Den danske film 'Krigen' handler om soldaten Claus, som er kompagnichef og udstationeret i Helmand-provinsen i Afghanistan.
Hjemme i Danmark forsøger hans hustru, Maria, at holde styr på en travl hverdag med tre børn, der savner deres fraværende far.
På en rutinemission bliver Claus og hans mænd fanget i en farlig situation, og derfor tvinges kompagnichefen til at træffe en afgørende beslutning.
For at redde en såret soldat og slippe ud af skudilden, vælger han at bombe området, men da det viser sig, at der også er kvinder og børn blandt de dræbte, står Claus over for en anklage om krigsforbrydelse og efterfølgende retssag i Danmark.
'Krigen' er det tredje skuespiller/instruktør-samarbejde mellem Tobias Lindholm og Pilou Asbæk efter de roste dramaer, R og Kapringen.
I 2012 blev en dansk kompagnichef tiltalt for at have dræbt afghanske civile, men sagen kom aldrig for retten. Det er episoder som denne, der har inspireret 'Krigen', som er en realistisk skildring af forholdene i et krigsramt Afghanistan, men også af konsekvenserne ved den danske, militære deltagelse - både på et restligt og et personligt plan.
'Krigen' har Tuva Novotny, Dar Salim og Søren Malling blandt birollerne.
Filmen var nomineret til en Oscar for Bedste ikke-engelsksprogede film, men tabte til det ungarske drama Sauls søn. (copyright: kino.dk)
Filmen er helt i gennem i orden, der mangler dog blot en lille ting men kan ikke sige hvad.
Tæt på det bedste, en virkelig fantastisk film som man har hørt om før både i det voldelig liv og i tv , godt skuespil som fuldt fortjent blev Oscar NOMINERING.
Filmen er sikkert et realistisk billede af de udsendte soldaters virkelighed. En blanding af daglige rutiner, afbrudt af krigens grimme sider.
Kan man overhovedet handle korrekt i en tilspidset situation, hvor andre soldaters liv er på spil? Og er det retfærdigt at betvivle en overordnets beslutning, som er foregået under heftig beskydning?
De spørgsmål bliver pludselig aktuelle, da 11 mennesker - heriblandt børn og kvinder bliver fanget i en krydsild, og dør.
Flere forhold, både før og under, taler for at befalingsmanden (spillet af Pilou Asbæk) er under et ekstra stort stress i situationen. Men ingen ønsker i virkeligheden at hændelsen skal ende med at få konsekvenser.
Men naturligvis åbnes der af internationale årsager en sag, hvor situationen vendes - og hvor der faktisk er en straframme på op til 4 år.
Det egentlige drama er selvfølgelig hvorvidt det vil lykkes at få befalingsmanden frikendt - og hvilke konsekvenser det har for ham og hans familie.
Men det har selvfølgelig også et personligt efterspil, som mere overlades til seeren at grunde over i slutsekunderne. Man kan måske slette den offentlige samvittighed, ved at behandle den i retten - men det fjerner næppe den personlige.
Det er ikke et stort drama, og man kan undre sig over at Danmark ikke havde et bedre bud på en Oscar i 2016. Men Under Sandet ville også have tabt til Sauls Søn, så taktisk er det nok klogt.
4/6 - 7/10
Jeg var inde og se denne her film sammen med mine gode ven Gustav, og vi var begge to enige om at 'Krigen' var en glimrende film.
Dybest set handler det om en soldat (Pilou Asbæk) der drager i krig til Afghanistan, og uden at afsløre for meget så går alt nærmest i kage derfra, og før han har set sig om ender han i en retsag oppe over begge ører, og en sur kone derhjemme.
Som actionfilm skuffer filmen, men som autentisk drama er filmen godkendt.
Gustav mente at filmen burde remakes med Tim og Gordon i hovedrollerne, men det ser jeg ingen grund til. Alle skuespillerne i filmen spiller nemlig rigtig godt.
Jeg kan se at filmen hedder "Krigen" på kino.dk, hvilket overrasker mig da vores lokale biograf har valgt at kalde den "Halløj på slagmarken!" hvilket jeg også synes er en rigtig god titel, men måske ikke så passende. 4 stjerner.
'Halløj på slagmarken'... En mærkelig titel. Hvis ikke man vidste bedre, kunne man få den tro at nogen tog pis på den indsats og de ofre nogle har bragt som udsendte soldater. Det er i så fald for lavt, uanset hvad man ellers mener om vores engagement som nation i krigen i Afghanistan. Lidt på samme måde som den tilbagevendende kommentar om at alt hvad der har lidt dybde og alvor skal "remakes med Tim & Gordon i hovedrollerne". Sidst jeg så den kommentar var det ifbm. det Oscarbelønnede drama om pædofili-skandalen i den katolske kirke 'Spotlight'. Der var der sjovt nok også en eller anden klaphat som hed Gustav, der gjorde sig morsom over den sag. Der havde filmen sjov nok også fået en ny mærkelig titel, nemlig 'Lyset'. Syg humor! - efter min mening.
fed film, dejligt at se en dansk film hvor handlingen forgår lige på og hårdt, dejligt at se der er nogen der kommer til skade og man ser det, godt filmen viser hvordan det er at være i krigen, og det at miste en kammerat i krig.
Når man er kommet til ret sagen så er det svært at huske, om der blev nævnt noget om mundingsild. Blot en lille detajle i en meget god film.
Krigen er (som forventet) en god skildring af livet som soldat og af livet som kone til en soldat. Derudover er der en spændende retssag til sidst, og skuespillet er helt fint. Det er en tankevækkende og realistisk historie. Og så er der bare tilbage at håbe på en (fortjent) oscarnominering.
En fin beskrivelse af hvordan deltagelse i krig påviker soldaten, familien, og de beslutninger der skal tages i akut sitationer. Desuden rejser den spørgsmålet om de normer der gælder i et fredeligt land, kan sidestilles med de normer og beslutninger der foregår under krigshandlinger hvor livet står på spil. Meget tankevækkende. Gode skuespiller præstationer, blev overasket over, at en del af soldaterskuespillerne var soldater der selv havde været usendt, måske derfor filmen virker så realistisk.
Bruger anmeldelser (29)
Skriv din egen anmeldelse