Cookie- og Privatlivspolitik

Hushpuppy

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
03.01.2013
| |
1 time 34 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Beasts of the Southern Wild
|
Versioner: se alle
2D, Originalversion
|

I dramaet 'Hushpuppy' bor seksårige Hushpuppy (Quevenzhané Wallis) med sin far i et udstødt, fattigt men sammentømret samfund i Louisianas sumpområde.

Hun er klart bevidst om den større sammenhæng i universet, polerne smelter, og urokserne, der huserer i hendes fantasi, vil føre til jordens undergang.

Men det er vigtigt for Hushpuppy at holde modet oppe, for en dag vil hendes far ikke længere kunne beskytte hende. Uundgåeligt kommer oversvømmelsen, men fragmenter af det fattige samfund består, og da farens helbred skranter, begiver Hushpuppy sig ud på en søgen efter sin mor.

I 'Hushpuppy' smelter magi, fantasi og den barske virkelighed sammen. Filmen var samtidig omdrejningspunkt for masser af ros ved dette års Sundance Film Festival.

'Hushpuppy' er instrueret af Benh Zeitlin, der vandt debutantprisen Caméra d'Or ved sidste års filmfestival i Cannes.

'Hushpuppy' er nomineret til fire Oscars, heriblandt Bedste film og Bedste kvindelige hovedrolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (468 votes)
4.2
5.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Hushpuppy' er rå og vild energi, blandet med stille magi, orkestreret med imponerende sikker hånd af den debuterende instruktør, der forstår at lege med både fortælleformer og virkemidler." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Et mesterligt lille stykke magisk socialrealisme... en varm, bevægende og livsbekræftende historie..." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... en næsten naturstridigt blændende præstation af den bette Quvenzhané Wallis - jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har set et barn levere noget tilsvarende som skuespiller. Hvis man overhovedet har det mindste tilovers for mediet, er det her en af de film, man SKAL se." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... en helt igennem vidunderlig film, der først of fremmest står og falder med sin uforlignelige hovedrolleindehaver. [...] Wallis forlener den krævende rolle som Hushpuppy med benhård attitude, drømmende naivitet og en kvintessentiel umiddelbarhed... Hun er uforglemmelig, rørende og sej." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... en dybt original, fabulerende film... den lille krøltop Quvenzhané Wallis med den stive nakke leverer en af de mest bemærkelsesværdige børnepræstationer på film nogensinde. [...] Også [Dwight Henry] er aldeles uafviseligt fremragende..." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Hushpuppy' er en billedfest og en af de mest originale barndomsskildringer, der er set i hele filmhistorien." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Benedicteuser/115879

Hushpuppy er en overaskende og rørende film. Normalt er jeg ikke til anmelder darlings, men denne her overraskede mig sgu positivt. Og så er lillepigen jo bare sej!

Rasmus

Uden sammenligning en af de værste film, jeg nogensinde har set. Den er så upassende og usammenhængende på alle måder. Undgå den!

Lea

Jeg havde nævnt for min mor, at jeg virkelig gerne ville se "Hushpuppy", da jeg ofte har en smag for intellektuelle indie-film, og som en overraskelse, inviterede hun mig derfor i biografen!

Efter at have set en magisk trailer og læst tusindvis af rosende anmeldelser gik jeg ind i biografen med en god mavefornemmelse. Indie-film er en farlig genre, da det kan være så originalt, så intellektuelt og så fyldt med individualitet, at publikummet simpelthen ikke kan relatere til historien.
Sådan var min oplevelse, og min mor, som aner intet indenfor filmkundskab kiggede på mig og sagde:"Hvad handlede den egentlig om?" Og selvom jeg studerer filmkundskab, må jeg ærligt indrømme, at jeg svarede: "Jaa, altså - det ved jeg sku ikke,"

Jeg må indrømme, at den er ufattelig fascinerende: utrolig flot skuespil fra den unge Quvenzhané Wallis, som blandt andet er nomineret til en oscar for sin utrolige præsentation.
For ja, skuespillet var fantastisk. Manuscriptet var godt, men historien "lackede" ifølge mig.
Imens jeg sad i biografen blev jeg næsten så frustreret, at jeg sad og opfandt min egen historie, vurderede hvordan jeg ville have ændret plottet, så filmen kunne skabe en eller anden form for præmis....Der er tydelig for alle seer.

