Cookie- og Privatlivspolitik

Marco effekten

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har i mange scener en dramatisk og urovækkende stemning. Den indeholder flere scener med forfølgelser, overfald, trusler, slåskampe, skyderier og drab. Nogle af scenerne er meget voldsomme og blodige. Da filmen foregår i et realistisk skildret nutidigt dansk univers, vurderes den til at kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
27.05.2021
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Marco effekten
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske tekster), Babybio, Seniorbio, Strikkebio
|
Billetter

Thrilleren 'Marco effekten' er en ny dansk film om politiets særlige endhed, Afdeling Q, baseret på Jussi Adler-Olsens femte bog i krimi-serien.

Tynget af en tragisk begivenhed tager vicekriminalkommissær Carl Mørck imod en ny, henlagt kriminalsag. Sammen med sin assistent Assad og sekretær Rose graver Mørck i sagen om den pædofilisigtede William Stark, der er forsvundet sporløst.

Samtidig har politiet anholdt en østeuropæisk dreng ved grænsen til Tyskland, der er i besiddelse af Starks pas. Opdagelsen kaster nyt lys over sagen, der blev afvist af politiet efter blot to uger.

Det viser sig nemlig, at der er tråde helt til toppen af den danske finansverden, men også forbindelser til københavnske kriminelle, som er ude efter den unge dreng. Carl Mørck og Assad står nu over for deres hidtil mest omfangsrige opgave.

'Marco effekten' følger efter Kvinden i buretFasandræberneFlaskepost fra P og Journal 64, der alle har været imponerende publikumssucceser.

Denne gang er rollelisten dog blevet skiftet ud, så Ulrich Thomsen har hovedrollen som Carl Mørck, mens Zaki Youssef fra Danmarks sønner spiller Assad.

Sofie Torp (Ser du månen, Daniel) spiller Rose, og Anders Matthesen tilslutter sig krimi-filmserien som stor-svedende finansmand. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (785 votes)
2.4
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Ulrich Thomsen slår neurotiske knuder på sig selv i kampen for at bemægtige sig rollen, men får til syvende og sidst ikke nok spillerum i en film, som for ofte nøjes med en legen røvere og soldater." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Den nye 'Afdeling Q'-film 'Marco effekten' med Ulrich Thomsen som den nye Carl Mørck er underholdende nok og skal da helt sikkert nok trække en masse i biografen, men når det fedeste i filmen er musikken, så er der et eller andet, der ikke fungerer." (Kristian Dam Nygaard)

  • Børsen

    "Den nye og femte film i serien på i alt ti bøger, 'Marco effekten', er bedre. Fordi Ulrich Thomsen er en stærkere Carl Mørck, og fordi de oscarnominerede bagmænd, [...] fanger en hårdere og mere sort tone end i de første film, som klæder universet godt." (Michael Solgaard)

  • Ekstra Bladet

    "Uanset hvad, er ’Marco effekten’ en af de mest effektive danske spændingsfilm, jeg har set i årevis. Og så har den modsat forgængerne tilmed personlighed." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Når 'Marco effekten' alligevel formår at være solid lørdagsunderholdning, skyldes det et effektivt krimiplot skruet sammen omkring romadrengen Marco, der forsøger at snige sig ind i Danmark med en side af et pas, som tilhørte den forsvundne pædofilisigtede embedmand William Stark." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Humoren er mere eller mindre forsvundet fra det Carl Mørckske univers, og 'Marco effekten' virker som en fladere film end de tidligere." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... Thomsen får til opgave at vise flere sider af Mørck, end Kaas fik lov til, og bliver filmens store attraktion." (Joakim Grundahl)

  • Soundvenue

    "Selv ikke Ulrich Thomsens hærdede kriminalkommissær kan løse problemerne i ’Marco effekten’, der uden friske idéer og helstøbte karakterer står tilbage som en grå og gennemsnitlig thriller." (Felix Fleischer)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Michael

Første film i rækken, der på intet tidspunkt er spændende. Decideret fejlcast af flere skuespillere - ikke mildt Ulrich Thomsen og desværre også Anders Matthesen. Det er en kæmpe ommer.

