Cookie- og Privatlivspolitik

Kærlighed ved første slag

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har overvejende en rolig grundstemning, og fortællingen udspiller sig primært i dialogen. I enkelte scener kommer hovedfigurerne i let konflikt, og man ser kortvarige slagsmål og vredesudbrud. I en enkelt ubehagelig og dramatisk scene får en pige et ildebefindende og besvimer inde i en skov. Hendes ven bærer hende et langt stykke vej for at hente hjælp, men da der opstår en skovbrand, er de pludselig begge to i alvorlig fare. På grund af denne scene vurderes filmen at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
23.07.2015
| |
1 time 38 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Les combattants
|

I filmen 'Kærlighed ved første slag' planlægger Arnaud at bruge sin sommer på at arbejde i familiens virksomhed og derudover hænge ud med vennerne. Men så må møder han Madeleine.

Hun ser verden helt anderledes end Arnaud og forbereder sig på krig, død og ødelæggelse. Madeleine vil i hæren og træner derfor målrettet til en militær-boot camp. Arnaud bliver så fascineret af pigen med det hårde ydre, at han melder sig til samme boot camp... men træningen er hårdere end forventet, og det samme er Madeleines facader. 

'Kærlighed ved første slag' er en fransk komedie om kærlighed og venskab, og om at turde tage chancer. Instruktør Thomas Cailley, der her spillefilmsdebuterer efter en række kortfilm, vandt en af de internationale anmelderpriser ved sidste års FIPRESCI Awards.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (6 votes)
4
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] en fin intelligent variant af den romantiske komedie, som vi kender den. Med en drejning ind i ungdomsfilmens verden, hvilket betyder, at filmen kan ses af både modne voksne og teenagere for ikke også at sige pre-teens." (Jacob Wendt Jensen)

  • Jyllands-Posten

    "Den 35-årige instruktør Thomas Cailley går dejligt utraditionelt til den romantiske komedie, og selvom der i militærmiljøet gives plads til farce-elementer og sarkastiske beskrivelser af kønsrolleopfattelser, så bliver filmen aldrig fjantet, sådan som det ofte sker i denne genre." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "[...] selv om den alvor, de to unge gennemfører alting med, i begyndelsen vækker interesse som noget helt andet end dusinkomediens fjantede humørhop, ender den styrke faktisk med i sin monotoni at være en svaghed." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Seraphineuser/293036

Meget skuffende film med meget lidt substans - om noget...
Er jeg meget grov må jeg konstatere at denne film føltes som spild af min tid - dog nyder jeg altid at lytte til det franske sprog...

Lulu

Jeg troede at der lå noget dybere i filmen, men traileren giver indtryk af en lidt poppet ungdomsfilm pakket ind på en ny måde i form af ambitioner indenfor militæret...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.