Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Life

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og truende grundstemning og indeholder mange intense scener med voldsomt og skræmmende indhold, hvori personer der er isoleret på en rumstation angribes af et truende rumvæsen. FX i en scene kan de øvrige personer blot se på i desperation, mens en hovedfigur angribes og dræbes på bestialsk vis. Der er desuden utallige scener, hvor desperate personer må flygte fra det aggressive og brutale rumvæsen, hvoraf en del scener er meget blodige og eksplicitte i fremstillingen af volden. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
23.03.2017
| |
1 time 43 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Life
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

Science fiction-filmen ’Life’ følger seks astronauter, der er på nippet til at gøre en af verdenshistoriens største opdagelser.

En sonde fra Mars har indsamlet en prøve af tilsyneladende intelligent liv. Da tilfældet undersøges nærmere på rumstationen, bliver det hurtigt tydeligt, at organismen er langt mere avanceret end først forventet.

Først da et angreb sætter ind, indser astronauterne hvor store konsekvenserne det har, hvis det hurtigt voksende væsen når Jorden.

’Life’ kan ligne en blanding af Gravity og Alien med smukke billeder fra rummet, og ondsindede rumvæsner, der gemmer sig i mørket. På den stjernebesatte rolleliste ses bl.a. svensk-engelske Rebecca Ferguson, der for alvor slog igennem med Mission: Impossible - Rogue Nation. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (430 votes)
3.9
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er [...] ikke en af de mest sindrige spændingsmekanismer, vi er blevet præsenteret for fra Hollywood, men der er til gengæld ikke noget galt med den måde, jagten rundt i rumskibet rulles ud på ..." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... sammen med manuskriptforfatterne [...], skaber [Daniel Espinosa] her en rumgyser så effektiv, at man sidder som naglet til biografsædet." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Hvad 'Life' muligvis mangler i originale vinkler på sit stof, kompenserer den for med effektivt filmhåndværk og kompetent skuespil." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Life' er science fiction og elendig science fiction." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "'Life' starter med et originalt bud på liv i rummet, men udvikler sig så helt efter 'Alien'-håndbogen." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Vist ligner filmen både 'Alien', 'Solaris' og 'Sunshine', men snittet ligger et rigtigt godt sted. Formen er sober og saglig." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Man skal ikke forvente verdens mest originale historie. Når folk skriver, at Life er en slags blanding af Gravity og Alien, så skal det tages helt bogstaveligt. For det ER nærmest bare de to film blandet sammen. Det synes jeg dog ikke gør noget, for Life er meget effektivt skruet sammen.

Vi befinder os på ISS, hvor vi stille og roligt introduceres for et hold på 6 team medlemmer, der ønsker at studere et ekstraordinært fund fra Mars. Her er ingen supersoldater, androids, eller ultra intelligente videnskabsfolk, der kan løse ethvert problem. Holdet består af ganske almindelige mennesker. Og heroppe i vægtløs tilstand kan en person, der normalt vil sidde lænket til en kørestol på Jorden, udføre nøjagtig samme arbejde som alle andre.

Studiet af fundet fra Mars, som viser sig at være en levende organisk celle, går selvfølgelig ikke helt som planlagt. Men selv om man godt ved, hvor det nok bærer henad, så er det ganske nervepirrende at følge. Slutningen er ikke nær så uforudsigelig og chokerende, som skaberne af filmen måske kunne have ønsket, men det er stadig en herlig syret måde at slutte løjerne af på.

Jens Kirk

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Så jeg ved heller ikke, om jeg fik mine forventninger indfriet. Det var en OK film, ingen tvivl om det. Der var fede lydeffekter og der var rystelser i biografsæderne. Men holder historien i "Life" til en lang spillefilm? Jeg ved det ikke? Et sultent monster fra Mars er ligesom hovedpersonen. En skolekasse nede på Jorden døber den "Calvin". Det lyder jo så sødt. Men Calvin er ikke sød. Calvin er ond. Eller? Måske Calvin bare vil overleve. Løven på savannen og Krokodillen på flodbredden er jo heller ikke onde, når de nedlægger et byttedyr. De gør bare som de gør. Og de gør det for at overleve. Og på ISS en 300-400 km over Jordens overflade, der er der 6 mennesker og så Calvin, det vil sige 6 byttedyr og 1 rovdyr. Og så kan man selv lægge 2 og 2 sammen og gætte sig til resten. Calvin er lynende intelligent. Lynende hurtig. Og særdeles sulten. Velbekomme.

thomasuser/167829

De er begge rumgysere, men så stopper sammenligningen næsten også.

Der findes en levende organisme i rummet, der ikke er fra jorden. Missionen er at checke denne organisme og teste den, før den bringes videre til jorden til flere test.

Testene går galt og organism slår igen. Så forskellen på de to er at alien er morderisk per natur (en alpha predator), amøben er reaktionær på sine omgivelser.

