Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Kapgang

Tilladt for børn over 11 år
Filmen rummer scener med voldsomme skænderier, sorg og teenagelivets begyndende seksualitet. I en scene er en mand aggressiv og kommer op at slås i en større forsamling. I en anden scene ses en dreng tynget af sorg gå i opløsning ved sin mors begravelse. I en tredje scene ses en dreng onanere en ældre mand mod den ældre mands vilje. Scenerne er ikke udpenslede, samt de vurderes ikke at ville kunne virke grænseoverskridende på børn i 11 års alderen. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
28.08.2014
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Kapgang
|

Filmen 'Kapgang' foregår i Sønder Omme i 1976 og handler om den unge dreng Martin. Der sker rigtig mange ting i Martins liv. For det første er hans mor lige død. For det andet skal han snart konfirmeres.

Hans far og bror er helt opslugt af sorg, så Martin må tage sig af sig selv. Men det er ikke nemt at komme sig over sin mors død, når man samtidig skal træne med sit kapganghold og planlægge en konfirmation. 

Han venter også på sin seksuelle debut og helst med Kristine, selvom han allerede har eksperimenteret lidt sammen med sin bedste ven Kim, som han måske også er forelsket i. Alle i byen kommer med gode råd og prøver at hjælpe, men ingen forstår alle de ting, der sker i en 14-årig drengs hoved. 

Niels Arden Oplev har arbejdet i USA de sidste fem år efter hans store internationale succesfilm ’Mænd der hader kvinder’ (2009). Nu vender han tilbage til Danmark med en film som bygger på skuespiller og teaterchef Morten Kirkskovs selvbiografiske roman af samme navn.

Talentet Villads Bøye spiller den krævende hovedrolle som Martin, mens Anders W. Berthelsen, der var med i Oplevs ’Drømmen’ (2006), har rollen som handlingslammet far. Derudover har Sidse Babett Knudsen (Borgen), Pilou Asbæk (Spies & Glistrup) og Jens Jørn Spottag (Hvidstengruppen) roller i filmen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (367 votes)
3.9
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Niels Arden Oplev kan sit kram." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Se at få det lange ben forrest og kom i biografen." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] har man nogensinde oplevet det frie fald, som puberteten jo er - vil man med garanti være godt underholdt [...]." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "[...] netop det seksuelt forvirrede og almindeligt forstyrrede i 'Kapgang's tidsbillede giver filmen sin egen karakter, et underligt sted mellem dystert drama, gejl galskab og folkelig komedie." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] selvsagt stjæler den glimrende Villads Bøye behørigt billedet i denne charmerende dannelseshistorie." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] en veldrejet og svært underholdende dannelseshistorie, som helt fortjent vil opløfte sæsonens bedrøvelige danske præstationer ved billetlugerne." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er en smuk film om den svære prolog til voksenlivet. Skønt skalaen er humoristisk, bliver flere scener spillet med fint afmålt alvor og absurditet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marishen76

Havde virkelig glædet mig til denne film da jeg synes traileren så god ud, at jeg godt kan lide Niels Adrden Oplevs film og er stor Anders W Berthelsen fan. Og ja, filme skildrer sikkert også meget godt livet i Sdr. Omme i 1976, men jeg blev meget overraket over visse scener, drengene imellem. Ikke fordi jeg synes det var ubehageligt at se, (Men synes da absolut heller ikke det var fedt)men undrede mig over, hvordan man kan få 2 så unge drenge til at indspille de scener. Og så sidder jeg også lidt bagefter og tænker, at de scener, synes jeg egentlig ikke at der var behov. Jeg ville sagtens kunne forstå filmen, ved at undlade nogle af scenerne men i stedet nøjes med optakten til scenerne og så ellers fade ud fra scenen. Jeg ville godt selv kunne tænke og lægge 2 og 2 sammen. Men det er jo bare midt synspunkt.

Johan Klint

Kapgang er en fantastisk film, der iscenesætter et klassisk bysamfund i Udkantsdanmarks 70'erne. Men hovedkarakteren 'Martin's mor, der pludselig dør, er i fokus, og dermed fjernes fokus fra hele spørgsmålet om hans identitetsdannelse og socialisering. For hvad er det interessante ved den her film? Er det hans forvirring omkring hans far og brors reageren, eller er det chokket over at se Kim og Kristine sammen?

Nej!

