Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Hotel Transylvania 2

Tilladt for alle
Filmen har en gennemgående humoristisk grundstemning med talrige komiske optrin. Den indeholder dog enkelte dramatiske scener, hvor filmens hovedfigurer angribes af- og slås med forskellige monstre. I en scene angribes en dreng og hans venner af flagermuslignende vampyrer med hugtænder. I en anden scene forvandler en sød bamsefigur sig til et truende monster med skarpe tænder. Disse scener er dog relativt kortvarige og forløses positivt med det samme. Endvidere er der lagt mange komiske elementer ind i de scener, som har en yderligere formildende effekt, idet scenerne mere fremstår komiske end skræmmende. Filmen vurderes på den baggrund ikke at ville kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
08.10.2015
| |
1 time 29 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Hotel Transylvania 2
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster), 2D - eng. tale (u/undertekster), Babybio - 2D
|

I animationsfilmen 'Hotel Transylvania 2' er Dracula stadig ejer af et hotel for monstre.

Vampyren har dog lempet reglerne efter at have fået den unge Jonathan som svigersøn, og nu har mennesker også adgang til de luksuriøse omgivelser i Transsylvanien. Men nye bekymringer tynger Dracula. Hans barnebarn, Dennis, er halvt vampyr og halvt mennesker, men viser ingen tegn på førstnævnte.

Derfor inviterer bedstefaren vennerne Frankensteins monster, mumien Murray, varulven Wayne og den usynlige Griffin på besøg, så de kan give familiens yngste en rigtig "monsteruddannelse". Uden varsel dukker Draculas 1.071 år gamle far, Vlad, op og er mildest talt utilfreds med udviklingen af begivenhederne.

Den første Hotel Transylvania var en forfriskende og veloplagt fortælling om, hvordan monstre i virkeligheden er bange for mennesker, selvom det normalt er den anden vej rundt.

Adam Sandler, Selena Gomez og Adam Sandberg lægger igen stemme til hovedkaraktererne i originalversionen, mens komedielegenden Mel Brooks står bag oldefaren Vlads røst.

'Hotel Transylvania 2' vises på både originalsprog og med dansk tale. De danske stemmer leveres bl.a. af Niels EllegaardBenjamin HasselflugMartin BuchRasmus Botoft og Amin Jensen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (408 votes)
4.4
2.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er enkelte gode jokes, [...] men overraskelsesmomentet blev fyret af i første film, og virker ikke længere, og det grundlæggende budskab om tolerance drukner i en ikke synderligt original historie og en overflod af halvtynde vittigheder." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "For voksne virker filmen lang og ikke synderlig original – men mon ikke mindre børn vil få sig et godt grin eller to?" (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Både animation og 3D-effekterne fungerer glimrende [...], men det ændrer ikke ved det faktum, at historien simpelt hen ikke er god nok." (Henrik Queitsch)

  • Politiken

    "Med manus af Adam Sandler kan det ikke undre, at resultatet er blevet tandløst." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Line FS

Stadig en super fed charmerende og underholdende film! Men den kan bare ikke det den første kunne - universet er på plads, og der kan ikke koges mere på det, desværre. For det var der charmen lå i den første. Humoren er ikke helt lige så høj som den første, men synes stadig det er en super fed og sød film!

Fauzia

..at den kun kan ses med engelsk tale i udvalgte biografer.

S. Rico

I den første Hotel Transylvania møder Draculas datter Mavis den rygsæksrejsende Jonathan, som er menneske. De ender vist nok med at blive kærester, og i 2’eren starter vi direkte ud med bryllup, graviditet, baby - og lynhurtigt har vi en knægt på 5 år, som er halvt menneske og halvt vampyr, men som endnu ikke har fået besøg af ”vampyr-hjørnetænder-tandfeen”.

Med udsigt til at drengen er et menneske vil Mavis gerne flytte hjemmefra og til Californien og bo der sammen med sin mand og andre almindelige mennesker. Det kommer der selvfølgelig lidt familiekonflikt ud af - og Dracula lægger skumle planer bag sin datters ryg.

Det bliver til en forrygende underholdende rejse til Californien og tilbage igen. Der indgår mange sjove pointer og referencer til det faktum, at ungdommen i dag er blevet fodret med så ufattelige mange vampyrfilm og tv-serier, at vampyrer og varulve slet ikke betragtes som uhyggelige længere. Udover disse små finurligheder er filmen dog ikke speciel original. Som familiefilm til efterårsferien vil den sandsynligvis falde i langt de flestes smag.

nanna

Vi var inde og se filmen med min søn og hans veninde. (9 år) Vi blev alle enige om at her havde de faktisk fået lavet en federe film end nr 1.
Synes det er sjældent at efterfølgeren er bedre.
God humor og noget til alle Aldre :)

joan

En super sjov 2,er der er helt oppe i pixars loftlag, kan varmt anbefales til alle.

Pattyuser/688370

Var inde og se den her til aften med kæmpe forventninger og blev ikke skuffet! Kan ikke udtale mig om de danske stemmer, men de engelske rammer bare rent hjem :-) .. Grinte gennem hele filmen og kan kun sige: kunne man lide etteren, vil man elske toeren!

Christine

Jeg elskede filmen, fyldt med ligeså meget humor som den første film, i skal glæde jer til at se den.

http://www.filmbuzz.dk/hotel-transylvania-2-anmeldelse

Ann Heineuser/63665

Kan nogen forklare mig, hvorfor originaludgaven kun går kl. 21 og i 2 biografer ? Vi er altså nogen, der ikke kan gå til sene forestillinger pga arbejde, så det er en ommer ! Eller bliver den programsat til et mere fornuftigt tidspunkt senere hen ?

sørenuser/959767

Ja! som nogle af os er døve, der kan ikke overhovedet hører hvad danske tale version sagde....

Flere Orginaludgaven tak!

Ann Heineuser/63665

Du har ganske ret. Danske skuespillere er ganske enkelt for dårlige til synkronisering. Jeg er også halvdøv og synes, at danskerne mumler. Det gør de altså ikke på engelsk ! Så, kære NF, vis den nu på et mere fornuftigt tidspunkt, og flere steder i landet, så alle vi, der gerne vil ind og se den og betale den høje pris, også har mulighed her for !

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.