Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Krummerne - Alt på spil

Tilladt for alle
Filmen har en gennemgående humoristisk stemning. Mellem de mange muntre scener dukker enkelte op, som er lettere dramatiske: Ophængte kranier ledsages af anspændt musik, en mand råber ad en dreng, en gruppe drenge smadrer en cykel med kæppe, nogle voksne forfølger nogle børn og en eksplosion overrasker en dreng. Da ingen imidlertid kommer til skade, de dramatiske elementer hurtigt går over i komik, og da hovedpersonerne forbliver handlekraftige og ved godt mod, vurderes det, at filmen ikke rummer elementer, som vil kunne skræmme børn.

Se mere på medierådet.dk
02.10.2014
| |
1 time 25 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Krummerne - Alt på spil
|

Filmen 'Krummerne - Alt på spil' handler om Mads ”Krumme” Krumborg har brug for en ny cykel, så han kan deltage i et vigtigt ræs mod naboskolen. 

Men det bliver svært at få råd til en ny sprinter, da drengens far pludseligt beslutter sig for at opsige sit job for at opfinde en maskine, der ifølge ham selv vil forandre verden. Samtidig får et par svindlere færten af farens opfindelse, og da familien Krumborgs fremtid er i problemer, må Krumme og hans søskende træde i karakter og redde dagen.

Den danske familiefilmsserie starter forfra i hænderne på Barbara Topsøe-Rothenborg, der spillede Yrsa i ’Krummerne’ (1990) og ’Krummerne 2: Stakkels Krumme’ (1992). Holdet foran kameraet er også udskiftet, hvilket har givet plads til nye unge skuespillere som Victor Stoltenberg og Martine Hjejle. 

Thøger Birkelands børnebøger om Krumme har foruden allerede omtalte titler givet anledning til tv-serien ’Krummernes jul’ (1996) samt filmene ’Krummerne 3 - Fars gode idé’ (1994) og Krummerne - Så er det jul igen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (114 votes)
4.2
3

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Ganske vist ligner 'Krummerne - Alt på spil' de gamle film fra halvfemserne på en harmløs prik, men 'Krummerne - Alt på spil' er stadig både sjovere og mere ægte end samtlige film om 'Far til fire' og 'Min søsters børn'." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Meget trygt - lidt sjovt, men hvis det er med den forventning, familien Danmark køber sine biografbilletter, så indfrier 'Krummerne - Alt på spil' til fulde pakken - også selv om der vitterligt intet er på spil." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Det er næsten lige så ophidsende og forudsigeligt som malkekonkurrencen i den seneste film om 'Far til fire'. [...] Får det aldrig en ende?" (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Barbara Topsøe-Rothenborg mestrer det hyggelige Krumme-univers virkelig fint, og ikke mindst veteranen John Stefan Olsens glimrende manuskript giver filmen en kærkommen varme […] Det er lidt synd, ungerne i den grad skal trækkes med genbrug, bare fordi det tidligere har vist sig virksomt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Historien er så lille, man knap kan finde den i familiens hyggerod. [...] det kunne unægteligt være sjovt, hvis man turde udvikle 'Krumme'-konceptet til at tage bare en lille fus på os næste gang." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er faktisk den første gode Krumme-film, jeg overhovedet har set. Nogensinde. [...] De gør det ganske godt, og Krumme selv er overbevisende. Manuskriptet fungerer godt." (Søren Staal Balslev)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
amalieuser/551406

Krummerne er altid en god film, også selvom skuespillerne er skiftet ud

jacob

den er god til hele familien både til store og små den er jo let sjov :D

Pernilleuser/249059

Jeg har det på samme måde som med "Far til fire" filmene. Nogle film skal man bare ikke pille ved og forny. Og hvis man gør, skal man godt nok være meget varsom og måske vælge at lave helt om på den, så den ikke blive en karikeret skygge af de oprindelige film. Sådan havde jeg det desværre med denne nye Krumme-film, som oven i købet var elendigt eftersynkroniseret.

Jeg kunne da godt grine en del steder. Bl.a. da man kørte på fordommene omkring de stupide og umodne lærere, der opfører sig ligeså barnligt som deres elever. Jeg grinte dog mest, fordi det var så godt spillet af de skuespillere, der spillede lærere. Bagefter blev jeg faktisk rigtig irriteret, fordi jeg selv hoppede lige på "limpinden" i den gængse fordomme omkring lærere, som vi alle vist desværre er underlagt, hvis eneste formål er at nedgøre en hel profession

Nanna Friis

Jeg tog med min lille søster ind for at se Krummerne - Alt på spil og synes at vi var godt underholdt hele vejen igennem. Jeg syntes det var fint at se en familiefilm hvor det hele ikke går op i børnene kan alt med mobil og diverse high tech udstyr som i andre film. Det er mere nok kun farens egne opfindelser man ser..
Er selv barn af 90'erne og har set Krummerne mange gange og de har gjort det godt med den nye film. Jeg giver den selv kun 4 stjerne, da jeg ikke selv er helt målgruppeen for filme og ser andre genrer.

Min søster vil have givet filmen 6 ud af 6 stjerne og hun er selv super glad for de gamle krummefilm.

JOHAN STUBKJAERuser/957086

Den er rigtig god

Signe

Sjovt plot og morsomme skuespillere. Filmen var ret moderne og nutidig, med skolereforms humor og referencer til bank krisen. Sjove banditter og Mia Lyhne var fantastisk! Også virkelig go Krumme. Yrsa var sød, lige så go som den gamle. Sjovt det er hende der har instrueret fra 1eren haha

Line

Virkelig morsom og rørende film. Anderledes på den fede måde end de gamle og rigtig sjove scener. Godt skuespil og skønt at der både var noget for os voksne og for børnene. Både den 4, 9 og 11 årige var super godt underholdt og vi voksne blev sgu lidt rørte til slut. 1000 gange bedre end Far til Fire og Min Søsters Børn!!!

Matthiasuser/643523

Sikke en skuffelse for både børn og voksne - filmen er slet ikke sjovt og det hele er totalt uoriginalt - spild af tid. Historien er så tynd at det er pinligt - er det her virkelig det bedste som holdet bag filmen kan producerer?
Familie Danmark - bliv hjem!

maria

Den var god og med kan med godt tag ind og se og den er sjov

Filmelskeren

For mig er der kun én familien Krumme og én Krummefar i form af Dick Kaysø... Ingen efterfølgere med nye skuespiller, det føles bare forkert!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.