Den danske komedie 'Mænd & høns' handler om brødrene Elias og Gabriel, der mildest talt er ret særprægede og ikke rigtigt kommer ud af det med hinanden.
Da deres far dør, går det op for søskendeparret, at de i virkeligheden er adopterede, og at deres biologiske far bor på en lille ø.
Fast besluttede på at finde deres fædrene ophav drager Elias og Gabriel til øen, der er fyldt med skæve personligheder, og hvor de præsenteres for sandheden om deres herkomst og ikke mindst deres mildest talt usædvanlige slægt.
Anders Thomas Jensen er med 'Mænd & høns' tilbage i instruktørstolen for første gang siden Adams æbler. Og har man først set en af hans tidligere film, som fx Blinkende lygter og De grønne slagtere, ved man, at han har sans for sort humor og overraskende plotdrejninger.
'Mænd & høns' mønstrer en stjernespækket rolleliste med flere Jensen-gengangere, deriblandt Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Ole Thestrup, mens David Dencik og Søren Malling er nye ansigter i instruktørens særprægede univers. (copyright: kino.dk)
Var ind og se den med kæresten og i løbet af filmen krummede vi tæer, grinte højt blev dybt berørt og rystede på hovedet over hvor grotesk noget så underholdende kunne være.
Det er ikke Blinkende lygter 2, dertil er historien for underlig og grotesk, men den underholder i høj grad og den tager samtidig fat i flere store emner, omend kun i overfladen.
Og så er skuespilspræstationerne ligeså fantastiske som man kunne forvente med det cast, ufatteligt så forskellige roller Mads Mikkelsen kan klare til UG.
Vi var begge berørt og underholdt, men forstår at det er en fil der deler vandene, enten elsker du den eller også synes du den er håbløs. :-)
Hold da op for en møgfilm. De sjove sekvenser var jo allerede vist i traileren, den røde tråd søgt uden lige, øv øv øv. Spar tid og penge!
rablende gal,- intelligent og vanvittig. Sjov at analysere på efterfølgende fordi deres måde at agere på giver mening, når man i slutningen af filmen finder sammenhængen. Fantastisk skuespil, de gør det bare igen vores geniale danske skuespillere. De må ha været færdige af grin indimellem for filmen var vanvittig .
Filmen starter fint med den genkendelige Anders Thomas Jensen humor, hvor man skiftevis klukler og hyler af grin.
Men efterhånden forlader filmen komikken mere og mere og går over i det filosofiske og dramatiske. Det er en skam at Anders Thomas Jensen ikke har flettet noget mere humor ind i den sidste halvdel af filmen.
Efter at have set og nydt de tre forrige film med samme team, kan man ikke kan undgå at blive lidt skuffet over ikke at skulle bruge lattermusklerne noget mere.
Men det er bestemt stadig en film man skal se. Scenografien er meget livagtig og imponerende og skuespillerne skuffer på ingen måde.
Dette er nok en af de dårligste film jeg har set og jeg har set mange film. Humoren og underfundigheden som skal bære filmen er så kikset at man får lyst til at gå før tid, 3-4 grin kan ikke bære en film. Plottet og handling er så endimensionelt intetsigende og givende og der er hverken sammenhængende engagerende handling eller løsluppenhed. Emnet arv og miljo og gener bærer heller ikke filmen.
Skuespillerne spiller okay og filmteknik er okay, men resten..... kan dansk film efterhånden synke dybere ned...
Var spændt på hvordan den ville være, hvad jeg ville synes om den, men en var jo herre sjov. Så fede karakterer de spiller. Total grinren. Plottet er måske sådan hip-som-hap. Men jeg var underholdt og de var det jeg gik efter.
Jeg har ikke nydt en dansk film så meget siden Adams Æbler og De Grønne Slagtere. Karaktererne er rablende vanvittige og universet skævt af Pommern til. Men alligevel virker det hele alligevel underligt troværdigt - bl.a. takket være fremragende skuespil af særligt Mads Mikkelsen.