Kapgang skelner en dreng, der i sin egen reflekterende "hvem er jeg"-tankegang snubler over social kontrol og normer. En fortælling om hvordan seksuel eksperimenteren og pubertetsfølelse overskygger den gennemtrængende sorg i "at miste". En stærk skildret fortælling, der pakker sit oprindelige budskab ind i fordukne Sidse Babbett og 70'er-Pilou Asbæk med krøllet hår og grimme briller.

B

Jeg har lige set filmen. Blev godt underholdt. Der var rigtig mange gode detaljer fra dengang - mange glædelige gensyn. Karakterene 'Martin' og 'Kim' er virkelig godt spillet - jeg er meget imponeret.
Men... Jeg sidder stadig med følelsen af at mangle noget. Jeg synes, der manglede lidt dybde på én eller anden måde.
Så... Det er ikke den bedste film, jeg til dato har set, men heller ikke den værste. :-)

Lotte

Kapgang er virkelig en gakket gangart, og der er noget skønt gakket og skævt over filmen, samtidig med at den bare er rørende og ind imellem sørgelig. Jeg følte med Martin, og ja, jeg er både mor til en dreng og en pige, og mit moderhjerte bankede, må jeg ærligt indrømme. Tænk hvor meget kaos han bliver kastet ud i, og hvor meget kaos han opsøger selv ... for til sidst at kunne gå stolt af sted efter nederlag på nederlag, men alligevel som en mindre tynget ung mand eller dreng.

Jonas Nikolaj

Jeg have virkelig glædet mig til at se filmen Kapgang. Men nej hvor var jeg bare skuffet da filmen var forbi. Synes handlingen var for kedelig og langtrukne. Der var da et par okay sange undervejs, men have svært ved at holde mig vågen. Det er helt klart den dårligste Danske film jeg nogensinde har set.

Lis Rosendahl

En dreng som pludselig får en besked, at moderen er død, han er den stærke, men er han nu det? alle omkring ham omfavner ham og "bruger" ham , men er der overhovedet nogen der opdager hvor meget han selv har brug for om favnelse .En sørgelig og realistisk film , Martin den søde dreng, bliver svigtet, selv af den pige han tror på.

Bjarne

Ret specielt som den her film åbenbart deler vandene ... På Kapgangs facebookside bliver den rost til skyerne af rigtig mange, som den har berørt ... her på kino.dk tør man jo snart ikke sige noget godt om den længere, for folk står næsten i kø for at føre kniven. Måske ville jeg nøjes med fem stjerner hvis jeg fandt at dommene her var retfærdige (og fair nok at mange ikke kan lide den, jeg synes i virkeligheden blot, at nogle flere af dem, der har taget den til sig, kommer herind og siger det, i stedet for kun at skrive det på fb.) Nu giver jeg den så 6 fordi den er modig og tør tage sin tid. Fordi den lægger op til at folk selv kan reflektere. Fordi dens teenageportræt og dens tidsportræt er så præcist, og fordi Niels Arden Oplev tør lave en film, der ikke har et stærkt plot, men til gengæld er ærlig ... Han har selv udtalt i et eller andet interview at det ikke er en plotfilm på samme måde som Drømmen var, men en mere episk fortælling. For mig er det først og fremmest en film om den frygtelige og frydefulde og forvirrende tid, som puberteten er/var, sat i en speciel tid (da den seksuelle frigørelse nåede til provinsen) og i en speciel situation (Martins mors død).

vicouser/359290

Fandt aldrig den dybere mening... Oplev kan meget bedre end dette.

Kätheuser/419458

Så den i aftes, var meget sød, og hvorfor skulle sådanne ting ikke forgå i Søndre Omme. Det foregår da hos alle i den alder.Er bestemt ikke til en Oscar nominering. Jeg sov lidt i starten, de var for længe om at tænke over hvad de skulle sige. En middelmådig film.
KS 72 år.Har set det Oplev har lavet der var bedre.

Johan Pedersen

Filmen Kapgang er i hvert fald suveræn, den klistre sig fast på en måde, som gør den unik. Skuespillet er også upåklageligt. Når filmen slutter, kan man godt føle at den kunne vare noget længere. Men ellers er den godt skruet sammen og nogle af scenerne kan man også få sig et godt grin ud af. Jeg synes også at filmen er godt ramt på tiden med håret, tøjet og alle øvrige ting fra 1970'erne.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter