Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Kapgang

Tilladt for børn over 11 år
Filmen rummer scener med voldsomme skænderier, sorg og teenagelivets begyndende seksualitet. I en scene er en mand aggressiv og kommer op at slås i en større forsamling. I en anden scene ses en dreng tynget af sorg gå i opløsning ved sin mors begravelse. I en tredje scene ses en dreng onanere en ældre mand mod den ældre mands vilje. Scenerne er ikke udpenslede, samt de vurderes ikke at ville kunne virke grænseoverskridende på børn i 11 års alderen. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
28.08.2014
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Kapgang
|

Filmen 'Kapgang' foregår i Sønder Omme i 1976 og handler om den unge dreng Martin. Der sker rigtig mange ting i Martins liv. For det første er hans mor lige død. For det andet skal han snart konfirmeres.

Hans far og bror er helt opslugt af sorg, så Martin må tage sig af sig selv. Men det er ikke nemt at komme sig over sin mors død, når man samtidig skal træne med sit kapganghold og planlægge en konfirmation. 

Han venter også på sin seksuelle debut og helst med Kristine, selvom han allerede har eksperimenteret lidt sammen med sin bedste ven Kim, som han måske også er forelsket i. Alle i byen kommer med gode råd og prøver at hjælpe, men ingen forstår alle de ting, der sker i en 14-årig drengs hoved. 

Niels Arden Oplev har arbejdet i USA de sidste fem år efter hans store internationale succesfilm ’Mænd der hader kvinder’ (2009). Nu vender han tilbage til Danmark med en film som bygger på skuespiller og teaterchef Morten Kirkskovs selvbiografiske roman af samme navn.

Talentet Villads Bøye spiller den krævende hovedrolle som Martin, mens Anders W. Berthelsen, der var med i Oplevs ’Drømmen’ (2006), har rollen som handlingslammet far. Derudover har Sidse Babett Knudsen (Borgen), Pilou Asbæk (Spies & Glistrup) og Jens Jørn Spottag (Hvidstengruppen) roller i filmen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (369 votes)
3.9
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Niels Arden Oplev kan sit kram." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Se at få det lange ben forrest og kom i biografen." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] har man nogensinde oplevet det frie fald, som puberteten jo er - vil man med garanti være godt underholdt [...]." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "[...] netop det seksuelt forvirrede og almindeligt forstyrrede i 'Kapgang's tidsbillede giver filmen sin egen karakter, et underligt sted mellem dystert drama, gejl galskab og folkelig komedie." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] selvsagt stjæler den glimrende Villads Bøye behørigt billedet i denne charmerende dannelseshistorie." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] en veldrejet og svært underholdende dannelseshistorie, som helt fortjent vil opløfte sæsonens bedrøvelige danske præstationer ved billetlugerne." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er en smuk film om den svære prolog til voksenlivet. Skønt skalaen er humoristisk, bliver flere scener spillet med fint afmålt alvor og absurditet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rolfuser/403348

Jeg er selv et produkt fra 1965 og perioden i halvfjerdserne var genkendelige flere steder. Men bøssesex og sexuel frigjorthed 4 år efter pornoens frigivelse synes jeg ikke jeg kunne nikke ja til.
Film er prætentiøs, uden nerve og derfor uden plot. Humoren var der sporadisk, men så overfladiske figurerne var opsat var vi altså ikke. Der var mere dybde.
Men jeg er fra Sjælland og filmen var fra Sønder Omme.

Desuden irriterer det mig, at filmen slutter med "This is my life" med Gasolin. Det eneste nummer med Gasolin i øvrigt i filmen og ALLE sang med på Gasolin de år.
Men "This is my Life" udekom først på "Efter endnu en dag" den 3. november 1976 og filmen slutter i forsommeren 1976.

Det er elendigt opsat.

Janeuser/794312

Jævn fordi handlingen aldrig rigtig kommer igang...
Underlig fordi man i filmen forsøger at omfavne alle de aspekter, der netop var i midt 70'erne - uden det store held

Mads Frederik

Jeg må nok sige da jeg gik ind og for at se den film, så havde regnet at det var en let dansk komedie. Men jeg må nok sige, hvis den afspejler hvordan folk var, så var de sgu lidt underlige.

Men forklar mig venligst lige meningen med slutningen?

***slettet af redaktionen pga. spoiler***

Jeg må sige alt i alt, det var en mærkelig film og fattede ikke de sidste 20 min.

Uffeuser/887954

Jeg er født 1965 og filmen foregår i 1976. Præcist perioden for min barndom.

