Cookie- og Privatlivspolitik

Iron Man 3

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
25.04.2013
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Iron Man 3
|

I 'Iron Man 3' plages milliardæren Tony Stark (Robert Downey Jr.) af mareridt og søvnløshed og lider af en konstant frygt for sine nærmestes sikkerhed. Det er der god grund til, for i kulissen lurer skurken Mandarin (Ben Kingsley), der tegner til at blive Starks værste modstander til dato.

Inden længe angribes Stark på flere fronter, og hans verden bryder sammen. Nu må han - ikke mindst ved hjælp af sin avancerede rustning og alias som Iron Man - kæmpe sig tilbage for at finde de personer, der stod bag angrebet.

Iron Mans popularitet - superhelten fra Marvels tegneserier - nåede et nyt højdepunkt, da han og de øvrige Avengers sidste år indspillede 1,5 mia. dollars på verdensplan og gjorde 'The Avengers' til den tredje bedst indtjenende film nogensinde.

Nu er Tony Stark tilbage i sit tredje soloeventyr, og som tidligere spilles han af Robert Downey Jr. Shane Black har overtaget instruktørstolen fra Jon Favreau, og Black har tidligere instrueret Robert Downey Jr. i 'Kiss Kiss Bang Bang' fra 2005.

Superskurken Mandarin er fra tegneserien kendt som Iron Mans svar på Lex Luthor - altså hans egentlige ærkefjende.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1046 votes)
4.7
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... både morsom og meget spektakulær i actionscenerne. Og så har Robert Downey Jr. stadig en magnetisk tilstedeværelse og en skarp replik." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... noget nær perfekt action." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "... man føler at det hele er en gentagelse af en gentagelse. Effekterne er flotte, men ikke overvældende... [Downey Jr.] virker en smule metaltræt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Robert Downey Jr.s jernfigur har ridser i lakken, og netop det at den er både ekstra sårbar og ekstra stærk, gør Iron Man til en af de mest interessante superhelte." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Blacks nummer tre er bedre end den anden, men ikke så original som den første Iron Man-film. [...] Stjernerne skærer de rette grimasser, og Downey har vittige one-liners... Der er dog ingen nødvendighed i historien, som kommenterer på amerikansk paranoia, men tøver med at gå hele vejen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nick

Underholdene, masser af action og flotte effekter! Helt klart en film der bør ses, og især hvis man har set de forrige. Visse steder i filmen føles det dog som om, at han er mere end blot et geni, men ser man bort fra det, så kan man roligt læne stolen tilbage og nyde forstillingen med Popcorn og Sodavand!

Sune

I denne omgang fokuseres der mere på manden i dragten og hans personlige værdier frem for vild action i armour. hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting..

Dog er der scener i denne film der får mig til at gå baglæns ned af stolen hver gang jeg ser dem.. Her snakker vi noget ala Banes død i Dark Knight Rises! Altså ret Skuffende med stort S... Vil ikke skrive spoilers her..

Men når der sker noget er der CGI over det hele og masser af eksplosioner - hvilket spiller max..!

Tony er awesome som altid..

Cecilie Blomst

Jeg synes nu selvom det er den 3 film at den er fantastisk, fordi der er spænding og underholdning. Selvfølgelig er der da nogle små ting der kunne være anderledes, men jeg synes det er en vildt god film og den er værd at se! :)

Emilfu

Men desværre den dårligste af de 3 Iron Man film indtil videre.

Morten

De første film var nu bedre. Men kan selvfølgelig ikke lade vær med at se de marvel film.

Keep up the good work

ottouser/186960

... men der er plads til forbedringer - og den er den svageste i serien

Sara

Robert Downey Jr. gør det utroligt godt som Iron Man, men jeg synes, at slutningen er præget for meget af romantik i forhold til Tony Starks personlighed. Dog kommer filmen efter det i den aller sidste scene. Alt i alt en super god film, som jeg til enhver tid vil se igen!

Jensuser/354867

Bedste superheltefilm siden Dark Knight. Spiller hele tiden seriøsitet og selvironi op imod hinanden og det lykkedes at lave en rigtig 80'er action film, hvor helten både kan være kæk og bestemt. Fremragende at twiste historien fra tegneserien over til noget troværdigt.

Michael

Trailerne til ”Iron Man 3” stemmer ikke overens med, hvad den promoverer. Reklamerne viste en Tony Stark i fortvivlelse efter det spektakulære klimaks i ”The Avengers”, der nok har været sjovere at observere end at deltage i. Iron Man er ved at indse den bizarre form for suppedas, man kan ende i som superhelt. Trailerne havde også et andet højdepunkt, hvilket var Ben Kingsley som Mandarinen – Starks ærkefjende – der endelig ville komme på det store lærred og sige sine vise ord med udstrakte stavelser. Det ville blive et intenst brag mellem giganter – sådan så det ud, sådan var det ikke, men det er bestemt stadigvæk en billet værd.

”Iron Man 3” er ikke ”The Stark Knight Rises” som kreative mennesker på internettet fandt på til traileren. Der er en klart komisk dimension i filmen – det er en action-komedie. Shane Black er kendt for manuskripter til ”Lethal Weapon” (big fan) og ”Kiss Kiss Bang Bang”, hvor han også instruerede den sidste. Hans kendte rappe, smartass dialog har også fundet frem til Robert Downet Jr. De passer perfekt og holder humoren oppe hele vejen igennem. Filmen er mindst lige så sjov, hvis ikke sjovere end de tidligere film. Derudover er der flere mindeværdige actionscener: Iron Man der skal redde flypassagerer i frit fald (sekvensen er lavet med et stunthold og ikke greenscreen), Mandarinen der bombarderer Starks hus i Malibu og det bedste klimaks i serien.

Den følelse af trussel, som man følte i traileren, savner man dog i sidste ende i filmen. Starks PTSD er interessant, men det er desværre tredje gang, at der mangler en tilfredsstillende skurk oveni. Ben Kingsleys Mandarinen er min farvorit hidtil – men som samlet flok er skurkene (for der er mere end én) lidt utilfredsstilende med kedelige motivationer. Her når ”Iron Man 3” ikke ”The Avengers”, der både var overraskende morsom og havde den nødvendige trussel til heltene. Jeg har brug for, at mine superhelte bliver udfordret ordentligt – det er sådan jeg kan genkende dem. Alle kan bare tage en dyr dragt på.

I filmen var der også et overraskende vovet twist – der ikke vil falde i god jord hos alle. Selvom det ikke var så veludført, som jeg kunne have håbet på, så gik jeg stadigvæk med på den, da jeg godt kunne lide idéen. Andre – der kender tegneserierne, universet og karaktererne bedre – vil muligvis blive vrede og føle sig forrådt – og I har al min sympati.

Benji Blaakilde

Nu har jeg givet 5 stjerner til mange film efterhånden og begynder at overveje om det egentligt er fortjent, men lad os bare sige at i det her tilfælde er det i hvert fald! Hvis man glemmer det faktum at 3D effekten næsten helt var forsvundet og at slutningen er for tam, må man sige at Iron Man 3 har overgået nummer 2 på mange punkter. Og lad mig samtidig påpege at det er utroligt hvad man kan med special effects for tiden. Scenen hvor at huset bliver angrebet af helikoptere er ufattelig godt lavet. Og så må man sige at humoren også er med, hvilket er en ting der klæder en hver god film. Så alt i alt var der et par minuser, men sandelig også en hel del plusser ved filmen. God underholdning :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.