Cookie- og Privatlivspolitik

Iron Man 3

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
25.04.2013
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Iron Man 3
|

I 'Iron Man 3' plages milliardæren Tony Stark (Robert Downey Jr.) af mareridt og søvnløshed og lider af en konstant frygt for sine nærmestes sikkerhed. Det er der god grund til, for i kulissen lurer skurken Mandarin (Ben Kingsley), der tegner til at blive Starks værste modstander til dato.

Inden længe angribes Stark på flere fronter, og hans verden bryder sammen. Nu må han - ikke mindst ved hjælp af sin avancerede rustning og alias som Iron Man - kæmpe sig tilbage for at finde de personer, der stod bag angrebet.

Iron Mans popularitet - superhelten fra Marvels tegneserier - nåede et nyt højdepunkt, da han og de øvrige Avengers sidste år indspillede 1,5 mia. dollars på verdensplan og gjorde 'The Avengers' til den tredje bedst indtjenende film nogensinde.

Nu er Tony Stark tilbage i sit tredje soloeventyr, og som tidligere spilles han af Robert Downey Jr. Shane Black har overtaget instruktørstolen fra Jon Favreau, og Black har tidligere instrueret Robert Downey Jr. i 'Kiss Kiss Bang Bang' fra 2005.

Superskurken Mandarin er fra tegneserien kendt som Iron Mans svar på Lex Luthor - altså hans egentlige ærkefjende.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1046 votes)
4.7
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... både morsom og meget spektakulær i actionscenerne. Og så har Robert Downey Jr. stadig en magnetisk tilstedeværelse og en skarp replik." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... noget nær perfekt action." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "... man føler at det hele er en gentagelse af en gentagelse. Effekterne er flotte, men ikke overvældende... [Downey Jr.] virker en smule metaltræt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Robert Downey Jr.s jernfigur har ridser i lakken, og netop det at den er både ekstra sårbar og ekstra stærk, gør Iron Man til en af de mest interessante superhelte." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Blacks nummer tre er bedre end den anden, men ikke så original som den første Iron Man-film. [...] Stjernerne skærer de rette grimasser, og Downey har vittige one-liners... Der er dog ingen nødvendighed i historien, som kommenterer på amerikansk paranoia, men tøver med at gå hele vejen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Claus Scott

og hvor blev 3D effekterne egentlig af?

Julius

... men dog ikke så god som den første. Iron Man 3 vil lidt for meget, og det er ikke altid, filmen helt kan beslutte sig om hvad den vil. Men Robert Downey Jr. er stadig den ideelle og arrogante Tony Stark, som står over for større og større udfordringer, som filmen skrider frem.

To tredjedele inde i filmen kom for mig den største overraskelse i filmen, som irriterede mig en del, da det føltes forhastet i manuskriptet, og egentlige bare sparkede filmens slutning en halv time længere ud.

+ Godt skuespil, gode effekter, morsomme øjeblikke.

- Forhastet manuskript, irriterende bipersoner, sidste halve time er lidt tynd.

ytee37

If there ever was a recipe for creating an excellent super-hero movie, then Ironman 3 would be that recipe.

Great scipt, great directing, great special effects, of course a predictable plot, but we do not attend a super-hero movie to see the hero die (unless you love Watchmen like I do). Downey Jr. is perfect and further reinstates his status as one of the best actor's/ress's of his generation.

Will be loved by old and young, with great humor and creates the feeling that you wanna cheer for Ironman. In my opinion, as good as The Avengers.

Jonas

Denne film levere hvad der står på æsken, efter en ikke så succesrig 2er. Shane Black er den perfekte instruktør til jobbet i af at tage afsked med en stål hår superhelt, Tony Stark har godt nok fået karater i The avengers 2 men han kommer ikke til at være Iron Man længere. Men hvis Iron Man kom tilbage i The avengers 2 ville det være meget mærkeligt.

Kennethuser/1072674

Der er masser af fede effekter og lir, men man sidder lidt med en smag af, det her har jeg jo set før. Der er ikke meget forskel på denne og de to forgående Iron mann film. Den største forskel er vel, at der er lige lidt mere lige gyldig snak ind godt er.

Markuser/621844

Men Iron Man 1,2 og nu 3'eren er vildt fede film. Selvironien er i top.

Ida

Man er underholdt hele vejen igennem!

BattleArena123

Nu er jeg jo ikke en professionel anmelder eller sådan noget, (Siden at selv en film som Green Lantern kan blive min favorit-film første gang jeg ser den) Men jeg tror jeg vil prøve det her.

Så, [SPOILERS ALERT]

Fed film, med et forvirrende (for mig ihverfald) plot.
Er det bare mig, eller træder noget at Roberts Sherlock Holmes frem i denne film?
I etteren lagde jeg slet ikke mage til Happy, i toeren var han en klovn, og her i treeren bliver han lige pludselig en karakter vi rent faktisk skal føle med!
Hvor mange andre blev skuffet over Mandarinen?
Hvad i alverden skal den slutning betyde?

Stefan

jeg var godt underholdt som altid af den klassiske iron man cocktail, med en del action, en god omgang humor og en masse fede effekter. Dog mener jeg stadig at dette er den dårligste af de 3 iron man film og den virker desuden lidt tynd oven på en fantastisk oplevelse med Avengers. Men alt i alt opfylder sine krav som en 3ér...

Jensuser/8705

Det er vildt, det er flot, og det er uforglemmeligt hæsblæsende 3D vi for rundt om øjnene undervejs. Iron man 3 (i 3D) skulle gerne gører enhver mand glad. Jeg blev simpelthen katstet fra side til side undervejs og jeg nødt at se på selve effekterne og handlingen. Robert Downey Jr. vil altid blive samlignet med den rigtige Iron man!

I slutningen var der noget der ikke rigtigt hang sammen, og undervejs blev jeg bare lidt træt af Iron Mans - nye personlighed!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.