Cookie- og Privatlivspolitik

Les Misérables (2012)

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
21.03.2013
| |
2 timer 38 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Les Misérables
|

Musicalen 'Les Misérables' foregår i det 19. århundredes Frankrig, hvor den noble Jean Valjean (Hugh Jackman) har skabt sig en succesfuld tilværelse med masser af indflydelse.

Hvad ingen ved er, at Valjean kommer fra ludfattige kår og faktisk er en bortsluppen straffefange. Da den ihærdige politiinspektør Javert (Russell Crowe) pludselig dukker op i Valjeans by, genkender han den tidlige indsatte, og snart sætter en årelang menneskejagt ind.

Valjean undslipper, men da han og adoptivdatteren Cosette (Amanda Seyfried) mange år senere slår sig ned i Paris, forelsker hun sig i den unge revolutionær Marius (Eddie Redmayne), hvilket atter placerer Valjean i Javerts søgelys.

'Les Misérables' er baseret på Claude-Michel Schönbergs musicalversion af Victor Hugos klassiske roman fra 1862. Stykket har spillet uafbrudt siden 1980 og er i dag verdens længst spillende musical.

Hugos oprindelige 'Les Misérables' er også blevet filmatiseret utallige gange - sidst af danske Bille August - og nu har Kongens store tale-instruktøren, Tom Hooper, kastet sig over en variant af det historiske drama. Hugh Jackman, Russell Crowe og Anne Hathaway sang alle filmens sange live.

'Les Misérables' er en del af Biografklub Danmark.

Musicalen modtog tre Oscars, bl.a. blev Anne Hathaway belønnet for Bedste kvindelige birolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (918 votes)
4.4
3.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Balancen mellem storladent og intimt er svær - ikke mindst med sang og musik. Det lykkes ikke helt. Men når det gør, er 'Les Misèrables' fejende flot. Og lidt for meget – men det må musicals gerne være." (Louise Kidde Sauntved)

  • Børsen

    "Alt i alt er Tom Hoopers ambitiøse film af versaler og udråbstegn vellykket. Jeg fandt dog 'Les Misérables' mere imponerende end underholdende – og ikke så lidt overvældende. Men afgjort en biograftur værd." (Morten Dürr)

  • BT

    "... svulstig, flot og pompøs. Men som film betragtet er den en skuffelse." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... en fejende flot film,,, Selv en inkarneret musicalskeptiker som undertegnede havde svært ved ikke at overgive sig. Og var godt underholdt samtlige 157 minutter." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Man føler sig hensat til et storstilet, filmet teater [...] 'Les Misérables' har alt for travlt med at agere udstyrsstykke til at engagere følelsesmæssigt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... med en spilletid på 157 minutter bliver det trættende, at kameraet fæstner sig ved personernes ansigter i samme billedbeskæring sangnummer efter sangnummer... Hvis prisen for at få skuespillerne til at synge live til kameraet er, at resultatet føles som filmen teater, så er det ikke umagen værd." (Sophie Engberg Sonne)

  • Radio24syv

    "Filmen lider under den mærkelige idé, at den skal være filmet teater med kulisser, der ligner noget Det Kongelige Teater har leveret helt tilbage fra Johanne Luise Heibergs tid." (Rikke Rottensten - Femina)

  • Weekendavisen

    "Hvis man tror, man kender 'Les Misérables' for godt til at sidde gennem det hele igen, eller hvis man tilhører typen, der hader musicals af princip, bør man lægge fordommen fra sig og se denne film. [...] De enkle musikalske arrangementer gør den gamle forestilling til en nøgen, ny og medrivende oplevelse." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jesper

Hvor er det typisk at trække premieretiden i DK. Vi må snart få smidt monopol-SF Film på porten. Det kan ikke være rigtigt at et svensk firma skal sidde og bestemme hvornår film kommer i de danske biografer og udkommer på DVD i Danmark.

Astriduser/203026

I Norge og Sverige har filmen premiere d. 18 januar. kom nu igen for søren da. Det giver absolut ingen mening at rykke den så lang hen, men der er sikkert nogle chefer der sidder og gnider sig i hænderne i mens de håber på den klarer sig godt her i award sæsonen ..
Men jeg smutter nok til Sverige for at se den. Premiere 3 måneder efter stort set resten af verden ..
Flot venner.

Julie Maria

Du er ikke den eneste der har planer om at tage til Sverige!! 21. marts er bare en alt for lang ventetid, det er næsten pinligt at denne film har så sent premiere !!!

Pemba

Tusinde tak for info om Sverige, så tager jeg bare til Malmø og ser den... Nordisk film skal ikke tro de vinder på at sende den efter Oscar ! Shame on you !

sabbyuser/112591

Så filmen på premieredagen i USA sammen med en fyldt biografsal. I kan godt glæde jer! Jeg har set musicalen i London en enkelt gang og 2 gange i Danmark (Mastodonterne og Det Ny Teater) og lyttet til den på mp3 utallige af gange. Sceneriet i filmen er virkelig flot og kostumerne, wow! Må dog indrømme jeg ikke er særlig imponeret af Russell Crowe i rollen som Javert, hans stemme er simpelthen ikke stærk nok, han synger det fint nok, men langt fra så fantastisk som det kunne have været med fx Gerard Butler - det ville have været fantastisk! Er også lidt skuffet over at Thenardierne (som jeg synes er super godt castet) ikke var sjovere, havde forventet mere af dem... Til gengæld er Anne Hathaway virkelig god som Fantine, helt fantastisk version af 'I Dreamed a Dream'! Hendes performance løfter filmen!

Pernille K

Enig i alt. Nu har jeg ikke læst bogen/set musicalen, så jeg kan ikke udtale mig om Thenardierne, men Russell Crowe var lidt en skændsel.
Anne Hathaway har aldrig sagt mig det store, men jeg tager alt i mig efter hendes performance heri. Og så vil jeg også gerne fremhæve Samantha Barks (Eponine til de, der heller ikke kender historien). Hun var fantastisk! Jeg fatter ikke, at Taylor Swift var på tale om den rolle!

Mikkeluser/609244

Kom nu bare med den film! Hvor lang tid kan det tage at tekste den?

Stram op!

Signeuser/781004

hvordan kan premieren først være i marts når den kommer ud her i december?! Troede jeg skulle i biografen ml jul og nytår - but never mind...

Pemba

Hvorfor først i marts er det fordi I skal have plads til alle de andre skod film først... Nu har jeg set de andre film der kommer ud fra dec, Jan,marts .... Der er så mange film imellem som ikke burde tage les Mis plads ! Det er dårlig prioritering ... Men i kan gøre det godt igen med en forpremiere... For glæder mig eventyrligt til at se den :-D

Maleneuser/10938

Er det for sent at ændre præmieredatoen??! Andre lande for jo filmen serveret som en julegave!
Vi får ikke engang lov til at se filmen før der er Oscar-uddeling!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.