Heidi

Havde glædet mig virkelig meget til denne film, for bogen er super spændende. men filmen var en utrolig rodet, langtrukken og kedelig omgang. Min sidemand faldt i dyb søvn 20 min inde i filmen, og jeg selv overvejede flere gange at gå uden at se filmen færdig.
Carls tyggegummi tyggen var for meget og bare vildt irriterende, ligesom Anders Matthesen figur konstant led af svedig vaseline look i hele hovedt, hvilke virkede mærkeligt og utroværdigt.
Overvejer virkelig om jeg gider at se flere film fra denne bog serie, som jeg har været meget begejstret for.

Ibuser/321128

Kan man tag en medrivende og virkelig spændende bog, og gør det til en gabende langtrukken film, hvor man en da vælger at undlade flere vigtige ting. Det kan man tilsyneladende havde glædet mig vildt efter at ha læst bogen, filmen skuffer fælt, det skal lige siges Ulrik Thorsen gør det godt.
Ib Gimlinge

Morten

Den når ikke op på niveau i forhold til de 4 foregående, men er stadig se-værdig. 2 stjerner fra mig ud af 5. Den er dogmeagtig optaget, hvor kameraføringen er helt oppe i Carl ansigt - totalt tæt på. Hvorfor hele tiden ? Virker irriterende på en storstærm og bidrager ikke med nogen effekt. Afsløringen af komplottet virker nærmest tilfældigt og uden spænding. Langtrukken. Det KAN ikke være interessant, at Carl bruger nikotintyggegummi - tæt på.

Jørgenuser/680946

Efter at have set filmen er det fuldstændigt uforklarligt at man har valgt at skifte hovedrollerne ud !
Desuden så er alle vinklerne omkring Marco og det organiserede tiggeri og hans virkelig gode væsen fuldstændigt fraværende i filmatiseringen, og for første gang er filmen fuldstændig afsporet i forhold til bogen.
Sorry Jussi - dårligt valg.

Peteruser/713390

Bare kedelig.
Øv. Jeg havde forventet meget mere.

bambiexplorer

Årets anden biograffilm, det lyder helt åndssvagt at sige det her ultimo maj, blev Marco Effekten i MovieHouse i Hellerup. Vi nappede en forpremiere, som blev introduceret af Anders Matthesen og Jarl Friis-Mikkelsen, som leverede 15 minutters fin opvarmning til filmen. Sal 2 var fyldt til randen … altså så fyldt som den nu kan være under de nugældende COVID-19-restriktioner. Filmen blev så vist forskudt i to sale, således at Anders og Jarl kunne nå at varme op begge steder. Som det ofte gør sig gældende ved disse forpremierer blev vi, ud over Dolby Atmos-jinglen, forskånet for rekvalmer ;)

Efter en, mildest talt, kedelig hændelse, bliver Carl Mørck sendt på seks ugers orlov, før filmen overhovedet er startet rigtigt. Efter to uger stiller han op på chefens kontor og melder sig klar, og fortæller at det går godt hos psykologen (som han aldrig har mødt). Så alt er, mere eller mindre, som sædvanligt i Afdeling Q. Den første sag som Assad og Rose synes de skal se på, handler om en forsvunden børnemishandler, der arbejdede hos udenrigsministeriet. Sagen er bare ikke så simpel som den umiddelbart ser ud, da det viser sig at der er langt større kræfter end som så indblandet i sagen … og ikke mindst store summer fra ulandsbistanden der åbenbart er forsvundet ned i et sort hul …

