Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Maleficent

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en mørk og dyster grundstemning. Den præges af spænding og mystik, og der flere scener med forvandlinger, magi og voldsomme kampe mellem eventyrfigurer og mennesker. I én scene river træerne sig løs fra skovbunden og forvandles til brølende, uhyrelignende krigere, som går i kamp mod en flok menneskesoldater. I en anden scene kommer en angribende ulv pludseligt frem fra mørket, og man ser i nærbilleder dens skarpe tænder og lysende øjne. Endelig er der en voldsom kampscene, hvor en mand forvandles til en stor, ildspydende drage. Da filmen foregår i et eventyrunivers, og da den forløses positivt, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
29.05.2014
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Maleficent
|
Versioner: se alle
3D, 2D
|

Filmen ’Maleficent’ fortæller historien bag eventyret om Tornerose, hvordan heksen engang var en fe, som fik stjålet sine vinger. Som hævn har hun kastet en forbandelse på kongehusets lille prinsesse Aurora. På hendes 16 års fødselsdag vil pigen falde i en dyb søvn, som kun ægte kærlighed kan bryde.

Aurora vokser op i skjul hos sine fegudmødre i skoven, hvor Maleficent finder den lille pige og sørger for, at prinsessen også kender hendes side af sagen.

Snart er Aurora fanget i et magtspil mellem sin far, menneskekongen, og skovens mørke dronning. Prinsessen kan nemlig meget vel blive den afgørende faktor i krigen mellem de to verdener.

Der er altid flere sider af samme sag. I dette tilfælde gælder det en velkendt skurkekarakter, som måske ikke er så ond alligevel, og den gode kong Stefan, som måske ikke er så uskyldig, som han ser ud. Det kommer an på øjnene, der ser.

Disney Pictures har baseret plottet og en stor del af produktionsdesignet på selskabets egen tegnefilm ’Tornerose’ fra 1959. Der blev det ikoniske billede af heksen med djævlehorn, kappe og blodrøde læber skabt, som Angelina Jolie fører videre i den nye film. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (355 votes)
4.6
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] en relativt overfladisk historie, hvis budskaber bliver så tykt understreget, at absolut ingen får lov til at hverken tænke eller føle selv." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "’Maleficent’ er bestemt ikke dårlig. Men stilmæssigt har filmen svært ved at finde en klar tone." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Den er for dyster og mørk for de mindste biografgængere. Omvendt er den i lange periode bare lettere fjollet og uspændende - trods sin visuelt imponerende indpakning – til at kunne fastholde et teenage-publikums opmærksomhed." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Det er desværre slet ikke til at se, hvem Disney har forestillet sig vil blive blæst omkuld af 'Maleficent'." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] et begavet nyt Disney-forsøg på dialektisk at forene magiens og magtkampens verdener ved hjælp af nymodens CGI, green screen og godt gammeldags fortællehåndværk." (Søren Vinterberg)

  • Radio24syv

    "... har alle fordelene ved en blockbuster. Den er pænt underholdende, sindssygt flot men også hurtigt glemt.” (Søren Søndergaard - kino.dk)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ashley

Jeg var spændt men ikke ved at dø for at se denne film; jeg blev dog glædeligt overrasket over hvor gennemført filmen er - alt fra kostumer, de to verdener og makeuppen er fantastisk lavet. Filmen er uhyre smuk og godt lavet; effekterne spiller præcis som de skal og Angelina Jolie er castet helt perfekt! Det har taget tre forskellige slags proteser at lave Angelina Jolie om til Maleficent - alene i ansigtet. Filmen er smuk og gennemført og formår at overraske, få en til at smile og blive trist. Den mangler et overraskelsesmoment, men den er både actionfyldt og hjertevarm, som et ægte eventyr.

Brianuser/279737

jeg så den fordi jeg ikke gad se Godzilla. Jeg havde ikke de store forventninger til filmen. Jeg må sige at det er længe siden jeg har været så optaget af en film, den er fantastisk. Jeg ser mange film =P fleste er ok, men denne film den bedste jeg har set i år. Gå i bio og se den

Maggie Smith

Da jeg i dag var nede og skulle se filmen, var det med den forventning at det kunne være som Snowhite and the Huntsmen, som var en film jeg ikke engang så færdig, da den var dårlige på alle områder. Utroligt, men sandt. Og samtidig havde jeg den tankegang, at det bare var en mørkere version af Tornerose.

Da filmen startede tænkte jeg, at som min fordom om at det bare var en mørkere og mere uhyggelig version end Tornerose, så gik det hurtigt op for mig at det her var en helt anden version. For det første var effekterne allerede der utroligt fede, og farverne og de forskellige skikkelser, feer, og hvad vi ellers hilste på var virkelig godt lavet. Det som skulle være den ''mørke'' side var ændret til noget, som virkede så mildt og havde en enorm varme i sig. Det var en fornøjelse at opleve det, og her fik man et hiv af den varme, som Disney altid har sendt ud i stuerne, biograferne og hvor de ellers har været.

