Cookie- og Privatlivspolitik

Inderst inde

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en varm, humoristisk grundstemning. Den indeholder imidlertid en del dramatik, i form af hovedfigurer i farefulde situationer, mareridts- og katastrofescenarier, samt truende figurer. Det vurderes at dette vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
27.08.2015
| |
1 time 34 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Inside Out
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 2D - eng. tale, 3D - eng. tale, IMAX 3D - dansk tale, IMAX 3D - eng.tale, 2D Babybio - dansk tale, 2D Babybio - eng. tale
|

Filmen 'Inderst inde' giver svaret på, hvad der foregår inde i hovedet på dig selv og andre mennesker.

Pigen Riley er netop flyttet med sine forældre til San Francisco, og hendes følelser er naturligvis flyttet med. Inderst inde, altså i hendes tanker, bor der nemlig fem grundlæggende følelser, der får Riley til at tænke og gøre enten det ene eller det andet.

Deres navne er Glæde, Frygt, Afsky, Triste og Vrede. De findes i alle mennesker, men særligt Glæde er gået en hård tid i møde hos Riley, der savner sin gamle by og venner. Rileys følelser er dog noget ganske særligt, og sammen drager de ud på et eventyr i forsøget på at gøre hende glad for sin nye tilværelse.

Pixars 15. film er deres mest ambitiøse til dato. I filmen sættes ansigt på en række fundamentale menneskelige følelser, og deres daglige arbejde i de forskellige personers tanker. Det kan lyde indviklet, men der er stadig tale om en animationsfilm for langt det meste af familien.

'Inderst inde' har høstet ros fra alverdens kritikerne siden den fik urpremiere i Cannes. Den er instrueret af Pete Docter (manden bag Monsters Inc. og Up), og filmen vises med både dansk og original tale. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1778 votes)
5
5.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Ens egne følelser for filmen drejer som en vejrhane fra stille beundring til høj latter og tilbage igen, og det også, at det selvsagt er næsten umuligt at følge Rileys opvækst uden at sammenligne med ens egen dannelseshistorie." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "'Inderst inde' er både sød, smart og hjerteskærende. [...] Den film skal bare ses." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] et oplagt og anbefalelsesværdigt mål for hele familien. Måske fraset de allermindste, der nok hurtigt bliver hægtet af begivenhederne." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "'Inderst inde' bobler uhæmmet af fantasi og overskud. Og selve kernen i genialiteten er, at filmen konstant giver nye vinkler på de børne- og familiekonflikter, vi kender til hudløshed fra andre film." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] filmens overskud af fantasifuldhed og visionær fortællekompetence gør 'Inderst inde' til en særlig filmoplevelse." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Alle vi kan kun blive klogere på os selv og hinanden og samtidig more os af fuld hals, helt uden prinser, prinsesser og vamle musicalopstød!" (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Inderst inde' er [...] sin egen og den bedste Pixar-film i lang tid. Du skal faktisk tilbage til 'Wall-E' og 'Op!' for at finde historier med helt samme dybde." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Metteuser/592580

jeg var meget overrasket over filmen. Den var meget sød og historien er forståelig både for børn og voksne.

:-)user/328480

Super god film, men masser af hygge og god stemning, men som også indeholder en dybere mening. Helt klart værd at se - ikke kun for familier

Christina

Den var virkelig god og vil helt klart se den igen!

joan

Fantastisk film fra pixar, som bare skal købes 3.12 - 2015 - det er festligt og farverigt...

Amorkk

Den har fået 4 stjerner.. Var inde og se den med knægten og flere gange måtte jeg forklare knægten hvad der skete og hvorfor(knægten er 6år) - Og ikke mere end 30min inde begyndte knægten at kede sig.

Selv for en som mig som godt kan lide en god tegnefilm synes jeg der manglede noget.
Men filmen er da værd at se også for de små

Michele

Genialt tankegang at lave sådan en film. Den rammer både hos børn og voksne på to helt forskellige måder. Morsomt at frembringe hverdagsproblematikker som pingpong'en mellem mænd og kvinder i dagligdagen.
Skulle den have flere stjerner i mine øjne, skulle der være mere at netop disse hverdagsproblemer og ikke så meget omkring den her indre verden, hvor kuglerne forsvinder :-)
Genialt btw at starte med en kortfilm. Den fangede publikum lidt mere end de normale 20 minutters reklamer/trailere :-)

Signe

Jeg var lidt skeptisk med animationsfilm, men jeg blev positivt overrasket. Super godt lavet og virkelig god film. Den giver lige lidt ekstra stemning med forfilmen om Lava. Bedste anbefalinger herfra :)

Mathias

Min kæreste og jeg havde fået et gavekort på 2xwhopper menu på burger king og en tur i biografen.

Burger King kom vi ikke på, men vi var hurtigt enige om at vi gerne ville ind og se Inderst inde.
Vi kom ned til biografen og fik købt lidt slik og sodavand vi kunne tage med ind.
Det hele startede godt og jeg vandt Biospillet og en sodavand.

Da lyset blev slukket, sad vi og ventede spændt på filmen som vi havde haft det morsomt over ved traileren. Filmen startede og to der var en vulkan som sang.

Nogle minutter inde i "filmen" sad ikke kun vi, men hele biografen og undrede os over om det var den rigtige sal vi var kommet ind i, men det var det.
Lava, hed kortfilmen der blev spillet inden. Vi fandt aldrig en sammenhæng i hvorfor den var der og syntes alt i alt bare det var underligt.

Men selve Inderest inde, nød vi i fulde drag. En rigtig familiefilm hvor både små og store kan grine med. En masse klodsede små "hovedpersoner" og samtidig en sød historie.

Helt klart en film vi vil se igen når den udkommer på DVD.

Helgeuser/290981

En film som sikkert får både børn og ikke mindst voksne, til at tænke sig lidt mere om ved fremtidige problemer i hverdagen.

Ninse

se den

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.