Cookie- og Privatlivspolitik

Klovn Forever

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en humoristisk grundstemning domineret af et seksuelt sprogbrug, og den indeholder en række scener med eksplicitte og meget direkte seksuelle skildringer. I adskillige scener ses voksne, som har samleje i forskellige positioner, og flere af scenerne er på grænsen til det pornografiske. I én længerevarende scene dvæles der først ved en mand med et erigeret lem, og derefter ses en mand, som begynder at onanere for at gøre sig klar til at have sex med en kvinde, der ligger på en seng med bind for øjnene. På trods af filmens humoristiske og komiske grundtone vurderes det, at de gentagende og meget direkte fremstillinger af voksenseksualitet kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
24.09.2015
| |
1 time 39 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Klovn Forever
|
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Seniorbio, Babybio
|

Filmen 'Klovn Forever' foregår fem år, efter Klovn: The Movie sluttede. Frank og Casper er for alvor endt to forskellige steder i livet.

Frank er blevet far, og hverdagen står på huslige pligter og bleskift. Casper er derimod single og nyder sit flagrende liv uden forpligtelser.

Deres ellers ubrydelige venskab bliver sat på en prøve, da Casper nærmest uden varsel vælger at rive teltpælene op og flytte til Californien for at forfølge sin karriere.

Beslutningen falder ikke i god jord hos Frank, og i et forsøg på at redde resterne af deres forhold, sætter den forvirrede familiefar kurs mod USA.

'Klovn Forever' er baseret på komedieserien 'Klovn', som første gang blev filmatiseret i 2010 med 838.881 solgte biografbilletter til følge. Fokus er dog anderledes denne gang. Hvor den stod på Tour de Fiss med sjov og ballade i etteren, er der denne gang dybere ting på spil. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan tale om begrebet "venner for livet".

Pinlighederne og situationskomikken er der naturligvis ikke sparret på, og med Casper Christensen og Frank Hvam i hovedrollerne er der nærmest ikke den joke under bæltestedet, som ikke kan fortælles eller illustreres.

'Klovn Forever' er igen med Mia Lyhne, Lars Hjortshøj og Iben Hjejle i birollerne, mens bl.a. Nikolaj Coster-Waldau og Adam Levine gæsteoptræder. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1137 votes)
4.1
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Den nye film er konsistent morsom uden dog alligevel at nå helt samme højder som den første film." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Klovn Forever' har bestemt sine momenter, især i de scener, hvor Mia Lyhne medvirker. Men den er ikke noget komisk mesterværk." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Balancen mellem det selvoptagede og det selvironiske er desværre for længst tippet over til den forkerte side." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det er ganske enkelt for nemt at læse hvordan historien udvikler sig [...]. Alligevel er der noget befriende frihedskæmpende og frisindet ved 'Klovn Forever'." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Skræller man det øverste lag af kritikken, skæmmes filmen desuden af, at manuskriptet er for forudsigeligt og optrinene for løst forbundne. Det ligner for ofte skrivebordsideer klistret op i en mat collage." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det fine ved 'Klovn Forever' er, at den menneskeliggør vores selvhad. Den største kærlighed er at flygte fra sig selv sammen." (Katrine Hornstrup Yde)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Johan Pedersen

Da "Klovn ´The movie" havde premiere tilbage i 2010, var den et fint bud på en spillefilm af klovn tv serien. Hvor Frank og Casper var på kanotur og kaldte deres tur for "Tour de Fis". Hvor de så voldtager naturen. I "Klovn Forever" forgår det nu i New York, hvor Casper har sin villa sammen med sin datter, hvor det kun kan gå galt og det kan man godt gennemskue, når man kender dem for godt, hvor det er meget med bar røv og tissemænd. Det får vi meget af her. Men om den måske skulle være en anelse mere vellykket end etteren, det synes jeg så bare ikke. Historien virker lidt mekanisk i karakteren. Der er nogle sjove glimt i "Klovn Forever" men de overdrives og det er målbevidst forsøg på at være fræk og fornøjeligt, selvom det ender med at være forstemmende.

Steffanuser/814802

Denne film er simpelhent så sjov :-) levede op til alle forventninger

Maria B Suser/558053

Den var da meget god, men en anelse kedelig ifht. 1eren synes jeg. Hvis du forventer noget der er vildere og mere pinligt end 1eren bliver du skuffet, synes at denne var for pæn og kedelig, desværre. Ikke en film jeg gider se igen.

Søren

kedelig og ikke sjov jeg kunne bedre lide 1'eren eller curb your enthusiasm

Catherineuser/205988

Jeg er stor fan af den første klovn film, der var så tåkrummende pinlig på den fede måde til tider. Jeg synes bare ikke efterfølgeren havde samme effekt på mig - og det meste af filmen kunne man gætte hvad der ville ske.

Per

Klovn 1 var helt klart den bedste af de 2 klovn film.

Andersuser/433756

Fedeste film ever :D

Betinauser/100148

Ja den er sjov helt sikkert.
Men ikke så vulgær som nr. 1.

Men jeg kunne nu bedst lide nr. 1

Lars

Elsker disse drenge. De kan få folk i godt humør

Carsten

Ordet verdensklasse er på ingen måder misbrugt når jeg skal anmelde denne film, for det ER simpelthen "verdensklasse" - Det er gennemført humor fra første øjeblik bundet sammen med et røvslik fra en stor Grand Danois hund, ja hvordan det hænger sammen må i selv tage ind og se. Manuskriptet til denne film er bare så velskrevet, når vi kigger på det danske niveau for humoristiske film. Her er tale om et bullseye der ikke kan sammenlignes med 1´eren (som ellers også var en fantastisk film) - 2´eren her har bare lige lidt ekstra krydderi, i form af lidt USA, lidt følelser mellem 2 venner og så de virkelige sjove jokes. Ingen tvivl den får 6 stjerner herfra!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.