Cookie- og Privatlivspolitik

ID:A

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
24.11.2011
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
ID:A
|

I den danske thriller 'ID:A' vågner Aliena op ved en flod i Frankrig med et stort ar på maven og en taske med 2 millioner Euro, men uden erindring om hvad der er sket, eller hvem hun er.

Aliena søger tilflugt i den nærmeste by og opdager, at hun bliver jagtet af mystiske mænd. Med hjælp fra den lokale franske hotelejer slipper hun væk fra sine forfølgere.

Ved et tilfælde går det op for Aliena, at hendes accent er dansk, og hun beslutter sig for at tage til Danmark i håb om at genfinde sin identitet.

Da hun ankommer til Danmark, møder hun den internationale operasanger Just Ore. Han bliver udgangspunktet for hendes søgen, og langsomt begynder puslespillet at falde på plads for hende.

Aliena opdager, at hun stadig er forfulgt og erfarer hurtigt, at hendes fortid er mere kompliceret end som så.

'ID:A' har Tuva Novotny fra 'Sandheden om mænd' og 'Kandidaten' i hovedrollen.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (112 votes)
4.4
2.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... meget vellykket..." (Birgitte Grue)

  • Børsen

    "... i sin kerne en fascinerende meditation over identitet, erindring og en kvindes ret til sit eget liv. Således når Christiansen rigtig meget med de ressourcer, han har til rådighed." (Morten Dürr)

  • Ekstra Bladet

    "... et ekstremt konstrueret plot med tilhørende kortslutninger, og resultatet er en håndværksmæssigt habil, men på alle måder anonym spændingsfilm. Der tilmed ikke er synderligt spændende." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... en uhyggeligt mislykket film." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... forekommer lige så smart og overfladisk som den mærkværdige forkortelse i titlen." (Erik Jensen)

  • Berlingske

    "Værst er det dog, at man gaber over mere end budgettet kan kapere. ... Nærkampene ikke er koreograferede, så det er til at følge med i, hvad der præcist foregår - en helt afgørende faktor for om man kan føle scenerne i maven." (Kristian Lindberg)

  • Weekendavisen

    "'ID:A' fungerer ikke som thriller og er et ganske afskrækkende eksempel på europæiske co-produktioner, når de er værst." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
AufVideoSehen

Jævnt underholdende film, der sagtens kan bruges til at slå et par timer ihjel en enkelt gang. En ok videofilm uanset om det er VOD eller TV.

Mathilde

Det er ikke kun amerikanere der kan fremføre action i stor stil, og det beviser Tuva Novotny og Christian E. Christiansen pragtfuldt. Altså, jeg er bare vild med denne action film, der både har noget i indholdet og filmens titel. Apropo filmens titel, så er den tankevækkende, og efterlader en masse tanker til sit publikum der forventer at se den i biffen, og mon ikke i vil blive overrasket over resultatet når den er slut. Fem stjerner er hvad den fortjener, for den er fed, og selvom den aldrig blev populær, så gør den det godt som et anonymt action bud. Fed og anbefalesværdig på utroligt mange danske måder :)

Cary Grant

En god film, der viser troværdige roller i flotte omgivelser. Tidslinjen er dog tvivlsom nogle steder. Værd at se.

Cecilie

Så den på dvd, synes den er undervurderet. Forstår ikke den blev så så lidt?

Wayne

Ligner noget der kunne have være lavet i Hollywood. Der mangler dog noget dybde, det virker ikke sandsynligt at hun ikke taler mere med sin mand, da hun pludselig dukker op i Danmark igen. Men god måde at bygge historien op på.

Amalie Marieuser/33518

Denne film var rigtig dårlig. Der skete intet og fortryder at have brugt penge på den - valgte endda at gå midt i filmen eftersom der ikke var sket noget efter mere end en time. Spild af tid...

Peruser/738223

..egentlig den var okay, jeg har ikke fortrudt jeg var inde og se den :)

Cecilieuser/166172

Det er den bedste danske film jeg længe har set... Jeg havde ikke de store forventninger, da jeg normalt synes danske film ikke helt rammer plet. Men det kan man ikke ligefrem sige om denne!
Jeg glemte helt det var en dansk film jeg så. Kan helt klart anbefales at se!!!

Janieuser/393471

Super fed film, er personligt selv vild med Tuva Novotny som skuespillerinde og valgte at se denne film netop derfor.

Filmen starter langsomt da man skal introduceres for filmens tema som er at Ida/Aliena har mistet hukommelsen og befinder sig i Frankrig. Langsomt finder hun tilbage til hvor hun kommer fra (Danmark) og sin mand. Og SÅ STARTER filmen med eksplosivt tempo........................

Rigtigt godt skuespil fra Tuva og alle de andre personer i filmen, super gode fight-scener, og indlevelse i hvad der sker fra instruktørens stol.

Kan/skal ikke sammenlignes med dyre hollywood film, en god solid dansk film med POW i. (Endelig)

5½ af 6 stjerner herfra, hvoraf de 1½ er for Tuvas skyld ;)

brian

havde købe billet til filmen inden den var anmeldt, så da jeg så anmeldelserne blev jeg skuffet over jeg havde købt billet, men var inde og se den, næsten helt alene i biografen, men filmen var jo rigtig god. så lige en husker til mig, anmeldelser er ok, men dermed ikke sagt at de altid holder

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.