Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Junglebogen

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en let dramatisk grundstemning, og den indeholder enkelte voldsomme scener, hvor hovedfigurer jages og er i fare. I flere scener ses en faretruende tiger, som målrettet jager en hovedfigur, og i én voldsom scene er hovedfiguren ved at blive fanget af en stor abe. Da fortællingen er velkendt, da de faretruende figurer er animerede, og da filmen også indeholder lange, rolige passager med humor og lune, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
14.04.2016
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Jungle Book
|
Versioner: se alle
3D (vises kun med eng. tale), 2D (vises kun med eng. tale), IMAX 3D (vises kun med eng. tale), Babybio - 2D (vises kun med eng. tale), Seniorbio - 2D (vises kun med eng. tale)
|

'Junglebogen' handler om den forældreløse dreng Mowgli, der bliver opdraget i junglen af ulvene Raksha, Akela og resten af deres flok.

Mowgli bliver dog nødt til at forlade sit hjem hos ulvene, da tigeren Shere Khan truer ham på livet.

Drengen må nu på en udfordrende rejse igennem junglen, hvor han bl.a. møder pytonslangen Kaa og orangutangen Kong Louie, der begge prøver at narre ham. Heldigvis får han hjælp undervejs af panteren Bagheera og bjørnen Baloo.

Filmen er en live action-version af Disneys klassiske tegnefilm fra 1967, der er inspireret af Rudyard Kiplings bog.

I hovedrollen ses den kun 10-årige debutant Neel Sethi, som udelukkende spiller over for animerede karakterer. Der er dog ikke sparet på stjernestemmerne til jungledyrene, hvor intet mindre end tre Oscar-vindere er på rollelisten, nemlig Christopher Walken, Ben Kingsley og Lupita Nyong'o.

'Junglebogen' er instrueret af manden bag bl.a. Elf og Iron Man, Jon Favreau, og er den første af to filmatiseringer af Kiplings forlæg, hvoraf den anden, Jungle Book: Origins, udkommer i 2018. (copyright: kino.dk)

Bemærk at 'Junglebogen' ikke vises med danske stemmer.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1090 votes)
4.7
4.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... et både eventyrligt, dramatisk og visuelt fantastisk flot eventyr om at finde sin identitet - og passe på naturen og hinanden." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... det er kombinationen af overlegen teknik, kreativ tålmodighed og kærlighed til oplægget, der gør 'Junglebogen' til noget helt specielt. [...] alt i alt er 'Junglebogen' perfekt familieunderholdning ..." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[Man kan] uanset alder læne sig tilbage og nyde de mange pelsede figurer i de fugtige, eksotiske omgivelser, som man helt glemmer er blevet vakt til live i datanørdernes effektive maskinrum." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "Christopher Walkens udgave af ’I Wanne be Just Like You’ er virkelig vild, sær og kejtet. Til at begynde med rapper Walken nærmest. Mange vil med garanti få sig noget af en rutsjetur Det er det, der gør den nye ’Junglebogen’ så fascinerende. Den er ikke til at blive klog på ..." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Junglebogen' er i Favreaus ambitiøse hænder blevet et storslået, men mindre helstøbt værk. Men den indiske jungle kan roligt genbesøges i dette vanvittigt flotte spektakel." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Live action, animation og visual effects er skruet så effektivt sammen, at man accepterer, at de virkelige dyr taler vores sprog. [...] Det er den nye oplevelse, som 'Junglebogen's suveræne teknologi tilbyder: Det der, det sker faktisk, føles det som om. Eventyret findes. Utroligt nok." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det bedste i den nye film er nok, at Jungleloven bliver brugt med den samme alvor som hos Kipling. Ellers er det et stort spændende eventyr, som man oplever med alle sanser. Man kunne godt have glemt tegnefilmen. 'Junglebogen' er stor i sig selv." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Henrik Hammer

Man tænker lidt at filmen måske er lidt for meget computer, og ikke nok film... Disney har det jo med at genbruge rigtig meget for tiden, så hvorfor ikke een af deres bedste klassikere.
Det skal så siges, at den ser meget lovende ud. Dyrene er flot lavet, og den ser lidt dunklere ud, men igen, Kiplings bog er jo heller ikke for de mindste.
Den er nok en biograftur værd.

Mikkel Poulsen

Den udkommer også i IMAX 3D, den skal helst sikkert ses Junglebogen er jo en god historie fyld med humor og god musik. Men denne her virker en smule mere dyster end tegnefilmen dog stadigvæk flot lavet, men vi kan nok forvente en epic action oplevelse af filmen instrueret af manden bag Iron Man 1-3 Jon Favreau!

Nikolaj

Disney har lavet den mange gange, men ingen af dem kan slå nummer 1.

Glæder mig mere til Andy Serkis/Warner Brothers Junglebog film.

Wayne

Filmen er lavet så mange gange, at jeg undrer mig over at de ikke bare finder på noget nyt. Jon Favreau som instruktør gør dog at den kan være værd at holde øje med.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter