I filmen 'Kapringen' er fragtskibet MV Rozen, der befinder sig langt ude i Det Indiske Ocean, på vej mod havn, da det bordes og kapres af somaliske pirater.
Om bord er to danske sømænd, skibskokken Mikkel (Pilou Asbæk) og maskinmesteren Jan (Roland Møller), der sammen med kaptajnen og den øvrige besætning bliver taget som gidsler. Kravet til skibets rederi er klart: 15 millioner dollars for MV Rozen og dets besætning.
Hjemme i Danmark forhandler direktøren for skibsrederiet (Søren Malling) og et hold af eksperter med piraterne for at bringe løsesummen så langt ned som muligt, uden at sømændenes liv bringes i fare.
Selvom 'Kapringen' gør brug af et tidligere kapret skib, MV Rozen, som både kulisse og ved navns nævnelse, er historien ren fiktion, dog med klare referencer til virkeligheden.
Filmen er instrueret af Tobias Lindholm, som var medinstruktør på fængselsfilmen 'R' (2010), der ligesom 'Kapringen' har Pilou Asbæk i hovedrollen.
Jeg glæder mig til at se filmen - og håber den ikke er for fyldt med "følelsesporno".
Det kunne være rart, hvis det lykkes at lave en film, som forklarer såvel tragedien for besætningen som kompleksiteten for myndigheder, rederi og andre, som forsøger at løse situationen.
Har lige været til testvisning på denne film. Den er yderst intens, og giver indsigt i hvor kompleks processen er - hvorfor man ikke "bare betaler" og får ofrene hjem.
VIl anbefale alle at se den, men gør det på en solskinsdag, så du kan blive i godt humør igen.
Framragende (!) skuespil af alle, men især Søren Malling og Pilou Asbæk. Sidstnævnte gør det så godt, at det næsten ikke kan beskrives.
Gå så ind og se den
Utroligt at man ikke kan stoppe de pirater - vi lever i det 21 århundrede.
Før i tiden var der kort process med pirater. det kan man ikke tillade sig i et moderne samfund - er der rigtig mange der syns...
Russerne gjorde kort process for nogen tid siden da pirater forsøgte at kapre et russisk handelsfartøj.
De blev opbragt af det russiske krigsskib og piraternes båd med pirater ombord blev sprængt i stumper og stykker...
Kort process - dé pirater kommer ikke igen og det er tvilsomt at der er mange pirater der har lyst til at prøve lykken med et russisk fartøj igen.
Men det er en hård ting at gøre..
Men nok det eneste sprog de forstår. Det er en vanvittig verden at rederier er nødt til at ansætte deres egen hær for at kunne færdes frit.
Bruger anmeldelser (116)
Skriv din egen anmeldelse