Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Lys efter mørke

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
18.07.2013
| |
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Post Tenebras Lux
|

I 'Lys efter mørke' tager middelklasseparret Juan og Natalia med deres børn fra byen ud til en fjerntliggende landsby i Morelos, hvor Juan har bygget et komfortabelt hjem til familien.

Juans temperament går over gevind, da han næsten slår familiens hund ihjel, efter den ikke opfører sig ordentligt. Han meldes derfor til et selvhjælpsprogram, hvor han afslører, at han er afhængig af internetporno.

Minder og drømme begynder snart at smelte sammen for Juan, og han ser bl.a. en dæmonisk, rød skikkelse for sig samt husker (eller forestiller sig) en sær episode med sin kone i en sauna.

Den mexicanske film ’Lys efter mørke’ er ikke en konventionel film. Det er et drama om en mands drømme, fantasier, minder, forhåbninger og frygt.

Filmen består af sekvenser fra både fortid, nutid og fremtid og er både blevet sammenlignet med Andrei Tarkovskys ’Spejlet’ (1975) og med et ekspressionistisk maleri, hvor malerens egen erfaring, hedeste drømme og største frygt skinner igennem mange lag af maling.

’Lys efter mørke’ er nemlig delvist baseret på Carlos Reygadas egne oplevelser, og filmen var i konkurrence i Cannes i 2012, hvor Reygadas vandt prisen som bedste instruktør.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (9 votes)
3.9
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    'Uden lyst til at fortolke går mødet med Reygadas ikke, men med eventyrlyst er der cinematografisk guld at finde på de mexicanske højsletter.' (Jacob Wendt Jensen)

  • Ekstra Bladet

    'Filmentusiaster, der i forvejen har set sig lun på de lidt mere skæve instruktører som eksempelvis David Lynch og Terrence Malick, får fuld valuta for pengene her.' (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    'Det er både et poetisk og potent drømmeunivers, som Carlos Reygadas har skabt. Og det er helt formidabelt.' (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    '... et billedorgie, hvis dybe mystik kun overgås af dets intense skønhed og tilfredsstillende kompleksitet.' (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    'Nogle vil græde, andre vil gå, men det er filmkunst, som virkelig sidder i én.' (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
henrikuser/8408

Post Tenebras Lux er en fantastisk film om det mexicanske samfunds ubrudte sociale arv. En film om skæbner, der på forunderlig vis mødes, for at give et nuanceret billede af, hvordan dyret i os mennesker lever videre, og hvilke problemer i samfundet, der fastholder det. Men også, om hvor mønsteret kan brydes, og hvor håbet opstår. Filmen er smuk, provokerende, og klog, uden at prædike moral. En af de bedste film fra sidste års Cannes Festival.

CJ84user/139416

Så i jylland kan man kun se den i Aalborg..? :-/

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.