Filmen er klinisk og ikke apokalyptisk som alien. Det foregår på en rumstation hvor alt er veloplyst og hvidt.

Som filmen er, er den udemærket. Den er ikke prangende på nogen planer, og der et par mindre plotholes der dog for historien er relativt ligegyldige. Men ingensteders så store som nogle her tilskriver filmen.
Filmen prøver at være lidt mere end den er, bla ved skuespiller valg. Men i sidste ende er det en lidt forglemmelig film, der bare er en film man ser fordi man godt kan lide film. Man skal ikke rigtigt se den fordi den foregår i rummet. Den er på intet plan klaustrofobisk og indelukket som mange rumfilm netop er når det går galt. Og man må slet ikke forvente et alien gys.

Filmen ville jeg helst gerne give 3½ stjerne. Den er ikke ringe nok til rent 3 stjerner, men heller ikke rigtigt god nok til at få den 4 fordi den er så forglemmlig. Det er en pæn rumgyser. Flot grafik, klinisk og knapt nok en gyser.
Så den ligger på stadiet, glad for at have set (men ser den ikke en gang til), og så sådan lidt halvskuffet.

Det sprøde popcorn

Advarsel - spoilers

I et forsøg på at lave en flot film a la Prometius og Aliens, er der max fokus på effekterne og minus sammenhæng i historien.

En superorganizme, man langsomt får vækket til live, går i dvale ved et lille udslip. Det er der ikke noget odiøst i. Men at den blot få timer senere så kan overleve i universets vakuum i en lang periode er jo helt lost.

Læg dertil at - fuldstændig som i Gravity - at man må forvente en hvis modstandsdygtighed overfor lidt pres fra astronauter man sender op.
Det kan simpelthen ikke passe at ved den mindste smule press, alle råber og skriger, fuldstændig mister besindelsen og det lige belejligt passer til den næste scene...

Det groveste eksempel er hvor en af austronauterne har fået gemt sig i sin sovekapsel for den her super Calvin af et monster. Samtidig lykkedes det for de resterende overlevende at fange monsteret og tømme afsnittet for al luft (= vakuum)så det skulle falde til ro. Nu beslutter sovekapsel-idioten at det er NU han skal flugte og kan uden tryk udligning eller nogen problemer åbne indtil det ellers vakuum-aflukkede kammer. Her kræver det ikke mere end en lille svensknøgle et par drej, før hele ISS rumstationen pludseliger ude af balance....

...behøves man at nævne at de resterende astronauter IGEN IGEN skider på sikkerheden, går langt over det rimelige - som igen gør monsteret kan fortsætte sin hærgen OG de få drej fra idioten nu har sendt ISS og monsteret på vej ned i mod jorden :-(
Som om dem der har lavet Sharknado OG Piranas3D har tænkt: "Nu skal vi da lave noget bræk i Sci-Fi-genren" 8-/

Selv lyden var irriterende og dræbende :-((

Sad med en stor lyst til at gå ca. halvvejs i filmen for at forsøge at få mine pengene tilbage. Men vil nu blot komme med en KÆMPE advarsel om ikke en gang at leje denne film på DVD/stream den. Det er ca 2 timer af jeres liv i aldrig kan få igen - og mener ellers jeg har set min del at tvivlsomme Sci-fi film igennem min korte eksistence :'-(

thomasuser/167829

Amøben ligger i vækst i mange dage. Du glemte vidst at læse skriften i hjørnet der talte og viste dagene gået.

Det sprøde popcorn

Det er først ved dag 21 or so der sker et kiks med ventilationen.

Det jeg harseller imod er den scene der udspiller sig da Calvin får stød og "bliver sur". 6-7 højt trænede astronauter der råber og skriger i munden på hinanden, indtil en går i panik og slipper all hell lose med han hjernedøde helteaktion. At han bliver derinde EFTER han ved han er løbet tør for flammekaster-brændstof og liiiiiige skal åbne en låge mere - da de tidligere flammekasterangreb jo har virker HELT fantastisk og ikke skade Calvin en skid...

Det er i øjeblikkene efter hvor Calvin slipper ud i luftsystemet efter at ha' overlevet hjernedøde autronaut nr. 1, kommunikationen går ned, at den nu pludselig kan overleve i vakuum - kun få stunder efter den er blevet lammet af kikset med ventilationen...

...At hjernedøde astronaut nr 2. lade dækslet til kølingsvæsken være åben i evigheder - velvidende der er mega dødelig monster løs i rumstationens forsyningssystemer - igen liiiige tidsnok til Calvin kan slippe ud...

Og jeg kunne blive ved...SUK!

Thomas

Utroligt - hvor er det befriende dejligt at folk har forskellig filmsmag - Life er så god, at den kan ses flere gange - en uforskammet god og velproduceret rumgyser....

Det sprøde popcorn

...hvis vi alle var ens.

