I filmen 'Jeg er stadig Alice' begynder linguisten Alice Howland pludseligt at glemme selv de mest almindelig ting. Først ignorerer hun det og forsøger at leve videre som respekteret universitetsprofessor, kærlig hustru til en succesfuld læge samt mor til tre ambitiøse børn.
Men da forglemmelserne bliver umulige at skjule, må Alice se sandheden i øjnene og opsøge hjælp. Det viser sig, at hun lider af Alzheimers syge, og dommen er brutal: Det kan ikke kureres, og Alice vil uundgåeligt miste sin evne til at huske. Nu må den højtuddannede kvinde sammen med sin familie lære at leve i nuet samt acceptere, at fortiden forbliver i fortiden.
'Jeg er stadig Alice' bygger på en bog af Lisa Genova. Julianne Moore spiller titelrollen, mens hendes familie spilles af bl.a. Kristen Stewart, Alec Baldwin og Kate Bosworth. Moore har vundet en Golden Globe for sin præstation og en Oscar for Bedste kvindelige hovedrolle. (copyright: kino.dk)
Virkelig god film med gode skuespillere, der sætter fokus på et vigtigt emne!
En meget rørende film om hvad det vil sige at blive stillet overfor en sjælden sygdom, som Alzheimer i en særlig sjælden variant, hvilke udfordringer der er ved at have Alzheimers, og hvordan det er at "forsvinde" mere og mere. Filmen handler Ikke bare hvordan det er for hende, men også for hvordan hendes pårørende omkring hende bliver påvirket af hendes sygdom.
Den er god fordi den beskriver et tema som der nok ikke altid tales om, den sætter hverdagen i perspektiv.
Så velspillet, realistisk, den gjorde indtryk, så 5 stjerner for den har alt i en film.
En film der tager et meget alvorligt emne op og viser os alle dets grimme sider.
Anbefaler denne film til alle, da den giver stof til eftertanke og faktisk er ret lærerig.
Hun spiller rollen som Alice fantastisk og giver et realistisk billede af forskellige komplikationer og udfordringer sygdommen medfører.
Fuldt fortjent, at hun endelig vandt en Oscar. Hun kunne lige så godt have fået den som lesbisk i The Kids are alright, som frustreret veninde i A single man, for rollen i Far from Heaven eller hvad med hendes gale rolle i The Big Lebowski?
Fire temeligt forskellige roller, og alle overbevisende.
Jeg er stadig Alice viser den frygtelige udvikling fra en person, som altid har tjek på alt - til et individ, som ikke længere er i stand til at tage beslutninger og være herre over sit eget liv.
Vi slipper nådigt for at gå med det sidste stykke mod graven, og det sidste farvel.
Det modsatte af action. Men en superfin film. Fantastisk skuespil af Julianne Moore. Men man er sørgmodig efter filmen. Alzheimers frygter vi jo alle.
Juliane Moore er så sublim i rollen, at det ikke er til at forstå. Filmen er decideret ikke så spændende, men Baldwin og Stewart skal også nævnes som rigtig gode i filmen. Jeg bør nok se den igen, fordi jeg var ret træt - men voldsomt rørende og man tog det til sig. Alzheimerz er frygteligt !
Hvis du vil se filmen igen, hvorfor har du så kun givet den 3 stjerner?
3 stjerner betyder at filmen er middelgod. En middelmådig film vil man normalt ikke ønske at se igen...
Personlig ønsker jeg ikke at se filmen igen lige med det samme.
Det var en fremragende film som jeg for alt i verden ikke ville have misset (for nu at sige det på dansk) - men det er en god ide at tage nogen med at holde i hånden, for den er TEMMELIG rørende...
Bruger anmeldelser (76)
Skriv din egen anmeldelse