alle tilfælde aldrig hørt en skagbo med den dialekt - en detalje, men alligevel :-)
så alt i alt oplevede jeg den nok mere som en "pigefilm" end en "drengefilm".

Anne Metteuser/55891

Jeg blev lidt skuffet over filmen. Jeg er ellers en stor beundrer af Bille August. Filmatiseringen var flot med Skagen lys og det hele. Birgitte Hjort spillede også godt- så godt - at jeg kneb en lille tåre sidst i filmen. Desværre fandt jeg resten af filmen lidt kedelig og teateragtigt. P.S. Krøyer fik jeg ikke spor ondt af, da han blev indlagt på psykiatrisk hospital. Jeg kunne ikke føle hans angst eller fortvivlelse. Lene Maria Christensen forsøgte sig med jysk, og det gjorde filmen endnu mere teateragtig. Filmen har egentlig et godt plot, som belyser, hvor svært det var for en kvinde, at forlade sin mand. Men da følelserne mangles, gjorde filmen desværre ikke det helt store indtryk.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.