Into the Woods

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en dramatisk, men også humoristisk stemning. Den indeholder en række scener med eventyragtig dramatik i form af en vred kæmpe, en truende heks, en forklædt ulvemand mm. Flere scener omfatter de barske konsekvenser, der især findes i gamle eventyr: en prins blindes, en ulv sprættes op, en tå hugges af. Da disse elementer imidlertid kun omtales eller vises antydningsvis, og da hele filmen foregår i et urealistisk og til tider komisk eventyr/musical-univers, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
26.03.2015
Originaltitel: 
Into the Woods
Spilletid: 
2 timer 5 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D, 2D
3.1
2.7
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (123 votes)

Resumé

I 'Into the Woods' tilbyder en heks en bager og hans kone at hæve en gammel forbandelse, hun har lagt over dem.

Hvis de går ud i skoven og kommer tilbage med en ko så hvid som sne, en kappe så rød som blod, et hår så gyldent som korn og en en sko af guld, vil heksen opfylde deres højeste ønske og give dem et barn.

Bageren og hans kone bevæger sig derfor ud i skoven ganske uvidende om, at det selvsamme gør Askepot med sine gyldne sko, den lille Rødhætte, Jack og hans hvide ko samt en prins, der skal besøge den hårfagre Rapunzel.

Musicalen 'Into the Woods' er en moderne fortolkning af flere af Brødrene Grimms elskede eventyr som Askepot, Rapunzel, Rødhætte samt Hans og Bønnestagen. Meryl Streep spiller heksen, mens Anna Kendrick spiller Askepot og James Corden og Emily Blunt er det fattige ægtepar.

Filmen er baseret på Stephen Sondheims populære musical og instrueret af Rob Marshall, der har en del erfaring med genren fra film som Chicago og Nine. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "[...] flot og teknisk imponerende, men samtidig frygtelig stivbenet og selvhøjtidelig." (Peter Albrechtsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] musikken er ensformig og uden fremdrift, og personerne virker som papfigurer mellem de dystre, skrækromantiske kulisser, som de farer vild i. Alligevel løber de ustandseligt ind i hinanden." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Man skal nok være lidt til gammeldaws musical for at lade sig fortrylle, men når Meryl Streep er heksen, er det ikke særlig svært!" (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "[...] stadig en stor og vital forestilling, som modbeviser fordommen om, at alle musicals er banale." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Karin

Frygtelig musik, frygtelige sange, pinlig koreografi - især i scenen hvor de to prinser 'danser', den scene er tåkrummende ringe! Forfærdelig skuffelse at se Meryl Streep og Johnny Depp i sådan en elendig film! Til gengæld er deres skuespilpræstationer som sædvanlig i verdensklasse, hvilket da også var den eneste grund til at jeg holdt ud og så filmen færdig.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
HeleneColor

Hvor flere eventyrlige fortællinger mødes ?
- Jo måske, siden man spør... Med sange man kan synge med på, og man kan lade sig trylletisere sig inde i det magiske og farefulde skov-univers, hvor alt kan lade sig gøre. Ting man måske aldrig havde troet man ville gøre, eller kunne udføre, men i skoven..

Into the Woods har et skønt casting. Nogen synger bedre end andre, men ser man bort for det, så skader det ingenting. Interessant at flette de gode gamle eventyr klassikere sammen, og gøre dem til en historie, meget spændende, men øv... Jeg synes at filmen kan føles noget så langt, da den har så meget den vil have med...men slutningen var, den sad godt til sidst. God slutning

Filmen har også gode budskaber med sig, som er noget af det bedste fra filmen. Plus kostumerne til det fede set up - det blev jeg forelsket i :)

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Dyveke

En musical bygget på en del historier fra brødrene grimm.
Sammensat med nogle fantastiske skuespillere, holder denne film ikke langt.
Der er ikke rigtig spænding i da man kender historierne og i musical udgave, ellers tak.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Weihrauch

UPS! jeg er ikke specielt god til musicals, i hvert fald ikke på film! Så da jeg forventede en lidt mørkere disney film og blev mødt af en to timer lang musical med en rimelig dårlig 'storyline', jeg kunne have grædt.. men en ting jeg må bøje mig for er skuespillernes musikalske præstationer, de sad lige i skabet! At jeg ikke er god til den slags musik, skal ikke gå udover det faktum at Meryl, Anna, Johnny m.f. har styr på deres.. og som sagt, det er en Disney produceret film, så effekterne er også til tider overvældende.

Jeg bryder mig dog ikke om musicals , så anbefaler kun denne film til hardcore fans!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
camilla

Så denne sammen med min kæreste og han var ved at falde i søvn. Denne film egner sig til et publikum der i forvejen holder af musicals, eller et publikum der ikke kan få nok af Meryl Streep.
Er selv en stor beundre af hendes skuespils talent og synes hun gør det ovenud godt endnu engang.
Det er en sød film med fire gode historier fra Brd. Grimms fortællinger. Sammenblandingerne af disse fire harmonere godt, men er også set før i et væld af variationer.
Dog ikke overraskende med sådan en type film når alle Disneys klassikere for tiden ruller over biograflærredet indspillet med menneskelige karakterer.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
GITTE

Man skal kunne lide musicals for at bryde sig om denne film. Historien er faktisk i orden en blanding af askepot, rødhætte m.m. Den er værd at se, anderledes uforudsigelig. Men mest for voksne. Børn bliver skuffet.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Segoyuser/116755

4 Historier i et, sang, sjov,drama, finurlig men storskærm er påkrævet ham jeg var i bif med var enig om at på dvd ville den tabe en del, en" Grimm" historie med lidt af det hele.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
marianneuser/559848

Jeg elsker denne film og jeg er normalt ikke til musicalfilm.
Jeg synes nogengange den kan blive en anelse for komisk uden at den ville det, men musikken og de fantastiske stemmer er ikke til at komme udenom.
Flere af skuespillerne er overraskende gode til at synge, og de komplimentere hinanden super godt.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
sara T

Denne film havde jeg glædet mig til, siden jeg så traileren. Jeg havde den fornøjelse at læse stykket i engelsk i 1.G og kunne mindes de sjove timer, hvor vi sad og sang sangene. Virkelig en flot film, som fungerer som musical. Hvis man havde forventet en film ala Askepot, var man nok blevet skuffet. Sangene fungerede godt i filmen og var underholdt hele vejen igennem.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
BrunettenNadia

Om den var god?? Ja det synes :D altså det er en musical med stort M!
Det er (efter min menig) nogle fantastiske skuespiller der er med og der indgår forskellige brødrene Grimm historier (som de rigtig er skrevet) og jeg elsker slutningen!! På en eller anden måde minder den mig lidt om Les Miserables :)

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.