Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Justice League

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en intens og actionpræget grundstemning. Den indeholder en lang række voldsomme scener med kampe, skyderier, og gidselsituationer. I en scene holdes en flok uskyldige mennesker, heriblandt børn, gidsler af en flok truende terroriser med skydevåben og en bombe. I en anden scene ses en drabelige kamp, hvor bifigurer bl.a. spiddes med sværd og økse. I enkelte tilfælde benytter filmen sig af chok-effekter, f.eks. da et monsterlignende væsen pludselig dukker op foran et barn. Da filmen imidlertid foregår inden for rammerne af et urealistisk superhelte-univers og da de voldelige scener ikke er udpenslede, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
16.11.2017
| |
2 timer 1 minut (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Justice League Part One
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Supreme 3D, Supreme 2D, Babybio 2D, Seniorbio 2D, Level 7 2D, Level 7 2D - inkl. intro
|

I superheltefilmen 'Justice League' samles verdens største helte for at bekæmpe en ny fjende.

Verden er i større fare end nogensinde før i dette femte kapitel af superhelte-serien, som foregår nogle måneder efter opgøret i Batman v Superman: Dawn of Justice.

Batman drives af Supermans uselviske handlinger og søger hjælp hos sin nye allierede, Wonder Woman, i forsøget på at redde verden. Sammen rekrutterer de et helt hold af superhelte til at bekæmpe ondskaben.

Men på trods af denne hidtil usete sammenslutning af superkræfter, er det måske allerede for sent at redde planeten fra et angreb af katastrofiske proportioner.

Wonder Woman, Batman, The Flash, Aquaman og Cyborg bliver tilsammen Justice League.

'Justice League' er baseret på DC Comics’ tegneserieforlæg og samler de superhelte, vi allerede har set på det store lærred før, og tilføljer nye, ekstraordinære karakterer.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (870 votes)
4.3
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Justice League' er ikke en helt dårlig start. Bare DC vil huske på, at "mere" og "flere" ikke nødvendigvis er lig med "bedre"." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Ben Affleck er klart blevet en bedre Batman, Gal Gadot er stadig lige skøn som Wonder Woman, og der er godt gensyn med Diane Lane, Amy Adams og Connie Nielsen." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Lader man være med at tænke alt for meget over tingene - hvilket der bestemt heller ikke bliver lagt op til - kan man sikkert godt lade sig underholde af løjerne og de mange højtråbende effekter ..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... Filmen er rent strukturelt stort set splittet til atomer med de mange personer [...]. Man tilgiver dog meget, når Flash-figurens funktion som comic sidekick (ham med de sjove replikker) sætter gang i grinet ..." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "I 'Justice League ' forsøges hver karakter tegnet op med fortid og traumer, men stregen er så tynd og sjusket, at man glemmer at se nærmere efter." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jesper Sune Macua

Vil kalde denne film for en succes, den er klart bedre end de andre DC film og i meget højere gear end Batman vs superman filmen.
Jeg glæder mig til JL 2 men men men, Zack Snyder skal lige bringe den et gear højere op hvis de skal være i Marvel niveau :) men klart den bedste de nogensinde har lavet. (Her ser jeg bort fra Dark knight filmene da de er lavet kun af Warner bros. )

Ejnar

Fede effekter og rigtig god action for alle pengene. Plottet er ikke det store. Så hvis du er til DC eller Marvel så gå ind og se den. :-)

Benjamin

Siden jeg så Batman v. Superman for halvandet år siden, har jeg spændt ventet på Justice League, som har været den film i år, jeg har glædet mig mest til at se.

Mine forventninger blev heldigvis indfriet, da den var ligesom jeg forventede at en Justice League film skulle være.

Filmen fokuserer mest på Justice League som hold, og det er derfor begrænset, hvor meget man får indblik i de individuelle karakterers baggrund. Hvis man ikke på forhånd kender karakterernes baggrund, kan det godt være, at man måske kan sidde og blive lidt forvirret. Men det er nu engang filmens præmise, og så kan man jo selv bedømme, om man bryder sig om det eller ej.

Jeg synes filmen er underholdene, specielt karaktererne The Flash og Aquaman, og jeg glæder mig til at se mere til dem. Om det var Zack Snyders oprindelige vision, at filmen tematisk skulle minde mere om Avengers-filmene, eller om det er Joss Whedons værk skal jeg ikke kunne sige. Jeg ville ikke have haft noget imod, hvis de havde forsat den mere mørke stil fra MoS og BvS, fremfor den mere lyse stil ala MCU, men jeg synes nu at de er sluppet godt fra det.

Alt i alt synes jeg det var en god film. Det eneste kritikpunkt jeg har er Steppenwolfs Gollum-lignende ansigt, hvad sker der for det???? Set bort fra hans ansigt kunne jeg nu godt lide Steppenwolf som karakter.

Hozan

Den var meget god! Bedre end WW!

Michaeluser/602568

Det er almen viden på diverse filmsites. Snyder er ude.

René Munch Nielsen

Jeg synes faktisk det er lidt utroligt. Jeg var ikke inde og se Man Of Steel og læste om hvor dårlig den var. Jeg var inde og se Batman vs Superman selvom den havde fået dårlig anmeldelser. Den kan både få gode og dårlige anmeldelser afhængigt af hvad man elsker og hader ved filmen. Begge to er instrueret af Zack Snyder. Nu læser jeg så en del dårlige anmeldelser fra både prof. og almindelige anmeldelser. De prof. lytter jeg ikke meget til, men når jeg læser de almindelige så ser jeg et tydeligt mønster. Enden er Zack Snyder elendig til at instruere DC film eller også er folk bare enormt kritiske, hvilket ikke overrasker mig. Jeg ville ikke have noget imod at se filmen på det store lærred Desværre har jeg bare ikke særlig store forventninger til filmen. Hvis jeg fik fribilletter eller gavebilletter havde jeg valgt at se den, men om jeg kommer ind og ser den ellers, tja, det ved jeg ikke. Det må tiden vise.

Michaeluser/602568

Hold da op hvor er jeg glad for Zack Snyder er færdig med DC.
Næste film har mulighed for at være ok, men når der Surferdude/broh Aquaman den handler om, er jeg skeptisk. Den karakter i en helt film, kan kun blive for meget.

Maria

Hvem siger at Zack Snyder er færdig med DC?

Michaeluser/602568

Det er alment kendt på diverse filmsites. Snyder er færdig med DC film.

Johnnyuser/335920

Joss Weedon tog over reshoots, og WB dikterede at filmen højst måtte have en længde på 2 timer. Jeg er enig i at filmen var noget lort, men hvor det gik galt tror jeg ikke, der er nogen der ikke har været tæt på produktionen, som vil kunne udtale sig om.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.