KAN MAN HAVE FIDUS TIL EN PERSON DER HEDDER THEIS SNAP?
Det er svært ikke at sammenligne Niclas Lie Kaas’ version af Carl Mørch og Ulrich Thomsens version af samme. Kaas’ Mørch er deprim, mens Thomsens Mørch er seriøst deprim. Så er det på plads! Så er der skåret kraftigt ned på den humoristiske pingpong mellem Mørch og Assad. På mange måder virker denne femte film i serien mere realistisk, men måske også en tand for realistisk … men også kun en tand. Begge versioner af Mørch kan noget, men hvem er den bedste? Kaas fik fire film til at pudse sin version af, og den fjerde film var Kaas’ bedste. Derfor mener jeg ikke at jeg helt kan afgøre det spørgsmål endnu ;)

CAST & CREW
Jeg synes faktisk at alle i castet spiller godt, uden at nogen af dem shiner … og uden at nogen overstråler andre. Skal nogen fremhæves, må det være to af antagonisterne; Caspar Phillipson og Anders Matthesen. Ja, sidstnævnte kan godt klare en relativt stor rolle, uden at smide en joke, selv om man sidder og næsten forventer en komisk svada af en art :D

Martin Zandfliet, som jeg bedst kender fra den glimrende Under Sandet, har instrueret dette femte kapitel i sagaen om Afdeling Q. Filmisk når den ikke Under Sandet til sokkeholderne … i hvert tilfælde ikke før vi når til den sidste tredjedel, hvor tingene pludselig går ret stærkt. Jeg kan godt lide når tingene går stærkt, men jeg fatter ikke helt hvorfor handlingen ikke er spredt mere ud over hele filmen, thi der er døde perioder i de to første tredjedele. Jeg har ikke læst bogen, men jeg hører i min ørechokladebolle, at der sker en masse i bogen som man skøjter perifært over i filmen … eller helt glemmer.

BILLEDE & LYD
Specielt de første totredjedele af filmen er så fuld af close-ups, shaky-cam-scener og grainy-ness, at man føler sig hensat til de gode gamle dogmedage for 20+ år siden. Det er absolut ikke positivt ment, det er simpelthen for overdrevet. En del af underlægningsmusikken virker ret så generisk og stock music-agtig. Det virkede en anelse billigt på mig. Dog må det siges, at Saveus (Martin Hedegaard, den første X-factorvinder), har skruet en ret så catchy intro- og outtrosang (TRAITORS) sammen. Måske Saveus har scoret for stor en del af filmens musikbudget?

KONKLUSION – MARCO EFFEKTEN
Marco Effekten når slet ikke op på niveau med Journal 64, som så også var den hidtil bedste i sagaen, og samtidig den sidste film før Nordisk Film overtog tøjlerne efter Zentropa, vistnok efter et kraftigt vink med en vognstang fra Jussi Adler-Olsens side. Spørgsmået er om det var en god idé? Det kan kun tiden, og mindst en film mere, vise. Anyways, denne femte film kan, isoleret set, ikke få mere end fire små stjerner.

blog.nilsbuch.dk

Laurids

Elsker kino.dk vælger at promoverer den eneste bare lidt positive anmeldelse på forsiden blandt alle de negative her kommentarfeltet. hahaha lol

bambiexplorer

Havde jeg overvejet min anmeldelse en dags tid længere, havde jeg nok kun givet den tre stjerner og havde gået lidt hårdere til skuespillerene ;) Jeg var simpelthen for flink der …

Wow … jeg ser lige at begge mine senest anmeldte film er på forsiden. De fem stjerner til MEMORIES OF MURDER holder jeg dog helt sikker fast i :)

Anja

De 4 første film ramte helt ved siden af pladen MEN det var gode film. Med denne film er der skudt helt ved siden af OG det er en dårlig film. Der mangler alt for meget ifh. bogen, samspil, personer, handling. Og så er der alt for mange fejlcastede, den største Anders Mattesen som "superskurk" man bare ikke kan tage alvorligt.
Eneste positive ting er, at Ulrich Thomsen er en my bedre som Carl Mørch end Nikolaj Lie Kaas, men ALT andet er helt ved siden af.
Det er første gang jeg har været i biografen og virkelig følt jeg har smidt penge direkte ned i toilettet. ALT var ringe i denne film. ALT!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.