Cookie- og Privatlivspolitik

Mamma Mia! Here We Go Again!

Tilladt for alle
Filmen har en romantisk, varm og humoristisk grundstemning. Enkelte scener er præget af tristhed og i en scene går en af filmens figurer ned i et dystert rum, hvor loftet falder ned omkring en hest. Da både de triste og den lettere dramatiske scene hurtigt forløses positivt, vurderes det, at filmen ikke vil virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
19.07.2018
| |
1 time 54 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mamma Mia! Here We Go Again!
|
Versioner: se alle
Særvisning, 2D IMAX, Babybio, Seniorbio, Sidste chance, Sing Along
|

I musicalen 'Mamma Mia! Here We Go Again!' har Donnas datter, Sophie, overtaget hotellet, som hun nu knokler for at genåbne med en kæmpe fest til ære for sin mor.

Som dagen nærmer sig, begynder Sophie at tænke tilbage på sin mors fortid - nærmere bestemt den sommer, hvor Donna flyttede til øen og mødte Sophies tre fædre, Bill, Harry og Sam. 

For hvordan gik det egentligt til, at Donna blev gravid med hele tre mænd, og hvem af de dejlige herrer var i virkeligheden hendes sande kærlighed?

De spørgsmål og mange flere fylder i Sophies hoved, mens hun også må håndtere et stormvejr, en bedstemor med stjernenykker og en uventet graviditet. 

'Mamma Mia! Here We Go Again!' er selvfølgelig efterfølgeren til kæmpesuccesen fra 2008, som dengang var baseret på den populære musical skrevet af ABBA-medlemmerne, Björn Ulvaeus og Benny Andersson.

Rollelisten består af alle de kendte ansigter fra etteren, mens Lily James også har en hovedrolle som den unge udgave af Meryl Streeps karakter. (copyright: kino.dk)

Se vores interview med stjernerne fra filmen, der afslører deres yndlings-sange blandt ABBA's mange klassikere.

Se også interview #2: Hvem fra Mamma Mia! Here We Go Again er bedst til at synge?

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (800 votes)
4.8
2.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Problemet er, at de unge roller måske nok er perfekt castet i forhold til at ligne deres ældre alter egoer, men at de fuldkommen mangler deres pondus." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Igen mimes der ABBA. De bedste genbruges fra den første – så mange gode ABBA-hits er der jo heller ikke ..." (Morten Vejlgaard Just)

  • Jyllands-Posten

    "Historierne om dengang og nu fortælles parallelt, mens ABBA-sange, der ikke var med i første film, bliver sørgelige undskyldninger for en svag historie." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... Colin Firth og især Stellan Skarsgaard [...] ser ud til at more sige ..." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Klaus

Jeg er egentlig ikke ABBA fan, men alligevel lod jeg mig overtale til at se denne film. I forhold til at jeg på ingen måde er fan, så synes jeg faktisk denne film er helt ok. Helt klart en film som den rigtige ABBA fan skal se

Jonas

"Mamma Mia! Here We Go Again" er et brag af en musicalfest med masser af smukke sange, imponerende danse og et par rørende øjeblikke. Filmen er fantastisk castet, er gudesmuk og har superlækker musik, men der er et par ting eller to, jeg føler kunne have gjort filmen endnu bedre.

Stort set hele holdet fra den første Mamma Mia!-film er tilbage - Amanda Seyfried, Dominic Cooper, Pierce Brosnan, Stellan Skarsgård, Colin Firth m.fl. Det er et superdejligt gensyn med de figurer, man lærte at kende i den første, og man kan mærke, at der er sket en del i løbet af de ti år, der er gået siden sidst. Filmen fortæller både historien om, hvordan Sophie gør klar til at genåbne sin mor Donnas hotel med en kæmpe fest, og historien om, hvordan Donna kom til Grækenland og mødte Sophies tre fædre, Harry, Bill og Sam. Castingen i historien om Donna er intet mindre end eminent. Lily James er ufatteligt charmerende som ung Donna, og de mænd, de har fundet til at spille Harry, Bill og Sam, er virkelig troværdige som unge udgaver af Sophies fædre, selvom de ikke 100 % liner op med, hvordan de unge udgaver blev afbilledet i den første film. Derudover er Donnas veninder Rosie og Tanya også castet helt spot on. Alle de unge udgaver af figurerne synger helt eminent, og man kan mærke, at de også castet ud fra, hvorvidt skuespillerne kunne synge eller ej, i modsætning til den første, hvor nogle af skuespillerne (Brosnan især) nok blev castet pga. stjernestatus.