Den er nok ikke for alle - særligt ikke for sarte og let anstødelige sjæle. Men for mig var den helt perfekt :)
Anders Thomas Jensen står bag mange danske manuskripter, men vi oplever ham kun siddende i instruktørstolen når drengene samles til en sort komedie. Veteraner i genren Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro, Bodil Jørgensen og Ole Thestrup bliver denne gang slået sammen med David Dencik og Søren Malling, og fællesskabet er til at mærke igennem filmen. Thomas Jensen går igen til ekstremer, når han skaber en atmosfære af ”det kunne være en gyser, hvis ikke det var så forbandet humoristisk”. Min største bekymring var at filmen ville fokusere mere på ekstremer og tabuer, end en konsistent rød tråd – resultatet var blandet.
Den første halvdel er gylden. Scene efter scene er filmet spændende, byder på interessante temaer, og er hylende morsomme. Mads Mikkelsen har haft travlt de seneste år, men det er komfortabelt at se ham gå helt i dybden med en excentrisk karakter. Han styrer showet, og kommanderer publikums latter joke efter joke. Dencik’s karakter falder desværre lidt i baggrunden og fungerer egentlig kun for at aktivere Mikkelsen. Lie Kaas var også underholdende, men næst efter Mikkelsen stjal Nicolas Bro næsten alle scener han var i. I historien fungerer hans karakter som en monoton, hyper-intelligent, autistisk guldklump, der har læst fagbøger hele sit liv og derfor formulerer sig gennem lange, rationelle sætninger. Hans leveringer af oplæsning fra f.eks. biblen er storslåede, underholdende, og bliver faktisk serveret med en smule undertone.
Filmens fysiske humor var også virkelig god. Der var flere scener der egentlig ”bare” involverede mænd der slog hinanden med dyr og redskaber, men kameraret og skuespillet gjorde det ufattelig morsomt.
Desværre falder manuskriptet fra hinanden i den sidste halvdel. Pludselig griner publikum ikke meget længere. Det kommer af to ting. For det første er den utroligt forudsigelig. Scener, twists og afsløringer der skulle være chokerende er længe forudsete. For det andet føler Anders Thomas Jensen, at alle hovedpersonerne skal eskaleres til det yderste, men uden belæg eller investering i karakter-arken. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre hvad der sker, men jeg kan dog sige, at hovedpersonernes forløsninger føles meget malplaceret. Filmen forsøger også at bruge sin tredje akt på at komme tæt på hjertet, og smide budskaber ud til højre og venstre. At kunne se det smukke i det grimme, eller alle søger fællesskab, er gode budskaber, men den ellers fantastiske komedie havde intet belæg for at tage den drejning den tog.
Det værste er, at det er unødvendigt. Filmen kunne sagtens formidle sine budskaber med sin humor, hvilket den gjorde mange gange, i begyndelsen.
Hvis du elsker Anders Thomas Jensens tidligere film vil jeg helt sikkert anbefale denne, da den virkelig ER sjov i den første halvdel, og jeg kan godt forestille mig, at andre vil nyde anden halvdel mere end jeg kunne.
Læs flere anmeldelser på: http://martinrodal.blogspot.dk/
En film, som jeg havde høje forventninger til. Jeg havde regnet med at skulle grine fra start til slut, det gjorde jeg ikke. Men mange grin blev også til eftertænksomhed, over hvordan de "skøre" kunne anskue verden på et plan, hvor vi almindelige dødelige ikke kunne følge med.
Absolut seværdig, meen den levede desværre ikke helt op til mine høje forventninger.
Biografen var næsten fuld, og alligevel kunne man høre at der var en mand der sov og snorkede let. En film der ikke helt ved hvad den vil, så prøver den at være sjov, så sindssyg og så alligevel også lidt filosofisk uden at være noget af det ordentlig. Skuespillerne var ok, men filmen var kedelig.
Bruger anmeldelser (93)
Skriv din egen anmeldelse