Som jeg lige nævnte med effekterne var i top, så var lyden også utrolig god. Der var en del lyde, når fx hovedpersonen blev ramt af jern, og lydene var gennemtænkt og virkede skræmmende og det gav lige det sug i maven, som man får - når man lever sig ind i en film. Skuespillet var i top og Angelina strålede i den her rolle, virkelig fremragende som hun både spillede sød og ond - det var rørende at se og hun hele tiden var med i scenerne, gjorde ikke filmen dårligere. Hun så forresten også fantastisk ud! En god detalje, at nogle af hendes piger spillede med i filmen, der er klart gemt talenter i dem. Også ros til Ellen Fanning, som gjorde det rigtig flot!

Lige en sidste detalje, som jeg gerne vil have med. Jeg har hele aftenen tænkt og overvejet om Disney vil gengive deres klassikere i samme format som film som denne her, hvor man sætter en HELT NY vinkel på tingene. Det virker spændende og når man har et plot som i den her, så kan det ikke være dårligt. Filmen var i virkeligheden ret enkel, men tingene omkring den var super - og så var selve filmen en oplevelse. Men interessant om Disney skal til og satse på den vej. Snow White and the huntsmen var en gigantisk fiasko, men det var sørme super!

Thumps up til Disney og holdet bag filmen!

Marta

Jeg så filmen kun fordi jeg elsker Angelina, men det har altså ikke været hendes bedste præstation ;)
Til gengæld kunne jeg høre, at de børn, der var i biffen sammen med mig, kunne lide filmen, så måske er jeg blevet for gammel for den slags ;)

Emmauser/917805

Som den store Tornerose fan jet had været siden jeg var en lille pige, så var jeg meget skeptisk over Maleficent. Jeg var nervøs for om filmen kunne leve op til de store krav som jeg stillede til den.
Men jeg blev overrasket på det vildeste!
De har lavet meget om på historien, men de har samtidig opnået at bevare det vigtigste fra den originale historie.
Effekterne, scenerne og musikken, var også fantastiske!
Jeg må indrømme at det er den bedste filmatisering der har været til nogle af de gamle prinsesse film.

Hejlouser/1080994

Jeg havde meget store forventninger til denne film, men desværre må jeg indrømme, at jeg blev (en lille smule) skuffet. Jeg synes at den var 'okay' og jeg elskede bare effekterne, og den dystre stemning. Jeg elskede det. Men kan ikke komme udenom, at de stort set har ændret historien. Altså det har ikke noget med Maleficent's synsvinkel at gøre, faktisk elsker jeg, at Disney, har fået den gode ide, at vise historien fra Heksens synsvinkel. Det er godt. Men alligevel har de ændret historien, rigtig meget. Ikke for at lave spoiler, men de har altså lavet om på, hvem er ond, og god, det er bare sindsygt irriterende. Hader det. Jeg havde regnet med, at de kunne lave et tempo, med at de holdt sig til tegnefilmen, og på samme tid, hos Maleficent, men det lykkedes ikke, og det er jeg bare ked af. Men alligevel har jeg valgt at give den 3 STJERNER, for det har den virkelig fortjent. 1 STJERNE: Gode effekter, som man føler,er virkelige. 2 STJERNE: Godt skuespil, og Angelina Jolie, for den gode præsentation som den onde/gode heks, Maleficent. Og til sidst 3 STJERNE, for det smukke nye univers, vi aldrig har set før, og for Aurora, som virkelig hjalp, med at gøre universet smukkere, og fantastisk. Ligt nederen med castet med Elle Fanning, men det er vel okay nok. Det var bare 3 stjerner, gid jeg kunne give den mere, men NEJ! Vi ses Kino!!!

Maleficent

tobias

det er ikke den beste film jeg har set men det var gode havde ikke troet jeg skulle ind i biffen og sen den men var glad for at jeg gjore det

Martin S

Havde ikke de helt store forventninger pga de lunkne anmeldelser.

Men synes det var en super underholdende , morsom og flot film med fantastiske effekter og godt skuespil .

Angelina gør det fantastisk hele filmen igennem.

Glæder mig allerede til at gense den når dvd'en kommer !

betinauser/89900

Spændende og godt lavet

Anjauser/49005

Angelina Jolie er magnificient! Og det er jo genialt at twiste det gode, gamle eventyr i dén grad! Fantastisk flot film. MÅ simpelthen eje, når den kommer på dvd!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.