Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Magic in the Moonlight

Tilladt for alle
Filmen har en gennemgående humoristisk stemning og består overvejende af dialogscener. Det vurderes, at den ikke indeholder elementer, som vil kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
14.08.2014
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Magic in the Moonlight
|

I Woody Allen-filmen 'Magic in the Moonlight' er Stanley en verdenskendt tryllekunstner i 1920ernes England. Hans hobby er at afsløre andre kollegers tricks og kynisk udstille dem som bedragere - og han har aldrig fejlet. 

Denne gang rejser han til den franske Riviera for at bevise, at den unge Sophia, der tror, at hun kan tale med ånder og læse tanker, er en fusentast.

Stanley er stærkt opsat på at afsløre hendes bedrageri, men det er lettere sagt end gjort. Langsomt fascineres han af den charmerende og smukke kvinde, og da hun en dag fortæller ham en hemmelighed, hun umuligt kunne kende til, bliver den skeptiske Stanley i tvivl. Findes der virkelig magi? 

'Magic in the Moonlight' er fyldt med klassiske Woody Allen-elementer: tør humor, eksistentielle kriser og overraskelser. Den foregår i Europa, ligesom hans seneste mange film, og omhandler overnaturlige hændelser, som han også har berørt i bl.a. ’The Purple Rose of Cairo’ (1985), ’Alice’ (1990), Scoop (2006) og senest Midnight in Paris (2011). 

Og så har den 78-årige instruktør måske fundet en ny muse i Emma Stone. Skuespilleren (kendt fra Spider-Man-filmene) er allerede hyret til Woody Allens næste film i rækken. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (99 votes)
3.8
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Allens nyeste falder [...] aldrig for alvor helt sammen, men den får heller ikke vinger, selvom temaerne er magi og kærlighed." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "[...] selv når han [Woody Allen] instruerer med venstre hånd, har den 78-årige mester et trick eller to i ærmet." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] 'Magic in the Moonlight' står som en af Allens svageste film. Men derfor kan han sagtens have endnu et mesterværk på vej." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Magic in the Moonlight' hører ikke til Woody Allens ubetingede mesterværker, men en jævngod film fra ham er dog immervæk langt bedre end ni tiendedele af, hvad repertoiret ellers byder på." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "At høre Colin Firth smage på Woody Allens kyniske tirader i rollen som selvglad tryllekunstner er en udsøgt fornøjelse i en film, der næsten helt uden fup ligner noget fra før verden gik af lave." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Ikke i min Top 30 over Woody Allen-film. Men han har et højt bundniveau." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "Der er intet nyt hos Allen, men der er en vidunderlig tør præcision i den måde, som han arrangerer personkredsen på." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Leneuser/943774

men med gode skuespillere og morsomt manuskript, typisk Woody Allen.

Rikkeuser/463822

En film om magi og kærlighed, der udspiller sig i 20'ernes franske jazzmiljø - det lød som en film lige efter mit hoved. Jeg havde forventet en film samme klasse som 'Midnight in Paris', men jeg blev skuffet.
'Magic in The Moonlight' er en sød historie med kæmpestort potientiale, men jeg endte med at sidde og kede mig. Karaktererne er overfladiske, især Colin Firth, som ellers normalt er en rigtig dygtig skuespiller, overspiller sin rolle, hvilket gør den flad og utroværdig.
Mange af scenerne er utroligt opstillede, hvilket muligvis er et forsøg fra Allens side på at efterligne de gamle klassiske film, men for mig virker det bare ikke.
For ikke at være helt negativ, vil jeg sige, at der helt sikkert også var nogle steder i filmen, hvor jeg grinede og var underholdt, men det kunne desværre ikke veje op for resten.
Hvis jeg blev inviteret på at se filmen igen, ville jeg takke nej.

filmkorn.dk

Selv når Woody Allen laver venstrehåndsarbejde er hans film langt bedre end størstedelen af det bras vi udsættes for i biograferne herhjemme.

Med "Magic in the Moonlight" har Allen lavet en let komedie. En genre han mestrer til fulde med sin evne til at skrive utrolig medrivende og overraskende dialog, som kan få selv den mest fesne eller rettere lille historie til at fremstå langt mere interessant end den egentlig er.

Læs evt. flere anmeldelser på filmkorn.dk

Anneuser/16155

En romantisk film - også med mystik - . Ser ud til at være en film som jeg gerne vil se - og så gør det jo slet ikke noget at den charmerende herre i hovedrollen er Jacki Weaver.....og andre perler....

Mikkel Poulsen

En film med gode Colin Firth og smukke Emma Stone optaget i Den Franske Riviera der foregår i 1920'erne lige en film for mig. Jeg elsker film i gamle dage og hvor man skal opklare en sag om et svindelnummer båret af Emma Stone, jeg glæder mig!

Wayne

Man kan ikke andet end være imponeret - manden er 78 år, og fortsætter ufortrødent med at lave en film om året.

Med den produktivitet, kommer der ind imellem en mindre god - men han er faktisk blevet mere stabil med alderen, og sidste års Blue Jasmine, viser at han stadig er knivskarp.

Lulu

Woodys film er altid en kapitel for sig- han får altid fremragende skuespiller til at spille i sine film og filmene har altid kant- jeg ser frem til at se denne film med endnu et par perler i rollerne: Emma Stone og Colin Firth...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.