Cookie- og Privatlivspolitik

Indiana Jones and the Raiders of the Lost Ark (1981)

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
|
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Indiana Jones and the Raiders of the Lost Ark
|
Versioner: se alle
Originalversion, IMAX - uden undertekster, Særvisning
|

Filmen 'Raiders of the Lost Ark' (Jagten på den forsvundne skat) er den første i serien om eventyreren og arkæologen Indiana Jones (Harrison Ford).

Arkæologen bliver hyret af den amerikanske regering til at finde den tabte Ark. Arken skulle efter sigende indeholde enorme okkulte kræfter og vil måske være det ultimative våben i den forestående 2. Verdenskrig.

Dr. Henry Jones er dog ikke den eneste, der er ude efter skatten.

Steven Spielbergs legendariske eventyr har indtil nu fået 3 efterfølgere.

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (235 votes)
5.4
5.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er gået 30 år siden Indy for første gang svingede sin ikoniske pisk, men det er stadig en forrygende røverhistorie, der med sin perfekte blanding af spænding, drama, humor, romantik og eventyr – tilsat en knivspids okkult mysticisme – med lethed fejer mere moderne bud på eventyrfilm af banen." (Louise Kidde Sauntved)

  • Ekstra Bladet

    "... selv hvis man - som denne artikels skribent - har set filmen flere gange end Disneys juleshow, er der nyt at komme efter i de farvejusterede, stabiliserede og knivskarpe digitale drengerøvs-løjer." (Rune Melchior Sjørvad)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
dippegalantuser/922792

Jeg kan huske da jeg så filmen for første gang, dengang man bare var en knejt og verden lå åben og fuld af eventyr. Denne film spillede op til hele den måde at tænke på, alt var muligt og dengang de gode naturligvis vandt over både ondskab og personlige problemer.

Filmen er ikke bare en kult-klassiker, det er en klassiker. Den og konceptet bag filmserien er søgt kopieret et hav af gange, nogle mere (Tomb Raider) heldige end andre (The Librarian), men alene graden af kopiering viser jo at der er tale om noget helt særligt.

Must see...

Michael

Titlen på anmeldelsen virker måske billig, men til læsernes orientering, så har jeg hugget den fra Roger Ebert. Det er min undskyldning, for jeg kan ikke sige meget klogere ord om filmen.

Indiana Jones er velspillet af Harrison Ford. Han er rå, kompetent, sjov og gudfrygtig. Han har gåpåmod og hjertet det rette sted. En mand, der kan give sig i kast med de mest vanvittige ting med vores fulde opbakning. "I will improvise", siger han, da han skal hijacke en lastbil fyldt med soldater. "Oh yeah", siger vi. Indy bliver udsat for lidt af hvert (det hele faktisk) bl.a. avancerede fælder, indianere, slanger, nazister og Gud. Han får sjældent lov til at hvile sig, men filmen finder overraskende nok også tid til set-up og suspense med atmosfære. Du får lov at beundre den eventyrlige skat, hver eventyrlige opdagelse. Anslaget er et godt eksempel, men jeg vil ikke spolere noget.

Actionscenerne selv er også nogle bemærkelsesværdige konstruktionerne, hvor det ene problem lægges oven på det andet og får os helt ud til kanten af sædet. Forholdene mellem karaktererne er ikke specielt interessante, der er logiske problemer med historien og filmen slutter uden store muligheder for perspektivering. Det er jeg nu lidt ligeglad med.

S. Rico

begyndte med denne sjove og ”glimt i øjet” actionfilm. Harrison Ford fortjener en hel del af æren, da disse film ikke ville være det samme uden ham. Ford er ikke verdens bedste skuespiller, men denne type roller passer perfekt til ham.