Cinematografisk er filmen virkelig smuk. Der er masser af fantastisk filmet og lækkert koreograferet dans, og især sangen "One of Us" er en supersmukt filmet med kreativ brug af kulisser og virkelig lækkert klippet sammen. Det græske øhav er som skabt til at blive filmet med sin lækre, frodige natur og dybblå vandmasser. Musikken er helt fantastisk - ikke bare sangerne og sangene, men også underlægningsmusikken af komponist Anne Dudley, der formår at indkorporere mange af ABBA's hits i de mere følelsesmæssige scener. Og så har Pierce Brosnan heldigvis stort set ingen sange, selvom at selv jeg må give ham, at han synger en rigtig smuk reprise af "SOS".

Når det så er sagt, syntes jeg, at historien om Donna var langt mere interessant end historien om Sophie, men at den bliver rundet lidt for klodset af. En vigtig pointe er, at Donna nu skal opdrage sit barn alene på en ø i Grækenland, men at hun ikke er bange for det. Der ville helt sikkert være en ABBA-sang, der beskrev den følelse, og som de kunne lade Donna synge og dermed runde den historie lidt bedre af. Det føles også, som om dramaet i historien om Sophie allerede bliver forløst ca. 2/3 inde i filmen, og at den sidste del derfor føles lidt langtrukken uden noget rigtigt drama. Det gør ikke den sidste tredjedel dårlig, og der er nogle virkelig fede overraskelser i den, men den sidste tredjedel ender bare med at føles lidt uinteressant. Med et par enkelte tilføjelser og lidt rykken rundt på scener ville man også kunne gøre dramaet i historien om Sophie endnu bedre, end det er i forvejen, og at det derfor ville være okay, at den sidste tredjedel ikke har så meget drama.

"Mamma Mia! Here We Go Again" er en fest, og jeg er glad for, at jeg så den. Jeg føler bare, at der skulle så lidt til, for at filmen havde været helt perfekt, og det ærgrer jeg mig en smule over. På trods af det er den stadig værd at se, så er du Mamma Mia!- eller ABBA-fan, eller mangler du en god musicalfilm at se, kan jeg klart anbefale denne her.

Birgit

Kedelig og langtrukken, ved ikke hvor Cher passede ind
Den film skulle de have sprunget over!

Paul

Hvilken skøn forløsning. Har set Mamma Mia 1 et utal af gange. Fordi den er god, stemningen er fed og jeg bliver i godt humør.
Har set frem til Mamma Mia - Here We Go Again, og den giver mig endnu mere af alt jeg holder så meget af og med et superfedt cast af nye. Fantastisk at holdet bag kan gøre det igen.
Er man fan af Mamma Mia verdenen er Mamma Mia - Here We Go Again, filmen man kan se - igen og igen og....

Katharina

Mamma Mia 2 en skøn og festlig film. Dejligt at høre Abba sange igen, handlingen ret sød og røerende. Jeg synes den var bedre end den først Mamma Mia film. En film jeg godt vil se igen.

Kristoffer Føns

Bedste film i 2018

emma

I will start by saying I love musicals, and I really Liked the first Mamma mia.

I loved that we get the back story on Donna and a bit on her friends as young. I love the actors, they all played their part great, am a bit sad that we didn't see more of Meryl Streep, but loved how full of emotion her song at the end was.

Liked Lily James as the young Donna, she catches her spirit perfectly.

However am not so sure how seriously, one should take the story line, since this new movie Mamma mia: here we go again, ignores the first Mamma mia, in many places, so I don't think it's that important to see the first one to see the second one, I properly will, for the main reason that I Really liked the first film. but I can also see them as two different versions of the beloved musicals.

as always loved the Abba hits, lovely soundtrack.
Will properly see the film again.
Em.GA

Amalie user/932433

Som forventet - charmerende, hyggelig og underholdende.
En film for hyggen og musikkens skyld!

Liza

I modsætning til de fleste, så synes jeg at Mamma Mia 2 er lige så god som den første. Måske er det alderen, men allerede ved stroferne til den første sang, var jeg ved at få tårer i øjnene. Heldigvis var det glædestårer. Filmen har en fantastisk feelgood stemning og større og bedre dansenumre end 1’eren. Naturligvis savnede jeg også Meryl, men jeg var så godt underholdt, at jeg allerede har set filmen 2 gange i biffen. Og jeg tænker, at jeg nok skal se den en gang mere i biffen. Den første så jeg også 3 gange i biffen - det var blot i 3 forskellige lande.
Jeg er i hvert fald ikke skuffet, og så er jeg ligeglad med, hvis andre er skuffet.

CHARLOTTEuser/354019

Vi har nydt en aften med Mamma Mia -skøn film men også lidt trist, vi var overrasket over Donna var ude af filmen. Stor anbefaling herfra - men pas på der er risiko for at synge med på de skønne ABBA numre :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.