De fleste, professionelle, filmanmeldere elsker den her slags film. De har en kærlighed for indie-film, fordi det giver seeren mulighed for at deltage i filmen, men somme tider, har publikum brug for at "bare lidt" bliver serveret på et sølvfad.

Desuden havde jeg ufattelig svært ved at forholde mig til karakterene. Hushpuppy, det var ganske let, og jeg elskede hendes karakter, men kærligheden til hendes far havde jeg svært ved at relatere til. Jeg blev næsten vred over, at hun vendte tilbage til faderen, jeg blev vred over, at han ikke sendte hende væk, efter de var blevet evakueret, og det irriterede mig, hvor følelseskold han var imod hende under stormvejret.

Men dog, så var det altså en sød film. Symbolikken i de store "vilddyr" var ufattelig smuk og gennemført, skuespillet fra begge parter var virkelig imponerende, men filmen er ikke for en gennemsnitlig dansker, der er vant til at præmissen/budskabet bliver lagt på et sølvfad.
Jeg leder skam stadigvæk efter den.

Derfor bliver det kun til tre stjerner, som gives for skuespillet og filmens dramaturgiske virkemidler indenfor symbolik.
Den skaber bare ikke nok fremdrift, det er et problem, og så er den simpelthen for "overhypet".

Metteuser/593839

Dygtig lille pige, en sand perle af en skuespiller...men det var så det - symbolikken med ur-okser /ur-mennesket etc. virkede forceret..lidt søgt... To familiemedlemmer fik decideret kalme af det håndholdte kamera i starten, der gav meget rykvise billeder...så nej...ikke en succes.

SigneHansen

Normalt har jeg lidt "problemer" (om man vil) med social-realistiske fortællinger om slum-kvarterer, druk og fattigdom. De fanger mig aldrig rigtigt og jeg føler lidt at jeg sidder og kigger på uret og venter på det er overstået. Med Hushpuppy (eller Beasts of the Southern Wild) var det anderledes.
Ikke nok med at Quevenzhané Wallis måske er noget af det mest nuttede jeg nogensinde har set - så sparker hun fandeme også røv! Hun er for sej!
Jeg elskede at det ikke var udelukkende socialrealistisk "dokumentar" men at der var nogle fantasy-elementer - hvilket jeg synes var rigtig interessant.
Desuden er det en super smuk film!

Caritasuser/925347

Jeg er dybt imponeret over hvor magisk og eventyragtig en så billig film formår at være! Der er en anelse CGI, men for det meste findes magien i umiddelbart kedelig natur og huse byggede af skrald! Jeg var rørt til tårer, henført til fantastisk barnlig undren over verden - selv den barske side. Filmen er ulig noget jeg har set før - den minder en anelse om Terrence Malicks flotte 'The New World', men virker mindre bevidst og prætentiøs. Dybt original, storslået, intim og fuld af hjerte. Mesterværk!

Annemette

Brug pengene på noget andet.

Madsuser/538741

Ja som man kan se er mange brugere skuffede over filmen og jeg kan kun være enig.
Men, den giver måske lidt mere mening hvis man ikke tænker den som mainstream (som Filmguy også nævner).
At gå i biffen for den (med de hundredevis af kroner det jo indebærer :)), giver meget nemt en skuffelse. Jeg kom ud med en underlig hul fornemmelse af ikke rigtigt at have været blevet rørt, og at den var småsentimental, selvom jeg godt kan se alvoren i filmen. Den fungerer bare slet ikke godt nok, desværre. Smuk skuespilspræstation af lillepigen, helt bestemt. Men det er der jo så mange der kan, hvis man nu skal være lidt hård.

Plot er vattet. Dialog er sentimental og lidt overgearet for en så lille pige. Billeder er flotte, men ikke blændende. Dramatik virker søgt.

Ulla

Hushpuppy spiller godt, men er meget skuffet over filmen. Havde forventet noget andet.

Dickuser/188417

Det er næsten ikke til at tro at der er mennesker i USA der lever som i denne film. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Det bedste ved filmen er hovedrolleindehaverens skuespilpræstation.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.