Cookie- og Privatlivspolitik

Hushpuppy

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
03.01.2013
| |
1 time 34 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Beasts of the Southern Wild
|
Versioner: se alle
2D, Originalversion
|

I dramaet 'Hushpuppy' bor seksårige Hushpuppy (Quevenzhané Wallis) med sin far i et udstødt, fattigt men sammentømret samfund i Louisianas sumpområde.

Hun er klart bevidst om den større sammenhæng i universet, polerne smelter, og urokserne, der huserer i hendes fantasi, vil føre til jordens undergang.

Men det er vigtigt for Hushpuppy at holde modet oppe, for en dag vil hendes far ikke længere kunne beskytte hende. Uundgåeligt kommer oversvømmelsen, men fragmenter af det fattige samfund består, og da farens helbred skranter, begiver Hushpuppy sig ud på en søgen efter sin mor.

I 'Hushpuppy' smelter magi, fantasi og den barske virkelighed sammen. Filmen var samtidig omdrejningspunkt for masser af ros ved dette års Sundance Film Festival.

'Hushpuppy' er instrueret af Benh Zeitlin, der vandt debutantprisen Caméra d'Or ved sidste års filmfestival i Cannes.

'Hushpuppy' er nomineret til fire Oscars, heriblandt Bedste film og Bedste kvindelige hovedrolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (468 votes)
4.2
5.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Hushpuppy' er rå og vild energi, blandet med stille magi, orkestreret med imponerende sikker hånd af den debuterende instruktør, der forstår at lege med både fortælleformer og virkemidler." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Et mesterligt lille stykke magisk socialrealisme... en varm, bevægende og livsbekræftende historie..." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... en næsten naturstridigt blændende præstation af den bette Quvenzhané Wallis - jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har set et barn levere noget tilsvarende som skuespiller. Hvis man overhovedet har det mindste tilovers for mediet, er det her en af de film, man SKAL se." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... en helt igennem vidunderlig film, der først of fremmest står og falder med sin uforlignelige hovedrolleindehaver. [...] Wallis forlener den krævende rolle som Hushpuppy med benhård attitude, drømmende naivitet og en kvintessentiel umiddelbarhed... Hun er uforglemmelig, rørende og sej." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... en dybt original, fabulerende film... den lille krøltop Quvenzhané Wallis med den stive nakke leverer en af de mest bemærkelsesværdige børnepræstationer på film nogensinde. [...] Også [Dwight Henry] er aldeles uafviseligt fremragende..." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Hushpuppy' er en billedfest og en af de mest originale barndomsskildringer, der er set i hele filmhistorien." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marianne Lykkeuser/561483

Forstået på den måde, at jeg så den igår og synes den var rå, beskidt, uhumsk, primitiv og alkoholiseret. Tonen og sproget er barsk og jeg tænkte: trist fremtid for Hushpuppy selv om hun er sej.
Men i dag har filmens hovedperson lille Hushpuppy været i mine tanker, og dukker op igen og igen. Quevenzhané Wallis spiller rollen SÅ overbevisende, hun ER Hushpuppy. Hun fortjener en oscar.

anna sanduser/53570

Endelig kom jeg i biografen for at se Hushpuppies. Var meget spændt, da den jo havde fået mange priser. Det håndholdte kamera synes jeg var meget forvirrende, til tider gav det næsten kvalme pga rysten. Filmen var flot og grusom og den lille pige indtagende. Hvis man ser den fra et barns verden, som jo nok er meningen, synes jeg den var god. Kunne måske godt tænke mig at se den igen for at se om det forvirrende i det håndholdte kamera kunne "glemmes" lidt.

Pil

Rå, usødet og hudløs ærlig. God historie, realistisk og smuk, på en meget grum måde. Men lidt efter filmen, blev jeg i rigtig dårlig humør, og en slags: "Flot, men øh.. Hvad så?"
Smukt filmet, og et lille mesterværk. Men så er den heller ikke mere. Den lille pige er skabt til rollen, men øh.. Hun laver jo ikke særlig meget. Oscar værdig? Synes jeg nu ikke helt.
Kald mig iskold, men jeg er ikke solgt.

Mo

Efter lang tids venten var jeg i dag inde at se Hushpuppy. Primært ville jeg gerne se den på grund af alle dens priser og nomineringer, fordi jeg gerne vil studere film. Da jeg så læste folks reaktioner herinde blev jeg mere interesseret. Nogle lyder til at hade den og fraråder andre at se den, andre giver 5 eller 6 stjerner og priser den til skyerne. Er det sådan en film man enten elsker eller hader?
Nu har jeg set den. Og jeg er helt åbenlyst tilhænger. Den er så smuk, hudløs, barsk og tankevækkende, at jeg ikke kan andet end at holde af den. Dansescenen med mor-figuren var et rart afbræk med kærlighed fra en ellers meget hård film. På den anden side formår hovedpersonen Q Wallis at bløde den op med sine vioce-overs og udtryksfulde blik.
Det eneste jeg ikke helt forstod, var de store vildsvin og deres rolle i det hele. Der blev lagt op til noget større. På den anden side var de nok mest noget, hun forestillede sig. Noget hun skulle overvinde.

