I ‘Ileksen’, efterfølgeren til Dennis O’Rourkes første film ‘Yumi Yet’, skildres Papua Ny Guineas første parlamentsvalg i 1977 med en blanding af vildskab, humor og antropologisk detaljerigdom.
Ordet “Ileksen” er afledt af det engelske “election”, men det viser sig imidlertid, at også det spritnye demokrati i Papua Ny Guinea er afledt af det britiske politiske valgsystem. I filmen følger vi den purunge nations landbefolkning såvel som forskellige politiske kandidater, som fører ihærdige kampagner på stærkt personlige og opfindsomme måder.
En af kandidaterne fører for eksempel valgkamp med hjælp fra et støjende rockband, imens en anden tager fra landsby til landsby, iført en hovedbeklædning af fjer og med en megafon i hånden. Sidstnævnte råber et enkelt, men klart budskab: “Glem de andre!”
Som i mange af hans senere film viser Dennis O’Rourke med antropologisk klarhed de mange sociokulturelle og politiske dilemmaer, som opstår i en ny, postkolonial nation. Og så stiller filmen spørgsmål ved, om det er hensigtsmæssigt for Papua Ny Guineas befolkning at overtage en politisk styreform fra Vesten.
Ordet “Ileksen” er afledt af det engelske “election”, men det viser sig imidlertid, at også det spritnye demokrati i Papua Ny Guinea er afledt af det britiske politiske valgsystem. I filmen følger vi den purunge nations landbefolkning såvel som forskellige politiske kandidater, som fører ihærdige kampagner på stærkt personlige og opfindsomme måder.
En af kandidaterne fører for eksempel valgkamp med hjælp fra et støjende rockband, imens en anden tager fra landsby til landsby, iført en hovedbeklædning af fjer og med en megafon i hånden. Sidstnævnte råber et enkelt, men klart budskab: “Glem de andre!”
Som i mange af hans senere film viser Dennis O’Rourke med antropologisk klarhed de mange sociokulturelle og politiske dilemmaer, som opstår i en ny, postkolonial nation. Og så stiller filmen spørgsmål ved, om det er hensigtsmæssigt for Papua Ny Guineas befolkning at overtage en politisk styreform fra Vesten.