Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

It (2017)

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående uhyggelig stemning. Gys følger på gys efterhånden som en gruppe børn udsættes for angreb og lemlæstelse fra en ond klovn. Overfaldene optræder i mange tilfælde efter nervepirrende venten og efterfølgende skræmmende chokeffekter. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
07.09.2017
| |
2 timer 15 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
It
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Supreme, Babybio, Seniorbio
|
It

Gyseren ’It’ er baseret på Stephen Kings roman af samme navn, der følger en gruppe børns kamp mod det onde.

Året er 1988, og flere børn er forsvundet sporløst i sovebyen Derry. Da Bills lillebror Georgie forsvinder, starter han en indædt jagt på at finde svar.

Denne søgen sender den 12-årige dreng og hans venner, kendt som Tabernes Klub, ned i byens kloakker, hvor klovnen Pennywise venter.

Børnene får en noget anderledes sommer, hvor de må se deres værste frygt i øjnene og får deres venskaber sat på prøve.

Stephen Kings litterære værk er tidligere blevet filmatiseret i mini-serien af samme navn fra 1990 (Det Onde), hvor Tim Curry spillede den morderiske klovn. I den nye version er rollen overtaget af den noget yngre svensker Bill Skarsgård, der giver Pennywise en skræmmende barnlighed og uforudsigelighed.

Filmen er endt som den bedst indspillende gyser nogensinde med over 680 millioner dollars på verdensplan.

'It' er planlagt til to dele, og den kommende film It: Chapter Two vil således følge børnene som voksne. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1368 votes)
4.7
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    ""Alle er bange for noget", er der en, der siger et sted i 'It', og filmen er, trods forbeholdene, bestemt i stand til at formidle den store og meget menneskelige frygt." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Ikke alene er portrætterne af børn og by noget nær fortryllende. Gysene er voldsomme, men aldrig fortænkte. [...] Man forlader således biografen sært opmuntret, rørt og samtidig godt og grundigt 'gennem-gyset'" (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Bill Skarsgård er virkelig ubehagelig som klovnen med de røde balloner og mange tænder, og selv om vi ser rigtig meget til ham, bevarer han det angstfremkaldende nærvær i hvert eneste billede." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Muschietti forvalter arven fra King med lydefri finesse, og ikke mindst i kraft af filmens eminente og overbevisende effekter [...] er ”It” en vanvittigt uhyggelig affære." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Man taber ikke popcornene af skræk, men det kryber så hyggeligt ned ad ryggen. Hvis man slet ikke bliver skræmt, kan man også bare nyde filmen for dens skildring af dynamikken mellem outsidere, der forsøger at finde fælles fodfæste mellem barndom og det usikre, der følger." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Christian

Du kan godt droppe skepticismen, for jeg er massiv fan af bogen og har set filmen (skal se den igen i aften!) Filmen sparker max røv på så mange fronter, at det vil du aldrig lære og stave til. Den efterlader den gamle mini-serie fuldkommen i sit støv! En instant klassikker er født her. Historien er vel udført, børnene spiller fantastisk og Skarsgård, som Pennywise fortjener en oscar. Filmisk er den smertefuldt smuk og kigge på og musikken er storslået og rørende! Mere end uhygge, er filmen istedet bare hamrende intens, og generelt set er det ganske enkelt bare en skide GO' film! Den her film bryder genrene og er langt mere end en overfladisk gyser. 9 ud af 10 herfra.

M

Jeg glæder mig så meget til denne film, at min livsstil i øjeblikket er vanvittig sund, fordi jeg gerne vil sikre mig, at mit helbred kan holde skansen frem til (og forhåbentligt også efter) premieren.

Anyways, jeg er fuldt ud enig med, at Tim Curry gjorde det ubeskriveligt godt som Pennywise. Bill Skarsgård har dermed noget af en titel at leve op til.
Hvis denne film kun foregår, mens hovedrollerne er børn, fascineres jeg over det faktum, at denne film er ca. 1 time længere end den originale første del (der kun udspillede sig på hovedrollerne som børn).

SPOILER ADVARSEL!!!
Jeg har ikke selv læst bogen, men jeg har set TV-filmen fra 1990, og jeg mindes at den 2. del gjorde hvad du frygter denne remake kunne finde på at gøre. I hans originale karakterbue vidste han sig åbenbart at være en gigantisk edderkop. Hvis det er blandt kildematerialerne, at Pennywise er en edderkop/monster, og det indgår i bogen, tror jeg desværre også filmen (eller den næste film) højst sandsynligt vil inkludere det. :/

Annette

Hvornår kan man bestille biletter.
Håber I gider svare på min henvendelse KINO.DK
venlig hilsen Annette

Annette

Hej Kino
Hvornår kan man bestille billetter ?

Thomasuser/851752

det vil jeg også gerne vide

Stine Teglgaard

Vi ved det desværre ikke, det er op til biograferne og distributøren. Men normalt er det i ugen op til premieren.

MVH Stine

Christian

... Kino.dk, får vi en midnatspremiere eller lignende herhjemme!? :-)

Levi Martin

Jeg glæder mig til at se den men er ikke sikker på at jeg er gammel nok så jeg ville lige høre hvad aldersgrænsen er.

Anonymuser/0

Filmen er R-rated i USA så den får højst sandsynligt en aldersgrænse på 15 år herhjemme.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.