Dokumentarfilmen 'I morgen' viser, hvad der bliver gjort for at forhindre klimaforandring i verden.
Instruktørerne Mélanie Laurent og Cyril Dion sætter en bevægelse i gang for at skabe en bedre fremtid for deres børn.
De møder med øko- og miljøaktivister og rejser til forskellige steder rundt om i verden, bl.a. København, hvor tre fjerdedele af hele landets befolkning ejer en cykel, og Detroit i USA med store, økologiske haver midt i byen.
'I morgen' er Mélanie Laurents tredje værk af spillefilmslængde som instruktør, men den 33-årige franskmand er bedst kendt som skuespiller i internationalt anerkendte film som Inglourious Basterds og Beginners.
Dokumentarfilmen "I Morgen" giver nogle nye og inspirerende svar på vores tids allerstørste udfordringer: klima, miljø, overbefolkning og fødevaremangel, de økonomiske magthaveres overherredømme, repræsentativt demokrati og ulighed. Hvordan kan vi håndtere de kæmpestore multinationale virksomheders økonomiske og destruktive magt, frihandelsaftaler, pengeskabelse og systemernes ensretning, kontrol og undertrykkelse af befolkningen.
Jeg gik derfra med et lettere sind, en følelse af at kunne gøre noget selv og i fællesskab med andre, samt lysten til at dele filmen med mange, mange andre.
Titlen står i vejen for den sidste stjerne - "I Dag - Nu" ville have været mere passende.
Dokumentarfilmen ”I morgen” er særdeles kreativ og inspirerende. Selv om man ikke skulle tro det muligt, så omhandler filmen på fængende vis både fremtidens påtrængende globale klimaudfordringer, alternative muligheder inden for finansverdenen og skoleundervisningen - samt samfundsstyre ved såkaldt ”borgerligt ombud” i stedet for det sædvanlige repræsentative demokrati !
Den hjertelige dokumentarfilm må bestemt også kunne anbefales som diskussionsoplæg i mange vidt forskellige undervisnings- og forenings-sammenhænge.
Bruger anmeldelser (2)
Skriv din egen anmeldelse