Jeg vil anbefale andre at se den. Man får sig en mavepuster. Hvis jeg nogensinde bliver noget inden for filmbrancen, så er det her en film, jeg ville ønske at have lavet. Filmingen er helt fantastisk.

Henriette

ja der er en del symbolik i filmen. Jeg tænker stadig over den! Jeg tolkede de forhistoriske vildsvin, som "de stærke som overlever", med relation til Q´s lærers historie og tatovering på låret. Men tror jeg skal se filmen igen på dvd, for at fange de sidste detaljer, som der jo er mange af!
Vh. Henriette.

Kirstenuser/441566

Den skønneste lille pige , med et fantastisk skuespil talent -men en meget anderledes film end vi havde forventet -
Der var mange fantastiske fortællinger ,drama ,overlevelse men ikke en film jeg vil anbefale ,det var en rodet film -

jannikrarupuser/351419

!!!

Marie Louise

Det er en meget mærkelig, fantastisk, forunderlig, rodet, forvirrende, eventyrlig film, som efterlod mig med meget, meget blandede følelser.

Det første laange stykke af filmen føltes nærmeste som at se en dokumentar fra en anden dimension. Ingen decideret handling, bare en masse .. observationer.
Jeg brugte desværre alt for meget tid på at lede efter en handling, et plot, en rød tråd, til rigtig at nyde filmen.
Da der endelig begyndte at forme sig mål og mening, var det nok lidt for sent for mit vedkommende.
Samtidig var jeg dog dybt fascineret af den lille hovedperson, der bar filmen med bravour. Ligeså elskede jeg urokserne, ideen bag, hele metaforen, opbygningen af deres historie og den måde de blev flettet sammen med Hushpuppys verden.

Der var så mange delelementer der fungerede, men den samlede oplevelse var meget, meget rodet.

Hvis du vil se den, så gør det i biografen (for effekterne kræver en stor skærm og en ordentlig lyd), men forvent ikke for meget. Lad være med at analysere og fortolke, bare .. mærk filmen og tænk ikke for meget.

Michael

”Hushpuppy” er en film, der på en ret så forunderlig vis mikser et hårdt, realistisk og fattigt bayoumiljø, der frygter uvejr og global opvarmnings stigende vandstande, med en lettere fantastisk atmosfære, som man ofte vil kunne støde på i en lettere optimistisk og eventyrlig børnebog. Det forunderlige her er, at hvor en film som Guilliermo del Toros ”Pan’s Lanbyrinth” opnår samme blanding af virkelighed og fantasi ved bl.a. at have en meget romantiseret eller gotisk visuel side, så er fotograferingen i ”Hushpuppy” nærmest det direkte modsatte – det ser på ingen måde iscenesat ud. Der er blevet gjort et stort nummer ud af kun at have naturlig belysning og kameraet er håndholdt det meste af tiden. Så hvor kommer det eventyrlige fra denne gang? Jeg tror, at det skyldes det faktum, at historien fortælles ud fra lille 6-årige Hushpuppys synsvinkel. Et godt eksempel på dette er, når hun slår sin syge far Wink så hårdt i brystet, at han faktisk besvimer. Det næste skud viser en gletsjer rive sig løs på Antarktis – næsten som om det var en konsekvens af Winks sammenbrud, da han er centrummet i Hushpuppys univers. Dette barns måde at se tingene på får det hele til at virke som et eventyr. Filmen har derfor en mulighed for at blive tidsløs efter min mening, noget der kan holde fast hele livet. Børn kan følge med Hushpuppys synsvinkel, og de kan reflektere over den, når de som voksne er blevet mere erfarne omkring verdenen. Tilgængelighed til børn og dybde til voksne.

Med så meget der afhænger af den barnlige synsvinkel, så kan man kun forestille sig, at det er et stort pres for titelrollen. Quvenzhané Wallis er heldigvis en 6-årig, der kan bære filmen på sine skuldre med en hårdfør karisma, hvor hun virkelig imponerer tilskueren med sit mod. Der er ikke kun tale om den tilhørende ”cuteness-factor”, der følger med hendes alder – børneskuespillere, der nøjes med det, har faktisk en tendens til at irritere mig. Karakteren og skuespillerinden bag står i sidste ende for stort set alle magisk elementer i ”Hushpuppy” (der er dog også andre faktorer i spil som fx navnene – hvem kalder sig selv for Hushpuppy og Wink?). Wallis leverer dog ikke det eneste bemærkelsesværdige skuespil i filmen. Henry Dwight (bager og offer for orkanen Katrina) spiller Wink på en ligeledes ganske overbevisende facon. Det er en ophidset mand, der kan få atmosfæren omkring sig til at vende på to sekunder: I det ene øjeblik er han livlig og festlig – i det næste er han vred og irritabel.

Filmen har dog noget, der kan tilbageholde visse tilskueres begejstring, mens resten vil være ligeglade eller måske endda lovprise ”Hushpuppy” yderligere for det. Der synes at være et større fokus på karakterer og stemning end et handlingsfyldt plot. Kedsomhed ramte mig lidt, da jeg ikke kunne holde op med at undre mig lidt over, om det hele ville føre til noget. Jeg erkender dog, at dette i højeste grad er et personligt problem og ikke kan bruges til at skyde filmen ned med. Det er en ekstraordinær oplevelse, som man sjældent vil støde på i biografen.

Seraphineuser/293036

Less is more :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.