I dramaet 'Hvad med Kevin?' bliver Eva (Tilda Swinton) gravid.
Eva sætter sine egne karriereambitioner til side og fokuserer på sit nye familieliv. Hun føder sønnen Kevin, men forholdet mellem mor og søn er problematisk fra starten.
Da Kevin bliver 15 år gammel, gør han noget, som er så irrationelt og utilgiveligt, at hele samfundet vender sig imod ham, imens Eva prøver at tackle sin sorg og skyldfølelse. Har hun nogensinde elsket sin søn? Og bærer hun en del af ansvaret for Kevins forfærdelige handlinger?
'Hvad med Kevin?' er baseret på Lionel Shrivers roman og har Tilda Swinton (Oscarvinder for sin rolle i Michael Clayton) og John C. Reilly (Carnage) i rollerne som Kevins forældre.
Kevin spilles af den unge Erza Miller (Another Happy Day), og filmen er instrueret af Lynne Ramsey ('Ratcatcher', 'Morvern Callar').
Utroligt at man har taget en mors fortvivlelse og usikkerhed, en møgunge, rystet det sammen og lavet det til drama. Filmen emmer af overdrevne akademiske overvejelser, om hvorvidt vi er født onde eller bliver det. Jeg vil ikke gå så langt som at sige det er et mesterværk. Men den får klart pokalen for at være hyper- analytisk.
- kan man ret hurtig konstatere!
Grunden til at denne film virkelig er lykkedes og er så fængslende som den er, skyldes - efter min mening - de yderst kompetente børneskuespillere, som filmen byder på!
Jeg går altid målløs fra biografen når et barn har præsteret at spille skuespil, som om vedkommende aldrig havde haft et manuskript i hånden (modsat eks. Susans søn i Desperate Housewives - som kan irritere mine øjne og øre noget så grusomt!)
Jeg ku' rigtig godt li' den her film - men jeg sad på samme tidspunkt også med en ambivalent følelse, fordi den sætter bestemt nogle ubehagelige tanker i gang.
Fremragende, foruroligende og forfærdelig film. Det er sjældent, jeg har set så gennemført en film, den kan absolut anbefales til alle jer, der elsker film. Kun for voksne - den er svær at få sig gjort færdig med, den sidder stadig og nager...
Vi diskuterede om børn kan fødes onde eller om alle mennesker bliver født ens. Man får sine tvivl når man ser denne film.
En film som godt kan være svær at anbefale til vennerne, men vi syntes ihvertfald den var god.
Det er en rigtig spændende film, og kan godt lide den måde den er bygget op på.
Det er en barsk film, der kryber helt ind under huden.
Filmen illustrerer Evas psykologiske situation perfekt. Intet bliver vist i kronologisk rækkefølge. Det er faktisk svært at vide hvad der er fortid, nutid og fremtid. Hvor begynder flashbacket? Efter filmens begivenheder (som jeg selvfølgelig ikke afslører) er Evas hoved så rodet og så krævende efter et svar på årsagen bag ulykken, at det ikke vil virke naturligt at vise filmen kronologisk. Hvis du mangler svar på hvorfor noget besætter eller plager dig, så kan du vel ikke vide hvor du skal starte.
Centrumet for Evas lidelser er dog soleklart - hendes søn Kevin, der får leveret fantastiske præstationer af Rock Duer, Jasper Newel og Ezra Miller. Sjældent bliver ondskab portrætteret med sådan en kræft. Hver eneste handling han udfører, hver eneste ord han siger, hver eneste blik han sender synes at være der for at såre sin mor. "Det er jo bare et barn", vil de fleste nok sige, når de hører det. De samme vil nok også indse, hvor grueligt de tog fejl, når de ser på Kevin.
"We Need to Talk About Kevin" er en lidt sjov titel, fordi der bliver aldrig snakket om Kevin. Eva virkede ikke lige frem entusiastisk om at få et barn, og siger direkte til ham, at hun foragter hans fødsel. Eva prøver dog nogle gange at få snakket med Kevin eller at få snakket om Kevin med andre, men på de tidspunkter er det for sent. Kevin ved præcis hvad hun er ude på og vil under ingen omstændigheder lege med. Den eneste der skal leges med er Eva. Kevins far er for godtroende til at betvivle sin dysfunktionelle familie og snakke om Kevin.
Jeg har et problem med filmens tema om manglende moderlig omsorg og dens konsekvenser. Jeg finder bare ikke filmen særligt belærende på det område, når Kevin selv fremstår som djævlens yngel fra starten af. Hvornår tog Kevins psykopati og selvstændighed over? Er det virkelig Evas skyld, eller er Kevin bare et unaturligt ondt barn? Man stiller også sig selv spørgsmålet "hvad nu?", når man har konstateret, at Kevin er en dæmon. Man bliver først deprimeret og derefter en anelse apatisk, når filmen ikke virker til at ville opnå ret meget andet end den elendighed, der finder fodfæste ret tidligt i filmen.
super god og tankevækkende film der sætter sig, formåede heldigvis at leve op til forventningerne fra bogen med det flotte skuespil...
...og kan vi ikke elskes vil vi respekteres. Eller frygtes. Eller Hades - hvilket Kevin vælger frem for slet ikke at betyde noget for nogen.
En ubehagelig, men stærk og tankevækkende film.
Et visuelt mesterværk.
Fantastiske skuespillerpræstationer.
En feel-bad film. Og dog; end gene problemer med end teenagebørn virker complete ubetydelige after at have set denne film...
Jeg følte mig lidt utilpas ved at se filmen , den rørte nogle stærke følelser, viser en mor som konstant vil sin søn det bedste, men kan ikke nå ind til ham uanset hvor godt hun vil ham. Han er komplet umulig at gøre tilpas.
Jeg synes, det er en stærk film, og bør ikke ses med folk med sarte nerver.
Frygtelig film, det er ren føelsesporno, - og det er bare så røvkedeligt...
Bruger anmeldelser (53)
Skriv din egen anmeldelse