Vil blot forhindre folk føler sig gevaldig skuffet og har spildt både tid og penge på noget ligegyldigt bras o:-)

Nils

Life foregår nogle få hundrede kilometer over jordens overflade på ISS, som den ser ud i en nær fremtid. Vi bliver kastet ind i begivenhederne lige fra starten af. Der er lidt Birdman (or the Unexpected Virtue of Ignorance) over den hektiske kameraføring her i starten af Life, dog med den forskel at både karaktererne, kameraet og derfor tildels også os som publikum, befinder os i vægtløs tilstand. Det medvirker helt klart til at forøge spændingen. Anyways, et ubemandet rumskib har været på Mars og det har har en jordprøve med tilbage mod jorden, som ser ud til at kunne indeholde organisk liv. Som en sikkerhedsventil, er det planen at forskerne på ISS skal undersøge organismen, før end man beslutter sig for hvad der videre skal ske med den.

Med lidt problemer lykkes det at få bjærget organismen og bragt den ind på ISS´ laboratorium. Til at begynde med ligner det blot en en-cellet organisme, som virker som om den er i en slags dvale. Den skarpe forsker Hugh Derry, får dog hurtigt den idé, at det organismen har brug for, er et atmosfære som der var på jorden den gang får nogle hundrede millioner år siden, da livet begyndte her. Som sagt så gjort. Inden længe begynder Calvin, som nogle skolebørn på jorden døber den, at dele sig og vokse … hurtigt. Der er dog stadig ikke så meget liv i den lille nærmest tulipanformede Calvin. Også det problem finder Hugh en “genial” løsning på, og inden længe er der mere liv i Calvin end besætningen på ISS kunne have drømt om … eller ønsket sig!

Selvom Life på ingen måde kan sammenlignes med Alien, som så også er numero uno indenfor genren, så er det temmelig svært ikke at drage paraleller mellem de to film. Som nævnt, så starter det rigtigt godt, men hen ad vejen, så løber det lidt ud i sandet. Det virker lidt som om instruktøren, svenske Daniel Espinosa, som jeg umiddelbart kun kender fra Snabba Cash fra 2010, har fået en god idé, men ikke rigtigt har tænkt det igennem. Det lykkes ham lige akkurat at få filmen til at vare 100 minutter, hvilket så også er nok. Selv om de prøver ihærdigt, er der slet i gys nok i Life, til at det for alvor bliver gyseligt nok. Og Calvin, som udvikler sig fra at være tulipanforment til at blive til et blæspruttelignende væsen, efterhånden som han bliver større, bliver aldrig skræmmende på et niveau der nærmer sig xenomorph’erne fra Alien og dens sequels.

Normalt synes jeg Jake Gyllenhaal er ret cool skuespiller, specielt i en film som Nightcrawler, hvor han spillede den noget bizarre hovedperson, var han eminent. Her i Life er han ret så uinteressant. Ryan Reynolds og svensk-engelske Rebecca Fergusson, er heller ikke rigtigt i deres es. Hiroyuki Sanada og Ariyon Bakare som spiller forskeren Hugh, som jeg ikke umiddelbart kender, fungerer bedre, om end sidstnævnte til tider overspiller for voldsomt. Man kan også sidde men en følelse af af nogle af skuespillerne i castet, smører lidt for meget på deres accenter, i et forsøg på at lyde som om de rent faktisk er fra det land som de forgiver at være fra. Det skal så her retfærdigvis siges, at langt de fleste af skuespillerne rent faktisk er fra de lande, som de også lyder som om. Men alligevel lyder det altså af og til lidt for påtaget … Anywas, jeg tror måske at Calvin i virkeligheden er den bedste i castet :D

VFX’en og kameraarbejdet i Life er fint nok. Fx tror man langt hen ad vejen på, at besætningen på ISS rent faktisk er vægtløse hele vejen igennem filmen. Calvin er sådan lidt for blob-agtig, til helt at bedømme kvaliteten af, men han (den/det) virker faktisk som den ækle fætter, som det er meningen han skal. Igen, er det den tredje film i træk?, er scoren i Life temmelig god. En del cool 70’er musik er der blevet plads til, med Norman Greenbaums “Spirit in the Sky” som underlægningmusik til end credits’ne som højdepunktet, som gør at man forlader biografen, i en lidt mere opløftet stemning, end filmen egentlig fortjener …

Slutningen på Life, som virker en anelse søgt, hvis vi skal være helt ærlige, lægger i den grad op til en efterfølger … som vi kan jo kalde “Afterlife” :). Om der rent faktisk er tanker om at lave en efterfølger, har jeg ingen meldinger om. Men om vi som publikum så ønsker os en treer, er jo en helt anden snak … Personligt venter jeg i første omgang spændt på Alien: Covenant, som får premiere den 11. maj i år … det er heldigvis lige om lidt ;). Life får 3 fine stjerner.

blog.nilsbuch.dk

Thomas

Super fed rum-gyser - lever i den grad op til genren...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.