Wayne

Jeg så filmen til premieren den 15. januar 1982 i det som hed Royal Cinema, og lå der hvor Royal Scandinan Casino, ligger idag i Aarhus.
Jeg husker al den hype som var omkring filmen, længe inden den blev vist i biffen. Det var jo Hollywoods to unge wonderboys, Steven Spielberg (som havde lavet Jaws og Nærkontakt af 3 grad - og som gik igang med ET, lige i forlængelse af Raiders) og George Lucas som var midt mellem Imperiet Slår igen og Jedi-ridderen vender tilbage, i Star Wars-sagaen.
Jeg kan huske at jeg læste alt hvad jeg kunne støve op, omkring projektet - og dengang måtte man nøjes med det man kunne finde i aviser og ugeblade, og så iøvrigt se hvad der blev vist på tv, inden premieren.
Harrison Ford skulle ikke have haft rollen, for Lucas mente ikke at han ville bruge ham i begge projekter (Star Wars og Indiana Jones) i stedet castede man bla. Tom Selleck, der på det tidspunkt var kendt for Tv-serien Magnum. Da han blev forkastet, så man ham senere i den meget Indiana Jones inspirerede High Road to China, som ingen husker mere).
Heldigvis tog Lucas en ny beslutning, og vi fik den eneste rigtige Indy - Harrison Ford - som med sin selvironiske facon var perfekt i rollen som den afdæmpede og habitklædte professor Dr. Jones, der kunne forvandle sig til en bandende, adrealin-bombe, med hat, skægstubbe, læderjakke og pisk i løbet af en flyvetur. En slags Dr. Jekyll og Mr. Hyde.
Tænk at være ansvarlig for en helt ny stil - den casual stil vi kender idag, hvor det er helt normalt og sejt at mænd lader skægget stå i en dag eller to - og hvor slips og jakkesæt er blevet afløst af cowboybukser, og skjorte uden slips.
Så meget betød filmen, for det meste af den vestlige verden.
Selve filmen var en sand tur i tivoli - den ene mere opfindsomme scene, afløste den næste, og det som var helt særligt var den fart det hele foregik i.
Lige fra den første, hvor vi møder Indy på vej ind i et tempel i Peru, fyldt med geniale dødsfælder (ingen glemmer den gigantiske rullende sten, som Indy løber om kap med, giftpilene og Indys måde at slippe godt fra det hele på - blot for at blive snydt af sin rival, Dr. René Belloq. Og hvordan han slipper væk i sidste sekund med vandflyver, med giftpile susende om ørerne). Ikke engang selveste James Bond kunne prale med en åbningsscene i det tempo.
Og man kan blive ved. Den geniale scene i Marions værtshus i Nepal, hvor indy kæmper mod Gestapos Major Arnold Toht - branden og brændemærkningen af Toht.
Aben og jagten gennem Cairos gader, efter den bortførte Marion, sammen med Indys tro følgesvend Sallah. Blandt andet med den geniale "kamp" mellem en gigantisk sabelsvingende beduin - og Indy som kigger på mens den anden forbereder sig til en drabelig kamp - hvorefter Indy trækker pistolen og skyder ham (angiveligt skulle Harrison Ford faktisk have kæmpet, men da han var lidt sløj fandt han på det andet istedet og det beholdt man heldigvis).
Opdagelsen af hvor den forsvundne by Tanis er og stedet hvor arken er gemt - og tilfangetagelsen, blandt de mange slanger (I hate snakes).
Den vilde jagt, hvor Indy sætter efter Nazierne og stuntet hvor han hænger under en lastbil, og alligevel får overmandet chaufføren, og bjærget Arken (bare for at blive snydt igen på åbent hav).
Og endelig det store show-down til sidst, hvor nazisterne og Belloq får deres velfortjente straf.
Der er kun få actionfilm, som ikke på en eller anden måde er påvirket af Indiana Jones - væk var dvælende eftertænksomhed, og ind kom handlekraftig action, med en stor portion humor.
Og man kan stadig ikke sætte en finger på filmen, den er stadig lige så ung og dynamisk som den var for mere end 30 år siden. Spielberg og Lucas viste os hvor grænserne var, og brød dem som de første.
Alt hvad der kom i kølvandet var kun blege kopier - Jagten på Nielens Juvel og Allan Quaternain historierne, for eksempel.
Kun efterfølgerne, og især Det sidste korstog nåede næsten samme højder som den første historie, mens kun actionscenerne var af samme kvallitet i Templets forbandelse. Den sidste film var desværre en fejltagelse.
Et koriosum er at mine jagten fra Templets forbandelse, faktisk skulle have været med i den første film - men det blev sorteret fra, da det ville have været for meget, tænk engang.
Den 15. januar 1982 havde jeg en af de bedste oplevelser, i biografen - og filmen er stadig, for mig, noget af det bedste der er lavet, nogensinde.

memme

I LOVE INDIANA JONES!!
jeg har altid elsket ham og ham spiller fantastisk! bravo

movieholic

Skulle bare have knægten med ind og se en af min tids helte, og han var hel vild selvom der hverken var avanceret computerteknik eller de helt vilde biljagter! Dog har vi nu invisteret i alle 4 film da han er blevet fan :-)

Annetteuser/136187

Indy ER bare den bedste!
Ingen anden helt formår med samme stil at rode sig ud i en duel med en åbenlyst ypperlig sværdkæmper- for blot at agere noget så uheroisk ved at trække sin pistol og skyde manden, og dermed skide højt og flot på alt fra fair play til ridderlighed.

Han er da bare fantastisk :)
Ingen tvivl om at filmen skal hyldes ved at ses i biffen.
Hvis nogen fortjener det, er det Indy!

Erik S.user/11871

Hellere repremierer end remakes!

Clausen

Hvorfor vise den film igen? Den er da skidegod, men mon ikke de fleste af os har set den uendeligt mange gange på TV?

Jensuser/360802

Hvis nogen film fortjener at få en repremiere med forbedret lyd og forbedret billedkvalitet, er det den første Indiana Jones film! Filmen der introducerede eventyren over dem alle! Har aldrig selv set den i biografen, og nu får jeg tilmed muligheden med stærkt forbedret lyd- og billed- side :-)

Jep, der er vældig god grund til at denne film fortjener en ekstra tur i biffen... sammenlignet med andre repremiere.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.