Cookie- og Privatlivspolitik

Ice Age 3: Dinosaurerne kommer

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
01.07.2009
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ice Age: Dawn of the Dinosaurs
|

I filmseriens tredje omgang, 'Ice Age: Dinosaurerne kommer', begiver flokken sig ned i en forunderlig underjordisk verden.

Her kommer de i nærkontakt med dinosaurer, må kæmpe mod såvel vild flora som glubsk fauna og møder en nådesløs, énøjet, dino-jagende væsel ved navn Buck.

Manfred og Ellie venter sig og afventer spændt deres baby-mammuts ankomst til verden.

Dovendyret Sid ryger ind i genvordigheder, da han stifter sin egen umage familie efter at have fundet nogle dinosaurusæg.

Sabeltigeren Diego er bekymret for, om han er ved at blive for "blød" af at være så meget sammen med sine venner.

Scrat er denne gang, foruden sin evige mission - at få fingre i det agern, der altid smutter fra ham - oppe imod en kvindelig agernsamler, et møde der måske kan føre til ægte kærlighed.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1886 votes)
4.6
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... Kan nydes mindst lige så meget af voksne som af børn, for dens verbale humor er begavet, og den er lavet med et stilistisk artisteri, der er fuldstændig forbløffende." (Ebbe Iversen) ()

  • Ekstra Bladet

    "... absolut en fin og værdig afslutning for de søde, sjove dyr, men forhåbentlig er det også deres sidste optræden på biograflærredet." (Kirstine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "For de voksne er der et par spredte latterudbrud at hente, men så heller ikke meget mere - men hvad gør det, så længe poderne stadig hopper og jubler?" (Frederikke Lett) ()

  • Politiken

    "Der er fnis for alle pengene." (Søren Vinterberg) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
madsuser/536910

super film for børn og voksne over 2 År. Den er sjov og følger samme humor som 1 og 2. kan den blive bedre? Anders og Mads

Josefine

den er vildt sjov lige mig skal så meget have den på dvd

Hersom

Filmen følger godt op på Ice Age universet som vi er blevet introduceret til i film 1 og 2.
Denne gang får vi dog også følgeskab af en noget brutaltudseende moder til Sids tre foster børn. Dette kommer der meget sjov ud af.

Filmen er godt animeret og kan ses af børn og barnlige sjæle i flere aldre. Selv nyder jeg gang på gang at se den sammen med min 5-årige datter.

Inge

Jeg havde lovet mit barnebarn på 10 år at gå med hende. Jeg må sige at jeg blev overrasket over hvor velspillet og sjov den var.
Inge

Valentinauser/893660

En super Sjov, Sød og Flot lavet film !
Den er bestemt ikke kedeligere end Ice Age 1 & 2 , den holder niveauet oppe og er spændende og overraskende.

Det er bestemt en film man skal se hvis man er til tegnefilm og animation :D

Hanne

sjov, sjov og sjov

Renéuser/117981

rigtig god 3'er man kan sagtens se den selv om man ingen børn har men elsker tegnefilm. bedre end de første to. Fed historie

Astoruser/8282

Der er ingen tvivl om, at filmskaberne af denne film har taget ved lære. De ved, at publikum er vilde med det lille dyr, som er så glad for nødder, og nu har de endda sat et lille forelsket hun-dyr ind også. De er ret morsomme sammen, og der er smil på læben og nogle gode grin ved disse lejligheder.
Lidt alvor er der også, da sabeltigeren er blevet lidt ældre, men det forstår børnene (og deres far) godt, og det er helt ok. Stakkels tiger ;-)
Alt i alt en rigtig god film, som hele familien sagtens kan grine lidt af

Anonymuser/0

begge mine drenge og min kone var vilde med denne film jeg var selv overrasket over at de kan blive ved med at gøre det de gør de forsætter med at udvikle historien uden den bliver dårliger snares bliver den bedre og bedre.
glæder mig til firen kommer.

Helle

Helt som forventet

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.