Cookie- og Privatlivspolitik

Hushpuppy

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
03.01.2013
| |
1 time 34 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Beasts of the Southern Wild
|
Versioner: se alle
2D, Originalversion
|

I dramaet 'Hushpuppy' bor seksårige Hushpuppy (Quevenzhané Wallis) med sin far i et udstødt, fattigt men sammentømret samfund i Louisianas sumpområde.

Hun er klart bevidst om den større sammenhæng i universet, polerne smelter, og urokserne, der huserer i hendes fantasi, vil føre til jordens undergang.

Men det er vigtigt for Hushpuppy at holde modet oppe, for en dag vil hendes far ikke længere kunne beskytte hende. Uundgåeligt kommer oversvømmelsen, men fragmenter af det fattige samfund består, og da farens helbred skranter, begiver Hushpuppy sig ud på en søgen efter sin mor.

I 'Hushpuppy' smelter magi, fantasi og den barske virkelighed sammen. Filmen var samtidig omdrejningspunkt for masser af ros ved dette års Sundance Film Festival.

'Hushpuppy' er instrueret af Benh Zeitlin, der vandt debutantprisen Caméra d'Or ved sidste års filmfestival i Cannes.

'Hushpuppy' er nomineret til fire Oscars, heriblandt Bedste film og Bedste kvindelige hovedrolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (468 votes)
4.2
5.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Hushpuppy' er rå og vild energi, blandet med stille magi, orkestreret med imponerende sikker hånd af den debuterende instruktør, der forstår at lege med både fortælleformer og virkemidler." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Et mesterligt lille stykke magisk socialrealisme... en varm, bevægende og livsbekræftende historie..." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... en næsten naturstridigt blændende præstation af den bette Quvenzhané Wallis - jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har set et barn levere noget tilsvarende som skuespiller. Hvis man overhovedet har det mindste tilovers for mediet, er det her en af de film, man SKAL se." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... en helt igennem vidunderlig film, der først of fremmest står og falder med sin uforlignelige hovedrolleindehaver. [...] Wallis forlener den krævende rolle som Hushpuppy med benhård attitude, drømmende naivitet og en kvintessentiel umiddelbarhed... Hun er uforglemmelig, rørende og sej." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... en dybt original, fabulerende film... den lille krøltop Quvenzhané Wallis med den stive nakke leverer en af de mest bemærkelsesværdige børnepræstationer på film nogensinde. [...] Også [Dwight Henry] er aldeles uafviseligt fremragende..." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Hushpuppy' er en billedfest og en af de mest originale barndomsskildringer, der er set i hele filmhistorien." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mathias

Den var helt fantastisk jeg blev helt overvældet over filmen den måde hun spillede sin rolle på storslået og den fantastiske historie jeg tænker bare hold kæft ind god film jeg anbefaler den iverfald

Jimmy

Jeg er meget langt fra den verden, tænker lidt, om det overhoved kan passe...
Men jo, den findes jo nok. Derfor er den her film god for mig. Lidt at tænke over.
Måske jeg burde have givet den 4 stjerner. Også godt skuespil.

Nannauser/648706

Denne film bortførte mig. Væk fra dansk slud og hverdagens realitet og inviterede mig ind et forførende univers, som jeg overgav mig fuldt ud til.
Jeg tror, forklaringen på de polariserede anmeldelser fra os brugere netop kan findes i overgivelsen. Hvis man har nogle forbehold og en trang til at forstå alt konkret, så tror jeg man føler filmen distanceret, distræt og forvirrende. Filmen gør brug af scener, som ikke passer ind i den narrative fortælling, men som fungerer som stemningsbilleder, symboler eller følelsesallegorier.

Jeg kan ikke sige, om du vil finde denne film god, denne type film er virkelig en smagssag. Men for mit vedkommende den over min top 10 af yndlingsfilm. Fantastisk!

Viggouser/899254

Med de anmeldelser skulle vi da se denne åbenbart fantastiske film. Men uha da for en skuffelse...
Flot fotograferet men det er ikke nok til at holde en vågen.
Den var simpelthen bedøvende kedelig.
Fandt i øvrigt aldrig hoved eller hale på hvad den handlede om?!

Sofie

Utrolig smukke billeder og fantastisk skuespil. Dog forekom historiens retning mig uklar. Hvad filmen ville, spurgte jeg mig selv om på vej ud af biografen, og derfor kan det kun blive til fire ud af seks stjerner.

Ninauser/666027

Yndig pige, dødkedelig og mærkelig film.
Jeg ved godt, at jeg er ret alene om opfattelsen:-)

Louise

.. må være det mest optimistiske jeg kan sige om denne film. Sympati for faderen og hans kamp for at lære lille Hushpuppy at stå på egne ben. Følte med fader og datter.

Ellers en noget overrated movie må jeg sige. Kan dårligt huske noget fra den. Yes, original er den, men den satte sig ikke rigtig fast...

Henriette

Det er faktisk over én måned siden, at jeg så denne film. Grunden til, at jeg ikke har anmeldt den før er, at jeg simpelthen har været i tvivl om præcis, hvad jeg skulle skrive. Jeg har tænkt rigtig meget over den og tænker faktisk stadig, da der stadig er nogle uafklarede elementer i filmen, hvori der er meget symbolik.
Q (det er desværre umuligt for mig at både udtale og stave til hovedrollehaverens navn...) spiller dette lille naturbarn og gør det fantastisk! Hun er fortæller i filmen, hvilket fungerer godt. Fantasi og virkelighed smelter sammen og det er ind imellem svært at skelne. Jeg kan lide den måde, hvorpå filmen viser hendes opfattelse at universets sammenhæng, liv og død. Birollerne er super castet.
Alt i alt en god film og jeg tænker videre... ;o)

satisfythecrave

Fænomenal! Og hvilken præstation unge Quvenzhané Wallis leverer - hende kommer vi til at se meget mere til i fremtiden.

Lulu

Gys- håndholdt kamera ødelagde oplevelsen for mig- blev ganske enkelt svimmel af det... øv

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.