Filmen ser jeg som et spejlbillede og et assisuationsfremmende dokument af den barndom jeg havde i `70erne med den forvirrende pubertet, rødhårede kammerater, det svære som barn at acceptere sygdom hos en forælder, den pornografiske bølge hvor Weekend-Sex, Sex-Art og Rapport var en part af opvæksten, grillbaren hvor en grillstegt kylling, bøfsandwich og Jolly Cola var det vildeste, tegneserier som Superman, Sølvpil og Basserne dominerede værelset med fanplakater, pladespilleren og tidens musik optaget fra Radio Luxemburg på kassettebånd, de store familiefester på kroen med suppe, steg og is med de sjove berusede onkler der lavede sjov med os børn, opdagelsen af mennesker der levede i alkoholisme eller med psykisk sygdom, hustruvold, konflikter med forældre, forældrenes spirituskørsel, de første skjulte kys, smalfilmen og korrekte bedsteforældre.

Helt fantastisk realistisk film fra den tidsperiode af instruktøren Niels Arden Oplev. Ikke mærkeligt at udlandet har fået øje på ham.

Forstår godt hvis især yngre mennesker ikke kan lide filmen, da de jo ikke kan identificere sig med den tid. Desværre ved de ikke hvad de gik glip af.
En tid hvor man fordybede sig i det der var til rådighed. Kun én dansk tv-kanal, ingen mobil eller sms, ingen computer og ingen muslimer da de kaldtes muhamedanere og var dem fra Tyrkiet der sad hele dagen over en kop kaffe nede i Kvickly.

Fantastiske præstationer af skuespillerne. Især vil jeg fremhæve hovedpersonen Villads Bøye og hans kammerat Frederik Winther Rasmussen.

Filmen "Kapgang" er sammen med "En kongelig affære" det bedste jeg har set de seneste år. Bravo!

Anne Metteuser/55891

Jeg havde glædet mig meget til at se en film om 70érne i Sønder Omme, idet jeg troede, at jeg skulle svælge i nostalgi og genkendelsesglæde. OK – det var sjovt at se tøjet, og jeg genkendte et par saltbøsser fra min egen barndom. Kulturen fra 70érne genkendte jeg dog ikke. Så meget sex dyrkede vi altså ikke. Så vidt jeg ved, er den gennemsnitlige seksuelle debutalder 16 år, og har været det lige siden 1958, derfor undrer det mig, at de 13-14-årige dyrkede så meget sex i Sønder Omme. Hvad der undrer mig endnu mere er, hvor mange biseksuelle 13-14-årige, der var i Sønder Omme i filmen – det er altså en ret lille by! De meget lange bøssesex sener virkede langtrukne og kedelige. Filmen manglede et plot, var urealistisk og der var alt for meget sex. Alle og alt i denne lille by gjorde det med hinanden. Dog var der en del humor, og drengen, som var hovedperson, spillede rigtig godt.

Kirsten

Filmen føltes meget lang, selv om den var sådan cirka de obligatoriske 100 min. Måske var problemet, at den fortalte om livet set med drengens øjne, og selv om der skete en masse, så føltes det underligt uvedkommende. Som sagt er jeg hverken 15 år eller dreng, så måske er det derfor, begejstringen er svær at få øje på.
Og så ville jeg ønske, at man ville sætte undertekster på danske film, for en del af replikkerne drukner, og det på trods af det gode lydanlæg i Biocity Randers!

BW

Det var med store forventninger jeg gik ind og så "Kapgang", men de blev absolut ikke indfriet.
Filmen var utrolig langtrukken og fangede absolut ikke mig.
Det var en ren ungdomsfilm som ikke rigtig kunne få mig op på dubberne.

Maria

Jeg så Kapgang for en del måneder siden til en testvisning, og ved derfor ikke om filmen har ændret sig markant siden da.

Men den version jeg så, formåede aldrig at fange mig. Det skyldes nok at jeg ikke har særlig mange nostalgiske tanker at sende 70'erne. Håret dengang? Grimt. Tøjstilen dengang? Hæslig. Det eneste gode ved 70'erne, var god dansemusik. ;)

Kapgang er kedelig, gennemsnitlig og har, ifølge mig, ikke rigtig noget at fortælle, og savner rød tråd. Men jeg er sikker på at mange der husker 70'erne, vil kunne finde noget nostalgisk over den. Men mig fik den aldrig fanget, desværre.

Maggie Smith

Filmen var i sig selv rigtig god, skuespillet var i orden - kulisserne var gode, det var rørende og gode musik numre som blev spillet hen af vejen. Kunne være et fint bud på en Oscar nominering for Danmark.

Lars Michael

En utrolig god film der sætter nogle tanker igang, jeg kunne ikke tænke på at det var fra min forældres tid har de selv været sådan da de var unge eller noget andet,men en god fortælling og godt skuespil og så også Anders w Bertelsen som bliver bedre og bedre

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.