Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Lapland Odyssey

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
01.06.2011
| | |
Napapiirin sankarit
|

'Lapland Odyssey' er en komedie om den unge fyr Janne, som bor ude i midten af ingenting i det allernordligste Lapland.

Janne har levet hele sit voksne liv på bistandshjælp og gør ikke ligefrem nogen indsats for at finde et arbejde.

Hans kæreste Inari er godt og grundigt træt af hans manglende evne til at få styr på sit liv, og da han oven i købet glemmer at købe en digital tv-boks, som hun har givet ham penge til, får hun nok.

Inari stiller det ultimatum, at han skal skaffe en digital tv-boks inden næste morgen, ellers vil hun flytte ud.

Janne begiver sig sammen med sine to venner ud i natten for at finde en, og på vej til byen Rovaniemi møder de bl.a. et kvindeligt lesbisk vandpolohold, fulde russere som er desperate efter at spise et rensdyr, voldige taxachauffører, en tidligere nøgenmodel, en voldsomt snestorm og en hotelejer, som absolut ikke er bange for at bruge sin strømpistol.

'Lapland Odyssey' er en roadmovie med afsæt i det allernordligste Lapland, hvor solen meget sjældent kigger frem og hvor yndlingsbeskæftigelserne generelt er at sove og drikke sig fuld.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (7 votes)
4.9
3.3

Instruktør

Skuespillere

Instruktører

Skuespillere

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en lille film med et stort hjerte og flere småsjove scener." (Iben Albinus Sabroe - Information)

  • Jyllands-Posten

    "... et godt nordisk bud på et komediedrama, der holdes i stramt kompositorisk spænd mellem forandrende forhold imellem natur og civilisation, tradition og modernitet." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "...har en vittig intro, men flader ud som jævnt halvbøvet fortælling om den luddovne Jane (...) Heldigvis for Jane og desværre for undertegnede er natten i Lapland meget lang og vejen til Rovaniemi endnu længere" (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Arneuser/23185

Et fremragende komediedrama som kun en anmelder fra Poltiken som den altid negative Kim Skotte, ikke bryder sig om.

Han har hverken forstået den finske folkesjæl eller filmen i sin helhed. For en finskkyndig er der massevis af stereotypiske hentydninger, for en russiskkyndig er der også et fremragende islæt om stereotypier, og endelig kan den varmt anbefales til folk der har set en række finske film og har fundet dem tunge og deprimerende. FIlmen viser at man også i Finland har humor og selvironi, og - som William Wordsworth i sit digt "Upon Westminster Bridge" - skriver:

... Dull would he be of soul who could pass by
A sight so touching in its majesty -

som kan oversættes til "den mands sjæl må være sløv der kunne passe et syn så rørende i sin majestæt", således må man være ualmindelig humorforladt hvia man ikke kan finde behag i denne fremragende finske film som rummer både alvor, sjov, dybdefilosofi og ironi.

En film jeg uden videre vil give det maksimale antal stjerner og som jeg med glæde anskaffer mig til mig selv og som gaver til familie, venner og bekendte

Jeg har haft fornøjelsen af se den nye to'er, men kan desværre ikke hævde at den er lige så god og gennemført som den første Nummer tre kommer i august 2017, men vi kommer nok til at vente en rum tid på at få den tekstet på dansk, akkurat som to'eren desværre heller ikke findes på vort sprog endnu.

Men etteren er bestemt et bekendtskab værd - og den kan holdes op mod den gamle, finske film "maa on syntlnen laulu" - jorden er en syndefuld sang - også en fremragende film, men i den helt modsatte genre end Napapiirin sankarit som er den finske titel og som kan oversættes med "Polarcirklens helte" som jeg finder en bedre og mere præcis oversættelse end Lapland Odyssey. Sidstnævnte er en kedelig titel med et kedeligt litterært tilsnit.

Skulle man nævne en enkelt ting der kunne trække ned, ville det være en del af slutningens noget sødsuppeagtige hændelse, men den reelle slutning er fremragende fundet på.

Filmen kan altså stærkt anbefales - og det gør jeg gerne med begejstring!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter